Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerNytrykSærarkPinsKogebøgerVis din støttee-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnerNyt om erhverve-Støttemærket
Mød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svarTema om mobningInformationsmøder
Kontakt JulemærkefondenEr du blevet ringet op?Find medarbejderLedige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Giver børn en ny start

sådan udvider vi samarbejdet med forældrene

I 2021 bliver forældrene inddraget endnu mere i børnenes ophold på Julemærkehjemmene. Målet er at ruste hele familien til at fortsætte de gode vaner og erfaringer, som børnene får under opholdet.

Når børnene har gennemført deres ophold på Julemærkehjem har de fået en masse oplevelser, nye venner og en ny tro på dem selv. Det er afgørende for deres videre udvikling, at de fastholder den positive retning og får den overført til deres hverdag derhjemme. Men det kan være svært, og det er ikke en opgave, børnene kan stå alene med.

”Vi oplever, at både børn og forældre er topmotiverede, når opholdet slutter. Men vi ved også, at det efter et stykke tid for nogle familier kan være en udfordring at holde gejsten oppe og huske alle de gode vaner og råd, som børnene har fået under deres ophold”, fortæller direktør i Julemærkefonden Søren Ravn Jensen. 

Derfor indfører vi nye tiltag, hvor vi gennem øget dialog og samarbejde inddrager forældrene endnu mere i børnenes ophold. 

Forældrene kommer på Julemærkehjem

Fremover vil to forældredage være en fast del af opholdet. Her kommer barnets forældre på besøg og får  et konkret indblik i, hvad barnet lærer under opholdet. 

På begge dage deltager forældrene i madværkstedet, hvor de laver mad og spiser sammen med børnene. Undervejs taler de om, hvordan man fx laver den sunde madpakke eller lækre og nærende mellemmåltider. 

Ligeledes deltager de i trivselsværkstedet, hvor de og børnene taler om vigtige emner som gode venskaber og fællesskaber, digitale medier, og om hvordan et godt familieliv er i hverdagen.

Individuelle samtaler med forældrene

Som noget nyt indfører vi en fast ugentlig samtale med både barn og forældre under hele opholdet. Samtalerne med forældrene vil foregå online eller på telefon, så alle har mulighed for at deltage, uanset hvor langt de bor fra hjemmene. 

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns udfordringer og situation. Det er altså tale om et individuelt forløb, som er 100 % tilpasset barnet og familien.

”I samtalerne bruger vi vores pædagogiske faglighed og erfaring til at give konkrete værktøjer til familien, så de kan hjælpe barnet videre frem. Vi møder familien dér, hvor de er. Vi stiller os så at sige ved siden af familien og taler om, hvordan vi ud fra deres situation bedst muligt kan hjælpe deres barn”, siger Søren Ravn Jensen. 

En ekstra hjælp videre frem

Netop ved at have en dialog med forældrene gennem hele opholdet, kan vi hjælpe dem til at takle de udfordringer, der kan opstå fremover i barnets liv. Desuden får vi vigtigt viden om barnets udvikling, som gør os i stand til under opholdet at tage bedre hånd om deres problemer.  

”Vi har selvfølgelig i forvejen en rigtig god dialog med forældrene. Både før, under og efter opholdet. Men ved at indføre en fast ugentlig samtale får vi en ekstra stærk mulighed for at vende alle problemer og fordybe os i de emner, som kan være vanskelige at berøre”, siger Søren Ravn Jensen.

De nye tiltag sættes i gang i løbet af maj 2021. Det er blevet muligt at gennemføre pga. de mange donationer, vi har modtaget.


Sådan indgår forældrene

Forældresamarbejde

Søg om ophold

Ansøg

Giv børn en ny start

Støt børnene
ssssss