Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Jon Edlund besøgte børnene

Mad-eksperten Jon Edlund er ambassadør for Julemærkehjemmene. Derfor kom han på besøg på Julemærkehjemmet Hobro for at lave mad sammen med børnene. Madlavning er nemlig en af de bedste måder at være sammen på.

Jon og børnene

Jon Edlund havde en hyggelig dag sammen med børnene på Hobro Julemærkehjem.

Humøret var højt, da Jon Edlund var i køkkenet med børnene på Julemærkehjemmet Hobro. Sammen lavede de lufttørret kylling, fyldte portobellosvampe og ovnkartofler med citronskal og rosmarin. For madlavning er en af de bedste måder at være sammen på, fortæller han.

Jon Edlund har været ambassadør for Julemærkehjemmene siden 2020. Mange kender ham sikkert fra Den Store Bagedyst, og i dag arbejder han som influencer og underviser i madlavning.

Der er en ganske særlig grund til, at Jon er ambassadør. Da han var 13 år, var han nemlig selv på ophold på Julemærkehjemmet Hobro. Senere blev han uddannet folkeskolelærer, så han har altid haft fokus på børns trivsel og velvære. Derfor ligger Julemærkesagen og børnene hans hjerte nært.

”Som ambassadør vil jeg gerne give noget til børnene. Jeg kan være en rollemodel for dem. Ved at besøge dem og bl.a. tale med dem om min egen barndom, hvor jeg også har haft det svært, kan jeg være med til at muntre dem op og støtte dem i deres udvikling.”

Jon Edlund, Ambassadør for Julemærkehjemmene

Stolte børn

Derfor var han taget på besøg på Julemærkehjemmet med opskriften på en god middag, som han skulle lave sammen med børnene.

”Børnene var klar, da jeg kom. Vi mødtes i køkkenet, hvor jeg præsenterede dagens opskrifter. Derefter lavede vi maden sammen og spiste den til en fælles frokost. Bagefter hang vi ud sammen, spillede kort, og de viste mig deres værelser. Børn elsker at vise deres hverdag frem og hvad, de kan og laver. Det var så hyggeligt at være sammen med dem.”

Undervejs i madlavningen hjalp Jon dem med sine erfaringer og gav dem gode tips og tricks.

”Vi fik en god relation. I starten var de lidt generte, men snart snakkede de løs. Det er det, madlavning kan. Børnene syntes, det var sjovt at være i køkkenet. Jeg kunne mærke, at de voksede med ansvaret, og de blev stolte over, at de havde lavet en god ret.”

”Samtidig lærer de at lave mad og får nye sunde vaner, som de kan tage med hjem til familien. Der er desværre alt for mange børn, som kommer fra hjem uden sunde vaner. På Julemærkehjemmene får børnene styrket de evner, som de ikke har med hjemmefra. Det er en indsats, som gavner børnene, og mange børn i Danmark kunne have godt af den.”

Læs mere om, hvordan vi arbejder med fællesskabet om maden på Julemærkehjemmene.

Jon Edlund laver mad på Julemærkehjem

Jon Edlund underviste børnene og kom undervejs med gode tips i køkkenet.

Alle fortjener et godt liv

Mens maden blev tilberedt, havde Jon også tid til at tale med børnene om, hvorfor de er på Julemærkehjem.

”Jeg kunne tydeligt mærke, at børnene havde lært at sætte ord på og snakke om deres problemer. De var meget reflekterede. Fælles for dem var, at de alle sagde, at de har fået det bedre af at være på Julemærkehjem. De havde dannet nogle stærke venskaber og var kommet med i fællesskabet.”

Jon Edlund er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt at hjælpe børnene på Julemærkehjem.

”Der er mange børn, som har det svært i dag. Vi skal huske, at det er børnene, der en dag skal bære vores samfund videre. Alle børn fortjener et godt liv. Så det er fantastisk, at der findes så unikt et sted som Julemærkehjemmene, der kan hjælpe dem videre i deres udvikling. Den type hjælp er helt afgørende for børnene, og derfor må vi voksne aldrig tage det for givet.”

Jon Edlund spiller kort på Julemærkehjem

Efter madlavningen var der tid til at hygge og spille kort.


Jon Daniel Edlund

  • Alder: 30 år
  • Driver sin egen virksomhed – Jons madklub, hvor han laver opskrifter og madlavningskurser
  • Deltog i Den Store Bagedyst i 2018
  • Ambassadør for Julemærkehjemmene siden 2020


Persondatapolitik og cookies

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®