Indgå et erhvervspartnerskab med Julemærkehjemmene
Med et erhvervspartnerskab kan I være med til at gøre en forskel for udsatte børn i Danmark. Ved at opfordre jeres kunder eller medarbejdere til at donere og samle ind, kan vi sammen hjælpe børn på Julemærkehjem.
Et erhvervspartnerskab er et samarbejde, der skaber værdi for begge parter. Med partnerskabet kan I skabe positiv omtale af jeres virksomhed og få opmærksomhed fra kunder og omverden. Det giver øget tilfredshed blandt jeres medarbejdere og kunder, når de bliver engageret til aktivt at støtte en god sag.
Der er mange måder at støtte Julemærkehjemmene på som erhvervspartner. Fælles er, at det er jer, som sætter rammerne, og at indsamlingen foregår i jeres regi, fx i jeres butikker, på jeres website, webshop eller blandt jeres medarbejdere. På den måde har I fleksible rammer og kan sikre, at partnerskabet passer lige præcis til jeres brand og udtryk.
Mulighederne er mange, og det er kun fantasien, som sætter grænser. Vi hjælper gerne med sparring undervejs, så vi sammen kan skabe det bedste resultat.
Samarbejdet med Julemærkehjemmene kan både styrke jeres CSR-profil og hjælpe jer til at bakke op om FN's verdensmål.
De voksne på Julemærkehjemmet hjælper en. Sofie fortalte mig, at det hele nok skal gå. Hun har lært mig, at jeg skal trække vejret ned i maven, når jeg bliver ked af det. Jeg skal skubbe dumme tanker væk, så jeg kan tænke på noget godt.
Lucia, 9 år, om hvad hun har lært på Julemærkehjemmet.Sådan går det børnene et år efter deres ophold på Julemærkehjem:
Kontakt os og hør nærmere om, hvordan jeres virksomhed kan være med til at hjælpe udsatte børn i Danmark. I fællesskab finder vi frem til den helt rigtig måde for jer at støtte os på.
En stor tak til alle jer, der har valgt at støtte vores arbejde for børnene
Hos AURA støtter vi Julemærkehjemmene, når vores kunder køber AURA FællesEl. FællesEl er helt almindelig strøm til danske hjem. Det koster det samme som en almindelig fastprisaftale – men med FællesEl giver AURA 2 øre for hver kWh, du forbruger. Vi er stolte af, at vi med FællesEl hjælper til at skabe glæde for børnene på de danske Julemærkehjem.
AURA er et andelsejet energiselskab. Vi støtter hvert år kulturelle, sociale og sportslige fællesskaber, klubber og foreninger i lokalsamfundene. Gennem vores støtteaktiviteter er vi med til at udvikle det samfund, som du og dine børn er en del af.
Læs mere om AURA FællesEl
Bravida er stolt over at være Erhvervspartner med Julemærkefonden. Ud over et kontant beløb fra Bravida og køb af julekort har vores medarbejdere samlet ind til Julemærkefonden. Det var en fantastisk oplevelse for os at overrække pengene til en masse glade børn.
Læs mereBravida er en af landets største installations- og servicevirksomheder inden for el, vvs, ventilation og en række specialydelser.
Besøg bravida.dk
BRINK NORDIC udvikler og sælger årets julemærke som ornament. Vi er glade for på den måde, at støtte børn på Julemærkehjem med overskuddet af salget.
Læs mereBRINK NORDIC har specialiseret sig i at designe og producere glaspynt af høj kvalitet. Designet i Danmark. Mundblæst og hånddekoreret i Europa. Hvert stykke glaspynt er mundblæst og smukt hånddekoreret med et tyndt lag sølv på indersiden. Denne traditionelle produktionsmetode har stort set været uændret i mere end 100 år. Den håndværksmæssige proces gør, at hvert stykke glaspynt er helt unik.
Besøg brinknordic.com
Cardiocare Scandinavia har valgt at donere hjertestartere til Julemærkehjemmene, idet vi synes, at Julemærkehjemmene gør en rigtig stor indsats for at hjælpe børn, der har det svært.
Læs mereDesuden donerer Cardiocare Scandinavias samarbejdspartner - Sundhedspartnerdk.dk - et introduktionskursus i brugen af hjertestarterne, for børn og ansatte på Julemærkehjemmene.
Cardiocare Scandinavia er blevet ErhvervsPartner for Julemærkefonden de næste 10 år, og har valgt at stå for gratis vedligholdelse af de opstillede hjertestartere i den periode.
Besøg Cardiocare.dk
CareLink A/S er et danskejet vikarbureau, der er specialister inden for formidling af medarbejdere til sundhedssektoren.
Læs mereVirksomheden har hovedsæde i hjertet af Randers, og to øvrige afdelinger i henholdsvis Aalborg og København.
Besøg carelink.dk
Børn på Julemærkehjem er vores hjertesag. I Curvii har vi besluttet at støtte børn på Julemærkehjem med en donationsknap i vores webshop, så vores kunder også kan støtte det gode arbejde med at give udsatte børn i Danmark en ny start.
Læs mereSom arbejdsplads er det noget, vi samme dagligt glæder os over, når vi ser, hvor meget vi samler ind til det gode formål.
Besøg curvii.dk
Dansk Boligbyg a/s har valgt at støtte Julemærkefonden, da vi gerne vil bidrage til kampen mod børns mistrivsel. Alle børn skal have ret til en godt børneliv.
Læs mereVores medarbejdere er vores vigtigste ressource og drivkraft. Dansk Boligbyg er delvist ejet af medarbejderne, (49 %) for herigennem at sikre ejerskab, høj involvering samt medindflydelse på virksomhedens udvikling. I den sammenhæng skal vores støtte til Julemærkefonden også ses – vore medarbejdere har jo alle været børn.
Dansk Boligbyg a/s er en dansk entreprenørvirksomhed, etableret i 1998 i Horsens, og med afdelinger i Aalborg, Odense og Roskilde.
Besøg danskboligbyg.dk
Når de mange børn på Julemærkehjemmene afslutter deres ophold, har de ikke alene fået nye venner, men også nogle nye vaner, som er vigtige at holde ved lige og huske. Fortuna er derfor glad for, at hvert enkelt barn kommer hjem fra opholdet med en FamilyPlan® familiekalender, så alle de nye vaner lettere kan fortsættes i hjemmet, når der kommer styr på aftaler, aktiviteter og andet.
Læs mereForlaget Fortuna grundlagde i år 2000 den moderne familiekalender med den patenterede FamilyPlan® familiekalender, som hjælper den travle familie med at få overblik over alle dens aktiviteter, børnenes skoleskemaer, skæve arbejdstider, huslige pligter og alle familiens mange andre aftaler og gøremål. Den samler alle disse vigtige informationer èt sted og skaber perfekt overblik for alle i familien.
Besøg forlagetfortuna.com
HH Simonsen er et dansk frisørfirma, der synes, at alle fortjener gode hårdage. Vi arbejder konstant på at tage hårstyling til næste niveau. Ikke bare ved at innovere og udvikle nye produkter, men også ved kontinuerligt at raffinere vores eksisterende linje og sikre os, at alting er opdateret og matcher de seneste teknologiske udviklinger. Vores HH Simonsen linje består af hårbørster, styling tools, hårplejeserie og sakse.
Læs mereVi er stolte af, igen i år, at støtte Julemærkehjemmene. I år gør vi det gennem årets julesalg på to flotte adventskalendere samt gennem salg på stylingtools.
Besøg hhsimonsen.com
Børn på Julemærkehjem er vores 5. barnebarn, som vi har valgt at støtte med et beløb hvert år. At give børn i mistrivsel og deres familier, muligheden for at starte forfra, er vi stolte over at være en del af. Alle børn er unikke og værdifulde – og det skal de vide.
Læs mereHotel Tiffany er beliggende kun 50 m fra Hovedbanegårdens metrostation, i et roligt kvarter i centrum af København, tæt på byens kulturelle tilbud, gode caféer, restauranter, butikker og seværdigheder.
Besøg hoteltiffany.dk
Vognmand Johannes Rasmussen, Svebølle og Ruth Rasmussens Fond er glade for, at vi kan støtte Julemærkehjemmene med et bidrag.
Læs mereI virksomheden er vi 250 medarbejdere, der støtter op om værdier såsom, at vi er parate til at gøre en forskel. Vi tror på, at med en donation til Julemærkehjemmene, er vi med til at gøre en forskel for børn og unge, som har brug for en ny start.
Johs. Rasmussen, Svebølle A/S, som er 100 % ejet af Vognmand Johannes Rasmussen, Svebølle og Ruth Rasmussens fond, er en transportvirksomhed, som tilbyder tankvognstransport og specialtransport til hele Skandinavien og Europa.
Besøg johs-rasmussen.dk
KVK Hydra Klov er en moderne virksomhed, der udelukkende udvikler og producerer udstyr til klovpleje og klovbeskæring.
Læs mereI dag har vi mange produkter i daglig drift i flere lande - fra Nordnorge og Island til Saudi-Arabien og Dubai, fra Canada til Japan. KVK Hydra Klov er en del af Granly Gruppen.
Besøg kvk.dk.
Lind & Risør er et 100% dansk familieejet fullservice arkitekt- og byggefirma som har bygget fremtidens huse siden 1980. Vi har valgt at hjælpe udsatte børn i Danmark til et bedre liv ved at støtte arbejdet med børn på Julemærkehjemmene.
Læs mereAt have mulighed for, på den måde, at gøre en forskel for børn der mistrives, betyder meget for os som virksomhed. Når børn kommer på Julemærkehjem, får de hjælp til at finde deres styrker og opbygge deres selvværd, så de igen kan indgå i fællesskaber. Og de nye kompetencer og vaner følger med børnene hjem.Det at bygge et hus er en fremtidsinvestering. Et barns ophold på Julemærkehjem er også en fremtidsinvestering og den er vi glade for at bidrage til.
Besøg lr-hus.dk.
Modebrandet Lollys Laundry har designet en sweatshirt og en mulepose med inspiration fra det allerførste Julemærke fra 1904. Al overskud fra kollektionen går til Julemærkehjemmenes arbejde.
Læs mere”Det er en oprigtig lyst til at gøre en forskel sammen med mit team. Man skal kunne se, at det er et samarbejde, så tanken har været at kombinere Lollys Laundrys visuelle identitet med den lange historie om Julemærkehjemmene. Vi vil gerne fortælle historien om, at Julemærkehjemmene har hjulpet børn i mere end 100 år, og vi vil gerne bidrage til, at endnu flere børn får denne enestående mulighed til at se på sig selv og livet med nye øjne”, siger Kamilla Byriel, direktør i Lollys Laundry.
Besøg lollyslaundry.dk
I LOOP ved vi, hvor meget det betyder for børns sociale og fysiske trivsel, at de er fysisk aktive og i form. Derfor giver det mening for os at tage socialt ansvar ved at stille vores træningsfaciliteter til rådighed for børn på Julemærkehjem.
Læs mereAlle børn på Julemærkehjem får 30 dages gratis træning i LOOP, og efter endt ophold får de og deres familier rabat på træning i LOOP.
Hvert år i august arrangerer vi desuden en støttedag, hvor vi gennem aktiviteter i alle LOOP Fitnesscentre samler ind til Julemærkefondens arbejde.
LOOP er baseret på et enkelt cirkeltræningskoncept: 16 maskiner opstillet i en cirkel sikrer, at du får trænet hele kroppen igennem. I centrene er der fokus på træning og en afslappet og imødekommende atmosfære.
Besøg loopfitness.dk
Maj Invest har besluttet hvert år at afsætte et beløb til donationer med det formål at støtte etablerede non-profit organisationer eller institutioner, skoler, projekter og virksomheder, der arbejder inden for det sociale område i bred forstand.
Læs mereMaj Invest rådgiver institutionelle og professionelle investorer i Danmark og internationalt om investering. Vi rådgiver også Investeringsforeningen Maj Invest, som henvender sig til private investorer i Danmark. Virksomheden blev etableret i 2005 og ejes af ledelse og medarbejdere. Maj Invest har hovedkontor i København og beskæftiger godt 100 medarbejdere placeret i Danmark, Vietnam, England, Peru og Indonesien.
Besøg majinvest.dk
Fonden blev oprettet i juni 2015 af Poul Erik Bech, som overdrog 60% af sin ejendomsmæglervirksomhed til fonden som led i et generationsskifte.
Læs mereFonden støtter især aktiviteter med fokus på udsatte børn fra økonomisk udfordrede familier samt kunst og bygningskultur. Årets uddelinger afhænger af resultatet i ejendomsmæglerfirmaet EDC Poul Erik Bech, hvorfra fonden modtager sine midler.
"Julemærkehjemmene gør en forskel i mange børns liv og giver dem redskaber til at komme godt videre. Dette arbejde vil vi i fonden gerne støtte op om og årligt donere 250.000 kr."
Besøg poulerikbechfonden.dk.
Med inspiration i Julemærker fra starten af 1900-tallet har Revolution designet en kollektion med t-shirts og sweatshirts og dermed designet en ny måde at købe julemærker på.
Læs mereVi hos Revolution vil gerne være med til at sikre at Julemærkehjemmet kan fortsætte med at gøre en forskel for børn i Danmark. Derfor går alt overskuddet fra kollektionen til børn på Julemærkehjem.
(Bemærk, t-shirts og sweatshirts kan stadig købes i Julemærkehjemmenes webshop).
Besøg revolution.com
Ørsted er glade for at støtte Julemærkefonden som Erhvervspartner. Som Erhvervspartner kan Ørsted hjælpe børn og unge, der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd til en bedre fremtid.
Læs mereDet er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer.
Besøg orsted.com