De seneste årsrapporter og indsamlingsregnskaber
I Julemærkefonden arbejder vi hele tiden for at kunne hjælpe så mange børn som muligt. I 2019 fik i alt 970 børn ophold og hjælp på et af de fem Julemærkehjem. Et ophold på et Julemærkehjem er gratis for barnets forældre – fordi alle har ret til et godt liv. Omkostningerne for et ophold var i 2019 79.220 kroner per barn.
Julemærkehjemmene modtager blot 3,0 % af vores drift gennem offentlig støtte samt et tilskud fra tips- og lottomidlerne. Det betyder, at vores indsats for børnene kun er mulig takket være købere af
Julemærket samt gaver og bidrag fra privatpersoner, virksomheder, fonde, foreninger, loger og events.
En stor og varm tak til alle som støttede vores arbejde og de udsatte børn i 2019. Vi sætter stor pris på jeres engagement og støtte. Af alle indsamlede midler går blot 3,5 % til administration.
Årsrapporten for 2019 viser, at overskuddet for salg af Julemærker som forventet er faldet. Det er dog fortsat et område, som bidrager positivt til driften af Julemærkehjemmene, og har en høj brandværdi.
Har du lyst til at læse uddybende information om Julemærkefondens økonomi, så kan du downloade følgende dokumenter