Vi samarbejder med andre for at hjælpe barnet bedst muligt - også efter opholdet på Julemærkehjem
Det er vores mål at skabe varige positive forandringer for barnet. Derfor samarbejder vi med det enkelte barns familie, skole og kommune samt foreninger og organisationer både før, under og efter barnets ophold hos os. Gode samarbejder har afgørende betydning for, at barnet kan udvikle sig og få den rette støtte og hjælp, også når opholdet på Julemærkehjem slutter.
Her kan du læse mere om, hvem vi samarbejder med for at støtte barnets udvikling bedst muligt.
Familien tager del i barnets ophold. Vi er i ugentlig dialog med familien, og der er obligatoriske møder undervejs i forløbet.
Når et barn får ophold på et Julemærkehjem, bliver kommunen og skolen automatisk involveret.
Vi samarbejder med foreninger og organisationer om at hjælpe barnet og familien, når opholdet er slut.