Ønsker jeres virksomhed at udvise social ansvarlighed? Ved at indtænke Julemærkehjemmene i jeres CSR-strategi kan I være med til at gøre en forskel for børn, der kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel.
Der er mange fordele for jer ved at have en CSR-strategi. Som virksomhed er I med til at skabe en bedre og mere bæredygtig verden, samtidig med at det gør en positiv forskel for jeres medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.
Medarbejdere identificerer sig ofte med deres arbejdsplads og dets værdier. Mange bliver stolte, når deres arbejdsplads udviser social ansvarlighed. En CSR-indsats er derfor med til at gøre jer til en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og nye medarbejdere.
Sammen med Julemærkehjemmene er der adskillige muligheder for at inddrage jeres medarbejdere i CSR-tiltag. Det kan fx være ved at deltage i den årlige Julemærkemarch, eller I kan arrangere indsamlinger og events på arbejdspladsen, hvor overskuddet er en donation til Julemærkehjemmene.
Forbrugerne lægger i dag stor vægt på, at de virksomheder, de er kunder hos, udviser social ansvarlighed i deres opførsel. Når de handler med jer, er de indirekte med til at støtte jeres CSR-tiltag. Dermed kan I med CSR-tiltag fastholde kunder og tiltrække nye.
Når I indgår et CSR-samarbejde med Julemærkehjemmene, får I mulighed for at dele budskabet om, at I støtter vores arbejde for at give udsatte børn en ny start på tilværelsen.
Som virksomhed er I en del af det omkringliggende samfund.
Derfor giver det god mening, at I via CSR-indsatser deler ud af jeres viden eller økonomiske overskud for at trække samfundet i en mere bæredygtig retning.
Ved at støtte Julemærkehjemmene med et økonomisk bidrag, enten fast eller som engangsdonation, er I med til at gøre en forskel for børn, der har det svært.
Læs mere om lovgivningen på CSR-området.
Se eksempler på, hvordan et strategisk partnerskab kan skabe gensidig værdi.
En af INGOs kerneværdier er lige muligheder for alle. Derfor støtter de Julemærkehjemmene, og gennem forskellige aktiviteter indsamler de løbende penge til fordel for os.
Gennem forskellige initiativer hen over året støtter Compass Group Danmark Julemærkehjemmene. De er fx én af drivkræfterne bag Julemærkeløbet.
4 måder I kan støtte Julemærkehjemmene på:
Når I støtter Julemærkehjemmene, bakker I op om disse tre verdensmål: