Hvis et barn indimellem er alene, betyder det ikke nødvendigvis, at det er ensomt. Ensomhed opstår først, når et barn ønsker socialt samvær, nærhed eller nærvær, men desværre ikke får det.
På Julemærkehjemmene oplever vi, at en stor del af de børn, som får ophold hos os, har stået uden for fællesskabet og derfor føler sig ensomme. Det påvirker deres generelle trivsel og selvværd negativt. På længere sigt kan følelsen af ensomhed betyde, at barnet begynder at trække sig fra andre sociale sammenhænge.
Vi hjælper børn, som oplever ensomhed, til at blive del af et ligeværdigt fællesskab med andre børn og voksne. Her kan de genopbygge deres selvværd og mod, så de igen tør være med i sociale grupper.
Få 6 gode råd om, hvordan du hjælper dit barn mod ensomhed.
På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, føler sig alene og ikke tror på, de er noget værd. Under et ophold på Julemærkehjem bor børnene hos os. De bliver en del af et fællesskab med støtte og omsorg fra både børn og voksne. Vi hjælper dem til at styrke deres selvværd og lærer dem nye måder at se sig selv og verden på. Lige nu står 500 børn på ventelisten.
Hør forstander Christine Conradsen fortælle, hvordan vi giver børn lyst til at blive en del af fællesskabet.
For at få børn til at bryde ud af ensomheden arbejder vi på Julemærkehjemmene målrettet med at invitere dem ind i fællesskaber. Derfor oplever børn på Julemærkehjem at:
Sådan går det børnene efter deres ophold på Julemærkehjem:
Andel af børn, der føler sig ensomme:
Andel af forældre som oplever, at deres børn mangler venner:
Du kan læse mere om ensomhed blandt børn i rapporten fra Børns Vilkårs og Trygfonden fra maj 2020.
På Julemærkehjemmene opbygger vi trygge fællesskaber, hvor alle børn bliver inddraget, og alle er lige meget værd. På den måde bliver børnene styrket til både under og efter opholdet at kunne danne venskaber og varige relationer.
På Julemærkehjemmene giver vi børnene en tro på, at de kan ændre på den situation, som de er i lige nu. Vi lærer dem, at alle har en vigtig plads i et fællesskab, og hjælper hvert enkelt barn til at se, hvad lige præcis han eller hun kan bidrage med.
Vi skaber rum og rammer for børnene, hvor de kan tale om emner, som de ellers kan have svært ved at tale med familie og kammerater om. Her oplever vi, at børnene åbent fortæller om deres oplevelser, og de spejler sig i de andre børns fortællinger. Dermed lærer de, at de ikke er alene med deres problemer, og at andre også har haft de samme følelser.
I dagligdagen har de voksne tid og overskud til at tale med børnene og lytte til, hvad de har på hjerte. De voksnes nærvær og oprigtige interesse for barnets oplevelser, følelser og tanker er en vigtig faktor for, at barnet føler sig set og tryg i relationen.
For at understøtte de gode relationer har vi på forhånd taget stilling til, hvordan rammerne for fællesskaberne er. Børnene har fx faste pladser og er tilknyttet faste hold. Det betyder bl.a., at de ikke skal bekymre sig om at blive valgt fra, som de ellers ofte har prøvet ved gruppedannelse. Det giver dem en tryg oplevelse og en følelse af samhørighed.
Før havde jeg ikke rigtig nogen legeaftaler, og de andre drillede mig med, at jeg var større end dem. De talte om mig, når de troede, jeg ikke hørte det. Men det gjorde jeg, og jeg blev ked af det, for jeg troede jo, de var mine venner.
Lærke, 9 årLær dig selv og din familie bedre at kende
Spillet kan spilles af børn fra 6 år.
Emner som drømme, venskaber og sunde vaner sætter gang i samtalen.
Hvis dit barn i en længere periode oplever ensomhed, bør du gribe ind. Her er en række gode råd til, hvad du som forælder kan gøre, hvis dit barn føler sig ensomt.
Ophold på Julemærkehjem
Hvis du vil have dit barn (mellem 7-14 år) på Julemærkehjem, skal du udfylde et ansøgningsskema. Du kan kun ansøge i samarbejde med en læge. Dit barns lærere, sundhedsplejerske, skolepsykolog m.fl. kan anbefale, at dit barn kommer på Julemærkehjem, men det er kun læger (praktiserende læge, skolelæge, hospitalslæge o.l.), som kan indstille.
Et ophold på Julemærkehjem kan ændre alt. Lige nu står flere hundrede børn på venteliste. Opholdet er gratis for familien.
Med kun 2,8 % støtte fra staten har vi brug for din støtte til at drive de fem Julemærkehjem. Her har vi med rare omgivelser, plads til aktiviteter og kompetent personale skabt trygge rammer for børnene.
Kun 3,4 % af pengene bliver brugt på administration.
HJÆLP BØRNENE TIL EN NY START
Du kan årligt få skattefradrag for bidrag op til 17.000 kr.
SÅ ER DU MED TIL AT GØRE EN FORSKEL
Du og dine kolleger kan sammen gøre en forskel for børnene på Julemærkehjemmene. Det styrker fællesskabet i virksomheden og øger medarbejdernes motivation og arbejdsglæde at være sammen om virksomhedens sociale ansvar. Giv en erhvervsdonation.
Dit bidrag er fradragsberettiget, og når vi har dit CVR-nummer indberetter vi automatisk dit bidrag til SKAT. Du kan årligt få skattefradrag for bidrag op til 17.200 kr.
STØT BØRNENE I KAMPEN MOD ENSOMHED OG MISTRIVSEL