Sådan arbejder vi
Skærme og sociale medier fylder mere og mere i børnenes hverdag. Derfor er det vigtigt, at du hjælper dit barn til at få nogle gode digitale vaner, så det er dit barn som styrer forbruget og ikke omvendt. Læs vores gode råd.
Tablets, mobiltelefoner, sociale medier. Antallet af skærme og digitale kommunikations-platforme blandt børn er steget drastisk de senere år. I kølvandet på udbredelsen af de digitale medier, er behovet for digital dannelse hos børnene steget tilsvarende.
Kort fortalt handler digital dannelse om at kunne begå sig i den digitale verden på en social og etisk fornuftig vis.
Digital dannelse handler om, hvordan børn bruger de digitale apparater i deres hverdag. Hvordan indgår mobiltelefonen i deres hverdag, hvor og hvornår bruger de iPad, og er det til leg, underholdning, læring eller tidsfordriv?
Men det handler også om, hvilken adfærd børnene har, når de kommunikerer og interagerer på de sociale medier.
Fx deler billeder, skriver beskeder og chatter. Hvordan taler de med hinanden? Hvilket indhold og hvilke billeder deler de? Respekter de hinanden? Opbygger de nye fællesskaber eller holder de andre udenfor, eller mobber de enkelte børn.
Du kan læse mere om digital trivsel her.
Danske børn og unge har et relativt højt skærmforbrug i forhold til sammenlignelige lande. Det viser en rapport fra VIVE i 2020. DR Medieforskning opgjorde i 2016 de 3-6-åriges skærmtid til 1 time og 37 minutter om dagen, mens de 7-12-årige brugte lidt over 3 timer dagligt på skærme.
Når de digitale medier fylder så stor en del af et barns hverdag, er nødvendigheden af digital dannelse stor. Forældre bør derfor forholde sig til, hvordan barnet bruger medierne, og hvordan barnet opfører sig, når det bruger dem.
Som forældre kan man ikke rulle den teknologiske udvikling tilbage. Det er derfor langt bedre at lære og opdrage sit barn til at bruge de digitale medier mest hensigtsmæssigt.
Der er jo heldigvis mange fordele ved, at børn bruger digitale medier. De kan tilegne sig ny viden, de kan kommunikere med deres venner og familie, og de kan videreudvikle en relation, som de allerede har i den fysiske verden.
Det er nok de færreste forældre, som ønsker et barn, der bevæger sig rundt med et ansigt konstant limet fast til skærmen, og som prioriterer brugen af medierne over det sociale samvær.
En uhensigtsmæssig brug af digitale medier kan komme til udtryk ved, at barnet fx afbryder middagsmåltider for at kigge på telefonen, at barnet ikke overholder sengetider, fordi han skal spille på iPaden, eller barnet som det eneste griber til at benytte skærmen, lige så snart hun har noget ledig fritid.
Vil man skabe en god brug af digitale medier i børns hverdag, er det ens ansvar som forældre at skabe en balanceret hverdag, hvor skærmene og medier kan indgå i barnets liv, uden at det bliver styrende for barnet. Med andre ord er det familien, som styrer brugen af medierne og ikke omvendt.
Ved at have en hverdag med faste strukturer er det lettere at definere, hvor og hvornår barnet må bruge de digitale medier.
Gå de forskellige tidspunkter i løbet af en dag igennem, og sæt rammer for, hvornår barnet må bruge skærme. Er det om morgenen, inden man skal ud ad døren? Er det om eftermiddagen, før eller aftensmaden eller inden man skal sove?
Kig også på hvor må barnet bruge dem? Er det i bilen, på værelset, i stuen Og i hvilke sociale sammenhænge? Når man er alene, når man er sammen i familien, eller man har gæster.
Det er vigtigt at lave klare aftale og regler om brug af skærme. Jo yngre barnet er, jo mere må I som forældre lave reglerne. Ældre børn kan være med til at komme med forslag til reglerne, og I kan i fællesskab aftale rammerne. Her kan I også have gode snakke om, hvorfor det kan være en fordel for alle ikke at bruge digitale medier hele tiden.
At barnet kommer til at kede sig eller ikke kan tale med sine venner i et bestemt tidsrum, er ikke et gyldigt argument. Børn vil hurtigt finde på andet at lave, og venner er der stadig selvom de ikke får en besked over telefonen.
Det er vigtigt, at alle i familien overholder de regler, I har aftalt. Ellers kan det føre til udmattende diskussioner i de enkelte situationer. Det kan være en hjælp at lave fysiske begrænsninger, så barnet ikke har adgang til de digitale medier. I kan fx have en regel om, at mellem kl. 18 og 19 ligger alle mobiltelefonen i en skuffe.
En anden måde at sætte rammer for dit barns brug af digitale medier er at definere, hvilke sociale medier dit barn må bruge, hvilke onlinespil dit barn må spille og hvilke online-videoer dit barn må se.
Der findes dog alverdens spil og mange medier, så det kan være svært som forældre at have det fulde overblik over indhold i dem alle. Prøv i stedet at sætte nogle generelle regler for indholdet. Fx at dit barn ikke må spille skyde- eller krigsspil.
De fleste sociale medier opererer med en aldersgrænse, ofte er den 13 år.
Men disse grænser gælder kun, hvis man skal oprette en profil. På flere medier, fx YouTube, kan alle børn tilgå indholdet, uanset om de har en konto eller ej.
Du kan hente hjælp ved at tjekke om, producenten har defineret en aldersgrænse på spillet eller filmen. En anden mulighed er at oprette forældrespærringer på dit barns telefon eller iPads, så de kun har adgang til begrænset indhold. Du kan også lave din egen research ved at google dig frem eller tale med de andre forældre. Endelig kan du kræve at se spillet for selv at vurdere, om indholdet er egnet til dit barn.
Som forældre har du en stor betydning for at give dit barn gode digitale vaner. Du bør fungere som en rollemodel. Det betyder, at du selv skal overholde de regler, som du stiller op for dit barn. Har I fx aftalt ikke at bruge mobiltelefon, når I sidder sammen om spisebordet, er det vigtigt, at du også selv lægger telefonen fra dig.
Digital dannelse handler dog ikke kun om at sætte regler og rammer op. Det handler også om, hvordan man anvender dem. Her kan du som forældre hjælpe dit barn til at blive bedre klædt på i sin brug af digitale medier.
Du kan fx tale med dit barn om, hvordan medierne fungerer. Fx hvor kommer filmene på YouTube fra, hvorfor er de gratis at se, og hvad betaler man som bruger med af personlige data for at få adgang til indholdet. Kan man stole på alt, hvad man ser eller læser, og hvem har interesse i at fortælle bestemte historier og budskaber på de digitale medier.
Det er også en god idé, at du viser interesse for dit barns brug af digitale medier. Sæt tid af til at sidde sammen med dit barn og se de TikTok-videoer, som han eller hun ser. I kan også spille spil sammen, eller du kan kigge med, når dit barn spiller.
Her er det vigtigt, at du ikke fordømmer eller belærer, men i stedet at spørge ind til, hvordan barnet oplever det, hvad han synes, der er det sjove ved det.
Digital dannelse er også kommet på skoleskemaet i folkeskolen. Her ønsker man, at børn og unges får undervisning i digital dannelse. Regeringen har derfor i 2021 lavet en aftale sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om at bruge 52,5 millioner kroner til en samlet indsats, som skal styrke børnenes digitale færdigheder og forståelse.
Her vil man lave undervisningsmateriale, oprette Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge og lave en Skolepatruljer for digital færdselssikkerhed.
Målet er, at børn og unge kan begå sig trygt på internettet, og lærerne bliver uddannet til at kunne undervise børnene i digital dannelse. Der er desuden udarbejdet en række materiale til folkeskolen, som handler om undervisning i digital dannelse. Det gælder både for indskoling, mellemtrin og udskoling. Du kan tage fat i dit barns klasselærer for at høre, om vedkommende vil inddrage materialet om digital dannelse i undervisningen.
På Julemærkehjemmene oplever vi, at mange børn af de børn, som får ophold, har haft udfordringer med at bruge de digitale medier.
Flere har haft utydelige rammer for deres brug af skærmene. Mange af børnene er meget tæt knyttet til deres telefon eller computer, da den måske har fungeret som deres eneste ven eller legekammerat. Flere børn har beskrevet, at før de kom på Julemærkehjem sad de i hvert frikvarter og kiggede på deres mobiltelefon, fordi der var ingen i skolen, som ville være sammen med dem.
Nogle af børnene har haft meget lavt selvværd, fordi de har brugt meget tid på at sammenligne sig selv med personer, de har set på Facebook eller Instagram.
På Julemærkehjemmene giver vi børnene begrænset adgang til deres mobiltelefoner og tablets. Det kan give udfordringer for børnene i starten af opholdet, da de skal vænne sig til, at de ikke kan søge ind i den digitale verden. Men relativt hurtigt bliver de glade for, at de digitale medier ikke længere fylder så meget i deres hverdag, og de i stedet kan bruge tiden til samværet med de andre børn.
Flere oplever også, at de har lettere ved at falde i søvn, når de ikke har en mobiltelefon liggende ved siden af sengen.
Det kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med digital dannelse på Julemærkehjemmene.
Sådan hjælper vi det enkelte barn til nye vaner, som fremmer trivsel og sundhed.
Julemærkefonden modtager kun 2,2 % i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag fra virksomheder, fonde og privatpersoner, for at kunne drive de fem Julemærkehjem i Danmark.
PostNord Danmark – har støttet Julemærkehjemmene siden 1904
Julemærkefonden modtager kun 2,2 % i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag fra virksomheder, fonde og privatpersoner, for at kunne drive de fem Julemærkehjem i Danmark.
Giv et bidrag her og nu eller
støt med et fast beløb.
Støt børnene nu
Støt børn på Julemærkehjem med 100 kr.
Send 'JULEHJEM' til 1217
For mange er det en god følelse at vide, at deres virke rækker ud over deres egen levetid. Læs om arv og testamente
Velegnet til både virksomheder og privatpersoner, der ønsker at gøre en forskel. Start indsamling
Indsæt et gavebeløb på bankkonto.
Se bankoplysninger
PostNord Danmark – har støttet Julemærkehjemmene siden 1904
