Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerNytrykSærarkPinsKogebøgerVis din støttee-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnerNyt om erhverve-Støttemærket
Se alle nyhederMød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Giver børn en ny start

MOBNING

Hos Julemærkehjemmene har vi mobning helt tæt inde på livet. Mobning tager afsæt i mistrivsel hos både mobber og mobbeofre – hvordan opstår det, og hvad kan man gøre?


Hvad er mobning?

Mobning kan foregå i forskellige sociale sammenhænge, som f.eks. i skolen, dagtilbud og til sport. Det kan have store konsekvenser for børn at blive mobbet, og derfor skal der altid tages hånd om det. Der er flere måde at gribe det an, hvis du som forældre oplever, at dit barn er udsat for mobning i skolen.

Det findes i mange afskygninger og kan komme til udtryk både fysisk og verbalt. Der findes forskellige grader af mobning, hvor nogle typer er meget grove og kan involvere vold, trusler eller lignende. Mens andre former ses, hvor børn bliver ekskluderet fra fællesskaber, gjort nar af, kaldt øgenavne, bliver valgt fra til lege, sportsgrene eller lignende.

Uanset graden er det vigtigt som forældre at være opmærksomme på, om ens barn oplever mobning. 

Det kan både være som mobbeoffer, mobber eller ”tilhænger”. Mobning opstår som en kultur, og det er derfor vigtigt, at forældre anerkender problemet uanset hvilken rolle, ens barn har påtaget sig.

På Julemærkehjemmene arbejder vi med mobbekultur på daglig basis, da vi har både mobbere og mobbeofre blandt børnene. Vi er involveret i flere aspekter af børnenes liv og erfarer mobbekulturen og dens indvirkning på tæt hold.

Det er tydeligt, at når børn er involveret i mobning, er der nogle klare ligheder mellem børnenes oplevelser og de følelser, som mobning bringer frem i dem – uanset om der er tale om mobbere eller mobbeofre.


En gængs følelse og oplevelse, som børnene på Julemærkehjemmene beskriver, er, at han eller hun i en længere periode er blevet eller føler sig ekskluderet fra fællesskabet.

Det kan i nogle tilfælde være lidt svært at se grænsen mellem drillerier og mobning, men i alt sin enkelthed handler det om, hvordan barnet har det. Hvis barnet gentagende gange blive såret og føler sig udenfor fællesskabet, er der ofte tale om mobning.

På Julemærkehjemmene oplever vi, at det sætter sine spor, hvis børnene har været udsat for mobning i en længere periode. Det mobbede barn mistrives og begynder måske at frygte at omgås med andre børn – både dem, der mobber og dem, der ikke mobber.

På længere sigt kan det få alvorlige konsekvenser for barnet og i værste fald ende ud i psykiske belastninger såsom angst, stress og depression.

Andre konsekvenser kan være dårlig selvtillid, lavt selvværd, og at barnet bliver indadvendt eller føler sig forkert. Det går ud over den overordnede trivsel hos barnet, og det kan derfor have indvirkning på barnets udvikling fagligt såvel som socialt.

På Julemærkehjemmene er børnenes trivsel og udvikling i fokus med henblik på at komme konsekvenserne til livs. Vi giver dem værktøjer til at begå sig bedre i sociale sammenhænge og til at få selvtilliden tilbage.

Hvornår er det mobning?

Som tidligere beskrevet kan der være en hårfin grænse mellem drillerier og mobning. Der hvor grænsen går handler ofte om mobberens ”intentioner” og de følelser, som bliver bragt frem hos mobbeofret.

Børnene på Julemærkehjemmene beskriver ofte følelsen af, at noget gør ondt indeni.

Eksempler på mobning

– som børnene på Julemærkehjemmene har beskrevet:

  • Kalde hinanden grimme ting og øgenavne
  • Bagtale og hviske om hinanden
  • Tage hinandens ting
  • Holde hinanden uden for
  • Ignorere hinanden
  • Vælge nogle fra – og andre til

Hvordan starter det?

Mange ved, hvad det vil sige, at nogen bliver mobbet. Men hvorfor starter mobning?

Det opstår typisk i grupper, der har en meget klar idé om, hvilken adfærd der er normen, og hvilken adfærd der afviger fra normen. Det kan for eksempel være i en folkeskoleklasse, hvor det er vigtigt for børn at passe ind. Er der nogen, der afviger fra den adfærd, som bliver betragter som normen, kan det føre til, at barnet bliver mobbet.

Ved at ekskludere dem, der afviger fra normen, kan mobbere og tilhængere få en stærkere følelse af, at de selv hører til i fællesskabet. Med andre ord opstår mobning, når der opstår interne magtkampe i sociale sammenhænge.

    Denne form for kultur i klassen har dårlig indflydelse på elevernes indbyrdes relationer, og det kan føre til, at nogen ekskluderes fra fællesskabet og dermed opstår mobbekulturen.

    Mobning tager, som tidligere nævnt, afsæt i kulturen. Når der opstår en mobbekultur, kan man derfor sjældent pege på ét barn og sige, at det er den person, der er skyld i mobningen, dog kan nogle børn være mere fremtrædende, når mobningen finder sted.

    På Julemærkehjemmene oplever vi, at mobbere mistrives enten i skolen eller i hjemmet. Hvis børn er fagligt bagefter og føler sig usikre på sig selv, har de større tendens til at bidrage til mobbekulturen.


    Nogle af tegnene, på at der foregår mobning i en klasse, er:

    • mange konklifter
    • tydelige kliker og grupperinger
    • hårdt sprogbrug
    • mangel på hjælpsomhed blandt eleverne
    • kamp om status blandt eleverne.

    Mobning på flere måder

    Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan blive mobbet. Blandt andet kan man skelne mellem direkte og indirekte mobning.

    Når man bliver mobbet direkte, er handlingerne synlige. Det kan for eksempel indebære fysisk kontakt, tilråb, truende og hånende kommentarer og nedværdigende mimik. Bliver man mobbet indirekte, kan handlingerne umiddelbart ikke ses. Det indebærer blandt andet bagtalelse, rygtedannelse og isolation. I mange mobbe-situationer er der tale om både direkte og indirekte former for mobning.

    Bliv klogere på digital mobning.

    I dag hvor mange børn og unge har let adgang til internettet og er på sociale medier, foregår mobning desværre også online. Bliv klogere på digital mobning.

    Hvordan opdager man, at et barn bliver mobbet?

    Som tidligere beskrevet kan der være en hårfin grænse mellem drillerier og mobning. Der hvor grænsen går handler ofte om mobberens ”intentioner” og de følelser, som bliver bragt frem hos mobbeofret.

    Børnene på Julemærkehjemmene beskriver ofte følelsen af, at noget gør ondt indeni.

    Eksempler på mønstre

    – som forældre hos Julemærkehjemmene har beskrevet:

    • Isolation
    • Angst for at tage i skole
    • Lav selvtillid
    • Dårligt selvbillede
    • Indadvendthed
    • Hoved- og mavepine (fysisk ubehag)
    • Destruktiv opførsel

    Når en lærer mobber

    Mobning finder desværre ikke kun sted imellem eleverne. Flere børn på Julemærkehjemmene har fortalt, at de føler, at deres lærer i skolen ikke kan lide dem eller bidrager til mobningen.

    Børn har oplevet, at lærerne har kaldt dem øgenavne, udstillet dem eller har talt ned til dem. Når en lærer hopper med på vognen, kan det ende med, at barnet holder al smerten inde i sig selv af bare skam.

    Læs mere om mobning i skolen.

    Når en voksen tager mobberens parti, kan det være svært for børn at tro på sig selv og tro på, at den måde, de bliver behandlet, er forkert. 


    Hvordan håndterer Julemærkehjemmene mobning?

    Der er meget fokus på mobning på Julemærkehjemmene. Der bliver taget hånd om de oplevelser, som børnene har haft. Det er vigtigt, at de bearbejder, tilgiver og accepterer det som en del af deres fortid.

    Julemærkehjemmene er ikke mobbe-fri, men sker det hos os, bliver det taget op og håndteret løbende. Nogle børn kan være så vant til at være en del af miljøer, hvor man mobber, at tilegnelsesfasen kan være kompliceret. Det handler om at give børnene en forståelse for, at alle ikke er ens – og ikke behøver at være det. De får en grundlæggende forståelse for, at nogle f.eks. er gode til at løbe, mens andre er gode til at tegne, men uanset evner, er alle gode nok.

    Vi hjælper dem til at se og værdsætte hverdagens små sejre og til at opmuntre og hjælpe hinanden. At finde deres egne styrker og acceptere, at alle andre ikke har samme styrker. Vi lærer dem om styrken og glæden i fællesskabet, og hvordan man bidrager til det gode fællesskab.

    På Julemærkehjemmene arbejder vi med at give børnene et sundt selvbillede og en ny måde at se sig selv og andre på. Ved at give børnene de rigtige værktøjer, ser vi markante forbedringer i forhold til mobbekulturen på hjemmene og også i børnenes videre liv efter endt ophold hos Julemærkehjemmene.

    Vil du vide mere?

    Bliv klogere på digital mobning.

    Læs mere om mobning i skolen.

    Resultater efter ophold hos Julemærkehjemmene:

    • Har oplevet mobning:
      Før ophold 69% → 14% et år efter ophold
    • Ser sit eget liv som over middel:
      Før ophold 29% → 66% et år efter ophold
    • Har god tro på sig selv:
      Før ophold 36% → 71% et år efter ophold

    Bliv klogere på digital mobning.

    Læs mere om mobning i skolen.

    Bliv klogere på digital mobning.