Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Julemærket 2023 Støttevarer Krea / DIY Kogebøger Julekort Pins Gavemærker Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation Bliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Julemærker 2010 - 2019

Nyt Julemærkehjem

I 2012 er det 100 år siden, de første Julemærkehjem åbnede. Det markerede Julemærkehjemmene ved at lade udtryksfulde portrætter af børn, som samme år havde været på Julemærkehjem, pryde årets Julemærkeark. Det var Carl Quist Møller, der stod for udformningen, og selvom tanken var god, faldt det ikke i købernes smag, Salget faldt med 2,8 mio. kroner det år. Det manglede julestemning, lød kritikken.

I 2015 er det 150-året for Holbølls fødsel, og H.M. Dronningen er for tredje gang (også i 1970 og 2003) kunstner i et jubilæumsår. Mærket tager udgangspunkt i børnesangen ’Hvilket postbud – en due’, som H.M. Dronningen kan huske blev sunget som godnatsang for hende.

100-året for Sønderjyllands genforening i 1920 markerer Tomas Björnsson med et kort over Danmark på sit Julemærke i 2020. Titlen er ’Jul i Fællesskab’ med reference til både genforeningen og det arbejde, der hver dag udføres på Julemærkehjemmene – nemlig at ruste udsatte børn til at kunne indgå i fællesskaber.

Det femte Julemærkehjem åbner i Roskilde i 2018. Kapaciteten er 48 børn ad gangen, og bag den største donation i Julemærkehjemmenes historie står Winnie Liljeborg. Julemærkehjemmet Liljeborg er en realitet, og Julemærkehjemmene får øget deres kapacitet med over 30 %.


Julemærket 2010

Julemærket 2010

Glade nisser
Kunstner: Sussi Bech.

Årets Julemærkeark er en stor herlig og glad nissefamilie, der med julens travlhed i hu, alle er i bevægelse med mange forskellige gøremål. Forfatter og illustrator Sussie Bechs hovedværk er tegneserien om “Nofret”, som handler om en pige, der rejser rundt i oldtidens middelhavslande som vidne til og aktør i datidens politiske og religiøse intriger.

Se fakta om Julemærket

31 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 20,5 millioner stk.
Indtægt: 18.101.240 kr.
Skalatryk: 9 forskellige. 400 arksæt takket og 200 utakket. Mini: 300 arksæt takket og 200 utakket.

Julemærket 2011

Julemærket 2011

Kravlenisser
Kunstner: Frederik Bramming.

Kunstneren bag Julemærket 2011 var Frederik Bramming, som er fader til den kendte kravlenisse. Det var Frederik Brammings barnebarn, Signe Bramming, der valgte at indstille sin farfars berømte nisser til årets Julemærke.

Læs mere

Det år ser et nyt Julemærkeark dagens lys, nemlig det særlige megamærkeark med fem store Julemærker, som bl.a. kan benyttes, når der sendes pakker.

Se fakta om Julemærket

25 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmarks Frimærker.
Oplag: 22 millioner stk.
Indtægt:18.322.228 kr.
Skalatryk: 9 forskellige. 400 arksæt takket. Mini: 300 arksæt takket.

Julemærket 2012

Julemærket 2012

Børn fra Julemærkehjem
Kunstner: Carl Quist-Møller.

I 2012 var det 100 år siden, det første danske Julemærkehjem blev åbnet i Mørkøv på Sjælland. Dette blev markeret på årets Julemærke, da kunstneren bag mærket valgte at portrættere 50 børn, der alle havde fået et ophold på et af de fire daværende Julemærkehjem i 2012. ...

Læs mere

... Mærkerne er inspireret af Julemærkerne med børneportrætter fra 1909, 1910 og 1911.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: PostNord Frimærke Trykkeri.
Oplag: 22,1 millioner stk.
Indtægt: 15.425.828 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 300 arksæt takket. Mini: 200 arksæt takket.


Julemærket 2013

Julemærket 2013

Glansbilleder
Kunstner: Keith Bassford.

Keith Bassford fortæller selv, at han fik idéen i forbindelse med en udstilling for Museet Tidens Samling i Odense, hvor han stødte på flere kasser med gamle glansbilleder. Kasserne kom med hjem, og 40 af dem blev nøje udvalgt og sat sammen til årets flotte og nostalgiske ...

Læs mere

... Julemærkeark. For første gang indeholdt arket kun 40 stk. Julemærker, idet seks mærker var ”dobbelte” og et enkelt mærke ”firedobbelt”.

Det år dannede årets Julemærke også inspiration til gavemærker, og disse er siden produceret hvert med inspiration fra årets Julemærke.

Se fakta om Julemærket

40 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: PostNord Frimærke Trykkeri.
Oplag: 22,1 millioner stk.
Indtægt: 16.916.348 kr.
Skalatryk: 9 forskellige. 300 arksæt takket. Mini: 200 arksæt takket.

> Mød Julemærkekunstneren

Julemærket 2014

Julemærket 2014

Hele Danmarks Julemærke
Kunstner: Jakob Kühnel.

Julemærket er klassisk jul med et moderne tvist. Der er juletræet, julebukken, hjerter og nisser, men også motiver, der hører årstiden til, nemlig snemænd, børn på kælk og kagemænd. Kunstneren er grafiker Jakob Kühnel, der gennem årene har tegnet ikke mindre end 27 frimærker.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: PostNord Frimærke Trykkeri.
Oplag: 20,5 millioner stk.
Indtægt: 17.287.544 kr.
Skalatryk: 9 forskellige. 300 arksæt takket. Mini: 200 arksæt takket.

> Mød Julemærkekunstneren

Julemærket 2015

Julemærket 2015

Hvilket postbud – en due
Kunstner: H.M. Dronning Margrethe den 2.

I anledning af at det i 2015 er 150 år siden Einar Holbøll blev født, er H.M. Dronning Margrethe den 2. for tredje gang kunstneren bag et Julemærke. Motivet er inspireret af den gamle børnesang og sangleg ”Hvilket postbud – en due”, som Dronningen selv husker fra sin barndom. Originalen et lavet med papirklip, tegning og akvarelmaling.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: PostNord Frimærke Trykkeri.
Oplag: 21,5 millioner stk.
Indtægt: 14.165.058 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 350 arksæt takket. Mini: 250 arksæt takket.

> Mød Julemærkekunstneren


Julemærket 2016

Julemærket 2016

Glædelig jul fra alle skovens dyr
Kunstner: Per O. Jørgensen.

Historien bag Julemærket handler om skovens dyr og nisser, der samles julenat for at fejre, at lyset er på vej tilbage. Kunstneren Per O. Jørgensen har en særlig forkærlighed for fantasien og eventyret, og hans omslagsillustration til Harry Potter bøgerne er kåret til verdens bedste.

Læs mere

I 2016 blev Julemærket for første gang også til et puslespil og har været det siden – undtaget er corona årene 2020 og 2021.

Se fakta om Julemærket

47 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: PostNord Frimærke Trykkeri.
Oplag: 15,6 millioner stk.
Indtægt: 13.155.492 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 300 arksæt takket. Mini: 200 arksæt takket.

> Mød Julemærkekunstneren

Julemærket 2017

Julemærket 2017

Jule i den Gamle Nissegård
Kunstner: Miwer - Michael Wettendorff.

Der er travlhed i den gamle Nissegård, hvor der gøres klar til jul, mens JuleXpressen er på vej, og Julemanden ankommer i sin kane. Miwer er årets kunstner, og han er en meget anvendt børnebogsillustrator.

Læs mere

Det har gennem flere år været efterspurgt, om Julemærkearket kunne produceres i en plakatstørrelse. Det blev til virkelighed i 2017, hvor Julemærkearket for første gang blev produceret i A3 størrelse uden lim, selvklæb eller perforering.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Rosendahls A/S
Oplag: 15,9 millioner stk.
Indtægt: 11.795.547 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 400 arksæt takket. Mini: 250 arksæt takket.

> Mød Julemærkekunstneren

Julemærket 2018

Julemærket 2018

Jul i Troldeskoven
Kunstner: Peter Madsen.

Motivet tager afsæt i Troldelivsuniverset og foregår i og omkring troldehøjen, hvor der er et leben af nisser, lygtemænd, elverpiger og trolde. Kunstneren Peter Madsen står, sammen med sin hustru, forfatteren Sissel Bøe, bag Troldelivs-bøgerne. Motivet på Julemærket danner baggrund for ...

Læs mere

... en af Troldelivs-bøgerne ”Nøkkens jul”. I 2018 blev der udgivet et særlig oplag af bogen, hvor hver solgt bog støttede med til beløb til Julemærkehjemmene.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Rosendahls A/S
Oplag: 15,4 millioner stk.
Indtægt: 10.398.797 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 400 arksæt takket. Mini: 250 arksæt takket.

> Mød Julemærkekunstneren


Julemærket 2019

Julemærket 2019

Jul på Julemærkehjemmet
Kunstner: Per O. Jørgensen.

”Jul på Julemærkehjemmet” foregår på Julemærkehjemmet Hobro, som i 2019 kunne fejre 80-års jubilæum. Motivet viser festklædte nisser og dyr, der kommer på besøg for at synge julen ind for børn og voksne på Julemærkehjemmet. Skovféerne er med for at sprede feststøv, der sikrer et lykkeligt og lyst liv til alle børnene, som står foran det julesmykkede Julemærkehjem og tager imod.

Se fakta om Julemærket

47 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Rosendahls A/S
Oplag: 12,5 millioner stk.
Indtægt: 10.262.239 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 300 arksæt takket. Mini: 250 arksæt takket.

> Mød Julemærkekunstneren

> Køb Julemærket 2019



Historien om Julemærket

I over 100 år har Julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn i Danmark

Det danske Julemærke er verdens første, og det går helt tilbage til 1904. Idéen var Einar Holbølls, postekspedient ved Købmagergades Postkontor.

Hvert Julemærke fra 1904 og frem til i dag repræsenterer et lille stykke Danmarkshistorie, og mange af datidens tendenser afspejler sig i de enkelte mærker. Kig med i historien om Julemærket, og måske kan du finde dit yndlingsmærke?

Gennem årene har ca. 80.000 børn fået glæde og gavn af et ophold på et Julemærkehjem, og i dag hjælper vi knap 1.000 børn om året på de fem Julemærkehjem i Danmark. De får hjælp til at komme ud af en hverdag med mistrivsel, mobning og ensomhed.


Nytryk af historiske Julemærker (1904 - 2000)

Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®