Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation Bliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Sundhed og trivsel

På Julemærkehjemmene ser vi børns sundhed og trivsel som en kombination af mental, fysisk og social velvære


 

Både den mentale, den fysiske og den sociale velvære er afgørende for, om et barn har det godt, tror på sig selv, kan mærke egne behov og grænser og tør udfordre sig selv.


Fokus på at styrke børns selvværd

Mange børn, der kommer på Julemærkehjem, har lidt nederlag efter mange fejlslagne forsøg på at blive en del af et fællesskab. Efter tilstrækkeligt mange nederlag mister de modet og bebrejder dem selv for, at de ikke har venner, at de bliver mobbet, at de er ensomme, og at de ikke har det godt.

børn spiller brætspil
Mange børn på Julemærkehjem har mistet troen på deres eget værd og har ikke mod på at være en del af et fællesskab. Derfor støtter vi børnene i at styrke på deres mentale og sociale sundhed sundhed.

På Julemærkehjemmene understøtter vi børnenes mentale og sociale sundhed gennem positive oplevelser sammen med andre, erfaring med venskaber og erfaringer med at udfordre sig selv.

Oplevelsen af at lykkes er afgørende for mange af børnene. Derfor fejrer vi børnene succeser – også de helt små. Og vi hjælper dem til at tage små nye skridt hele tiden og udfordre det, de synes er svært.

På den måde kan vi hjælpe dem til at se, at de kan rykke sig, og at de kan mere, end de selv tror. De bliver i stand til at ændre deres syn på dem selv og deres egne evner. Således hjælper vi børnene til få vendt et negativt selvbillede til et værdigt og positivt billede.

Vi arbejder konkret med børnenes mentale og sociale sundhed i vores Trivselsværksteder. Værkstederne er tilrettelagte forløb, hvor vi gennem samtaler, leg og øvelser arbejder med forskellige emner, som har betydning i alle børns liv.

Her lærer børnene at sætte ord på deres tanker, oplevelser og følelser, og de lærer også at lytte til, hvad andre kommer med af historier og erfaringer.


Bevægelse hver dag

En del af barnets velvære og sundhed handler om kropsforståelse, kropsbevidsthed og kropsaccept. Vi hjælper børnene til at blive opmærksomme på deres krop og de signaler, den sender.

Vi har leg og bevægelse på programmet hver dag. Fysisk aktivitet fremmer oplevelsen af trivsel, velvære, glæde og selvværd og styrker samtidig børnenes sociale kompetencer i et fællesskab. Tillige er fysisk aktivitet med til at forebygge en række livsstilssygdomme.

Nogle børn er vant til at være fysisk aktive hver dag. For andre børn er det uvant at bevæge sig og mærke, hvad der sker i kroppen, når man bevæger den. Vi tilrettelægger bevægelsesaktiviteterne, så alle børn kan være med, og der er altid pædagoger, som deltager i aktiviteterne sammen med børnene og støtter dem, hvis det er svært.

Under et ophold på Julemærkehjem præsenterer vi børnene for mange forskellige former for fysiske aktiviteter. Vi går ture, løber, cykler. Vi spiller bold, danser, svømmer. Og vi laver sjove lege med fokus på fællesskab, mens vi bevæger os.

Derudover har vi samarbejde med flere idrætsorganisationer og idrætsforeninger, som præsenterer børnene for nye motionsmuligheder. Ved at prøve forskellige former for aktiviteter, får børnene mulighed for at finde netop det, de kan lide.

Vi støtter barnet og familien i at fastholde gode vaner derhjemme og hjælper eventuelt med at finde fritidsaktiviteter, som barnet kan meldes til efter opholdet og dermed fastholde en hverdag med fysisk aktivitet.

børn gynger
På Julemærkehjemmene præsenterer vi børnene for forskellige former for bevægelsesaktiviteter. Daglig fysisk aktivitet fremmer nemlig både børnenes trivsel, velvære, glæde, selvværd og sociale kompetencer.

Julemærkehjemmene følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet til børn og unge mellem 5-17 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er aktive minimum 60 minutter hver dag.

Se Mathildes historie

I videoen fortæller Mathilde sin historie.

Dagligdagen på Julemærkehjemmene

Vi hjælper det enkelte barn til nye vaner, som fremmer trivsel og sundhed.

Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®