Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Julemærket 2023 Støttevarer Krea / DIY Kogebøger Julekort Pins Gavemærker Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation Bliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Sådan arbejder vi

Trivselsværksteder på Julemærkehjemmene

På Julemærkehjemmene arbejder vi med at forbedre børns trivsel og styrke deres personlige og sociale udvikling. Det gør vi blandt andet i vores Trivselsværksteder, som er undervisningsforløb, hvor vi gennem leg, øvelser og samtaler arbejder systematisk med børnenes mentale sundhed.

Glad dreng, Julemærkehjemmene

Her er vi på Julemærkehjemmet Fjordmark. Børnene er i gang med en øvelse, hvor de i bogstavelig forstand skal plastre hinanden til med positive og rosende ord

Mange børn, der får ophold på et Julemærkehjem, har oplevet følelsen af ikke at høre til. Nogle har oplevet mobning. Nogle er ensomme. Nogle isolerer sig derhjemme og har ikke længere mod på at møde verden. Det skaber tristhed, modløshed og mistrivsel at føle sig ekskluderet og alene.

Når man har det godt med sig selv og mærker sin egen styrke, er man i stand til at håndtere de oplevelser og udfordringer, livet byder på. Derfor støtter vi børn i at styrke deres evne til at tro på sig selv, og i løbet af et 10-ugers ophold på Julemærkehjem deltager alle børn i vores Trivselsværksteder. Her arbejder de med de udfordringer, de hver især kommer med. Det giver dem nye perspektiver, nye fortællinger om dem selv og nye handlemuligheder.


Trivsel på børnenes skema

Trivselsværkstederne er bygget op over seks undervisningsgange, hvor børnene i mindre grupper arbejder med forskellige emner som venskaber, fællesskaber, identitet, sociale medier, kropsglæde og livsglæde. Emner, som er aktuelle i børnenes dagligdag.

Afhængig af emne bliver børnene af og til inddelt i grupper i forhold til alder, modenhed, køn og individuelle målsætninger. Alt sammen for at hjælpe børnene bedst muligt og skabe det bedste udviklingsrum for det enkelte barn.

Trivselsværkstederne er organiseret, så der først er en introduktion til temaet, dernæst øvelser med fokus på at støtte handlekompetence, refleksion og samarbejde. Slutteligt afrundes med en tilbagemelding omkring oplevelsen af Trivselsværkstedet.


Fællesskab giver børn bedre trivsel

Nogle emner kan være svære at tale om – og nogle børn er slet ikke vant til at sætte ord på deres tanker og følelser. Derfor foregår samtalerne i Trivselsværkstederne i fortrolighed og i en tryg ramme styret af voksne. Vi har fokus på at lære børnene at tale respektfuldt og lytte til hinanden.

Trivselsværkstederne er betydningsfulde for mange Julemærkebørn i forhold til at danne relationer til andre børn. Børnene oplever, at de ikke er alene. At andre børn kan relatere til deres fortællinger og oplevelser. Det er med til at skabe en tilknytning børnene imellem baseret på tillid, tryghed og ligeværd. De oplever, at de kan øve sig på at være, den de er, uden at være bange for at blive holdt udenfor, drillet eller kaldt øgenavne.

I Trivselsværkstederne lærer børnene at reflektere over dem selv, deres udfordringer og deres liv på nye måder. De oplever at få ny viden og nye erkendelser om værksteders temaer, og det er med til at styrke deres selvværd og deres evne til at håndtere udfordringer. Målet med trivselsværkstederne er desuden, at børnene får styrke til at indgå i mere hensigtsmæssige relationer og fællesskaber og at træffe valg i livet, som er gode og fordrende for dem i deres udvikling.


Sådan sikres børns trivsel

Hjælp, der varer ved

Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®