Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

Julemærket 2018JulemærkerJulekortGavemærkerPinsKogebøgerAndre varerJulemærket app
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
JuleDonationFirmajulekortFrankeringBliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartner
Se alle nyhederSe videoerSe JuleopskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdInformation omSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Her bliver børn - børn igen

julemærkemarchen sætter rekord

Den 11. marts blev et rekordstort beløb overrakt til Julemærkebørnene. Ved et festligt arrangement med sang og gaver og deltagelse af selveste julemanden modtog børnene i alt 1.250.000 kr. fra Julemærkemarchen.

Julemanden deltog i overrækkelsen

Julen varer lige til påske. I hvert fald for Julemærkemarchen, der hvert forår arrangerer en stor julefest, når donationen fra decembers Julemærkemarch bliver overrakt til Julemærkehjemmene. I år blev festlighederne afholdt på det nye Julemærkehjem Liljeborg i Roskilde. Julemærkemarchens bestyrelse, børnenes familier og nogle af de mange frivillige, der hvert år er med til at stable marchen på benene var med til det festlige arrangement. Børnene underholdt gæsterne med sang og musik, og de fik alle sammen en lille bamse af den rare Julemand.


En donation, der luner

Den rekordstore donation fra Julemærkemarchen 2017 blev afsløret til stor glæde og overraskelse for Julemærkebørnene. I december var 16.800 børn og voksne med til at gå, lunte og løbe til fordel for Julemærkehjemmene og samle penge ind, som bliver fordelt rundt på de fem Julemærkehjem.

 I mere end 40 år har Julemærkemarchen arrangeret motionsbegivenheden den første søndag i december. I 2017 var der i alt 62 startsteder fordelt i hele landet. Og det var en glad direktør for Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen, der tog imod den flotte donation:

 ”Det er fantastisk, at Julemærkemarchen år efter år donerer så flotte beløb til os. Vi har brug for pengene til at kunne drive vores fem hjem. Foreningen er baseret på frivillige kræfter, og jeg er dybt imponeret og taknemmelig for det store arbejde, der ligger bag, at tusindvis af mennesker hvert eneste år stimler sammen og samler ind til Julemærkebørnene,” udtaler Søren Ravn Jensen. 

Direktør og næstformand for Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen og Flemming Bang, modtog donationen fra Julemærkefonden sammen med Julemærkebørnene, Lukas og Marie.


Vil du med næste gang?

Også i juli er det muligt at gå en tur til fordel for Julemærkebørnene. Det foregår d. 22. juli 2018 i Dyrehaven ved Bakken med deltagelse af både Julemanden og Pjerrot. Vil du være med?

Vi benytter cookies til bl.a statistik og tracking — du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre.Læs mere OK