Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerSærarkNytrykPinsKogebøgerAndre varere-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnere-Støttemærket
Se alle nyhederMød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Her bliver børn - børn igen

Taletid til alle

taletid til alle

Det er onsdag kort før aftensmad på Julemærkehjemmet Kildemose ved Frederiksværk. På første sal i den gamle villa placerer børnene sig hjemmevant i sofaer og på stole, som er placeret i en stor rummelig cirkel i opholdsstuen. Det er blevet tid til Børnemøde! 


Tekst og foto: Ole Jeppesen

Efter en lang dag med skolegang og masser af motion må et par af børnene i stuen indimellem kvæle et gab. Ikke fordi de keder sig. Børnene i cirklen venter nemlig spændt på et af de væsentligste tilbagevendende elementer under opholdet, nemlig Børnemødet. Et forum, hvor alle siger noget, og hvor alle bliver hørt. Foruden børnene er forstander Lene Schou og pædagog Thomas Petersen også til stede. 

Ordstyreren er altid det ældste barn fra det hold, som har været på Hjemmet i længst tid. 

Vel at mærke et barn fra holdet, som endnu ikke har været ordstyrer. Alle skal nemlig prøve at varetage tjansen, forklarer forstander Lene Schou: 

- Mødet har et væld af betydningsfulde funktioner. Børnene har mulighed for at komme med ris og ros til hinanden og til hændelser og begivenheder i hverdagen. Det er også her, vi giver vigtig information om ugens program, forklarer hun. 


Boost til selvtilliden

Det største aktiv ved mødet er dog, at børnene øver sig i at tale i en forsamling.

 - Mange tror ikke særlig meget på sig selv, når de starter hos os. Men Børnemødet giver taletid til alle og har altid samme dagsorden. Det udgør en tryg og forudsigelig ramme, hvor man lærer at tale højt, mens man ser på den, man taler til

siger forstanderen og sætter mødet i gang. 

Første punkt på agendaen er miniinterview med de seks børn, som skal hjem om et par dage. Ordstyreren spørger åbent ind til emner som ’den bedste oplevelse under opholdet’, ’den hårdeste motion’ og ’motionsplaner derhjemme’. Silas fra ’hjem-holdet’ svarer blandt andet:

 - Det bedste har helt sikkert været venskaberne og så det, at jeg har tabt mig så meget. Nå ja, og så vores gåture ved stranden. Den slags gør vi ikke så tit hjemme hos mig. 

Benjamin fokuserer på sammenholdet, som inkluderer alle på Julemærkehjemmet:

 - Jeg har lært, at jeg ikke skal spille så meget computer. Jeg er blevet en del af samfundet, 

siger han og kigger rundt i flokken. 


Benjamin taler lige ud af posen

Lene Schou og ordstyrer Silas 

  Trætte men koncentrerede Julemærkebørn

Roser med enkelte torne

Under ris og ros-runden er der først og fremmest store roser til venskaber og opbakning: 

- Jeg vil gerne rose Camilla for at være en rigtig god veninde og for at hjælpe mig med at forbedre min tid, når vi løber ruter, 

lyder det fra Silje, som kigger over mod sin værelseskammerat.

 Pigerne smiler til hinanden. Det er tydeligt, at de har opbygget en stærk relation, som de ikke er bange for vise frem. Runden afslører også, at ikke alt er lutter idyl, når så mange børn bor sammen uden uden far og mor.

 - Jeg vil gerne uddele ris, fordi du drillede mig ovre i hallen og sagde, at jeg har sladret om dig. Det passer slet ikke, 

siger en forurettet pige, mens en dreng på den anden side af cirklen ryster på hovedet. 

Forstander Lene Schou mægler i konflikten og beder parterne om at lade hinanden være i fred.

 - Jeg vil gerne rose Malene for at trøste mig, når jeg har hjemve – og hele holdet for at give den så meget gas til træning, 

siger Anna, inden forstanderen runder endnu et konstruktivt børnemøde af med en omgang praktisk info. Imens falder mørket på udenfor, og den liflige duft af sund aftensmad breder sig over Kildemose.