Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

Julemærket 2018JulemærkerJulekortGavemærkerPinsKogebøgerAndre varerJulemærket app
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
JuleDonationFirmajulekortFrankeringBliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartner
Se alle nyhederSe videoerSe JuleopskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdInformation omSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Her bliver børn - børn igen

"Vi får te hver dag - nogle gange kan man godt blive lidt træt af det"

Læs Sebastians stil om opholdet på Julemærkehjemmet Skælskør og hans forventninger til fremtiden.

Sebeastians stil om ophold på Julemærkehjem

Mine forventninger til opholdet

Da jeg hørte om Julemærkehjemmet, var det en idé min mor fik, som jeg ikke havde lyst til, men så så jeg en dokumentar og fik sendt en ansøgning af sted. Jeg troede at det var et sted, hvor man KUN fik grønsager, og hvor der var meget motion hver dag, men det var det ikke.


Kammeraterne

Her på Julemærkehjemmet har jeg fået mange venner, som jeg vil holde kontakten med. Det er meget let at få venner her, fordi alle er i samme båd. Her er det ikke helt normale venner, fordi man her er sammen 24/7. Jeg har lidt følelsen af, at det er en slags familie, fordi man nu er sammen hver dag. Jeg har fået mange venner her, både på min egen afdeling, men også på de andre afdelinger, og det er jeg glad for!

Nye kammerater og fællesskab

Afdelingen Skrænten

Skrænten er nogle gange lidt kedelig, men når man først har været der i 1 uge, er det LIVET! Jeg vil gerne indrømme, at jeg har fået nogle ”yndlingspædagoger”, men alle voksne er søde og hjælpsomme! Nogle gange kan de voksne godt være lidt sure, men det går hurtigt over igen. Hvis man har hjemve er det bare med at gå til de voksne, fordi de er så omsorgsfulde og kærlige!

Julemærkehjemmet Skælskør

Skolen

Skolen er nogle gange et kedeligt sted, men man lærer en hel del, især fordi der er så få i klassen, så man hele tiden kan få hjælp. På grønt hold får vi te hver dag, nogle gange kan man godt blive lidt træt af det, men det er meget hyggeligt. Når der er nogle der stopper, har man en halv time til sidst hvor man spiller nogle spil, og får 2 klistermærker med sit navn på.

Skole er en del af hverdagen på Julemærkehjem

Motionen

Motionen kan godt være lidt hård engang imellem, især når man skal løbe Kobæk, men det er også fedt at udfordre sig selv. Man kan optjene points og få fede ting. Man skal bare holde ud, og holde et godt tempo. Hvis man ikke kan følge med, så spørg en anden om personen vil løbe sammen med dig, jeg spurgte fx Tobias om vi skulle løbe sammen, fordi jeg kunne se på ham at det var hårdt, da vi skulle løbe Kobæk.

Daglig motion, leg og bevægelse

Maden

Maden er fin, men nogle gange tænker man bare ”Nej tak.” (Især ved fiske og vegetar-dage), men maden er rigtig god, og der er nogle søde og gode køkkendamer. Mine yndlingsretter er nok lasagne, kyllingeburger og boller i karry.

Sund kost og hjælp i køkkenet

Samlet vurdering

På Julemærkehjemmet kan det være lidt hårdt engang imellem, men man skal nok komme efter det, fx med motionen. Hvis man har hjemve kan det godt være rigtigt hårdt, men det er bare med at komme op på hesten igen. Det har været et rigtigt godt ophold, og jeg har fået venner for livet!


Forventninger i fremtiden

Mine forventninger i fremtiden er, at jeg fortsætter med daglig motion, og holder kosten, samt at jeg holder kontakten med vennerne herfra… Jeg vil også gå i skole hver dag med mindre at jeg bliver meget syg, så jeg ikke falder ind i samme mønster, som jeg gjorde før opholdet, hvor jeg ikke var i skole i over et halvt år.

Håber vi ses igen…

Kærlig hilsen
Sebastian, nr. 31

Vi benytter cookies til bl.a statistik og tracking — du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre.Læs mere OK