Når et barn har et godt selvværd, betyder det, at barnet føler, det er godt nok, som det er, og at barnet hviler i sig selv.
Desværre er der mange børn, som har svært ved at tro på dem selv og deres eget værd. Det kan fx være, hvis de bliver mobbet, eller de har vænnet sig til at tænke dårligt om dem selv.
Heldigvis kan ens selvværd udvikles og styrkes. På Julemærkehjemmene har vi fokus på sammen med barnet at finde de positive historier om det. På den måde kan vi skabe en ny fortælling om barnet, som er langt stærkere og giver det mere selvtillid.
Få 5 gode råd om, hvordan du styrker dit barns selvværd.
På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, føler sig alene og ikke tror på, de er noget værd. Under et ophold på Julemærkehjem bor børnene hos os. De bliver en del af et fællesskab med støtte og omsorg fra både børn og voksne. Vi hjælper dem til at styrke deres selvværd og lærer dem nye måder at se sig selv og verden på. Lige nu står 500 børn på ventelisten.
Hør forstander Christine Conradsen fortælle, hvordan vi hjælper børnene til at få en god tro på dem selv.
På Julemærkehjemmene hjælper vi børnene med at finde deres styrker individuelt og i fællesskaber. Det er med til, at barnet opbygger en tro på at være god nok og kan sætte pris på sig selv. Derfor oplever børnene:
Sådan går det børnene efter deres ophold på Julemærkehjem:
Andel af børn, der har god tro på sig selv:
Andel af forældre som oplever, at deres børn har lavt selvværd:
Du kan læse mere om, hvordan børn i Danmark generelt har det i denne analyse fra Børnerådet fra maj 2018.
Under et ophold skaber vi et omsorgsfuldt miljø med masser af muligheder for, at barnet kan gennemgå en positiv udvikling med mange succesoplevelser. Vi arbejder målrettet med barnets egenfortælling og selvbillede for at øge dets selvværd.
Hver dag byder på aktiviteter, hvor vi har fokus på at øge barnets bevidsthed om sin identitet og sine styrker. Gennem leg, bevægelse og meget mere opnår børnene færdigheder, der giver dem mod på at prøve nyt og lærer dem, at de kan mere, end de måske tror.
På Julemærkehjemmene er vi sammen med børnene i trygge fællesskaber. Vi arbejder med at finde egne og andres styrker i fællesskab, så børnene kan lære at sætte pris på dem selv og finder ud at, at de har noget at bidrage med til fællesskabet.
Gennem aktiviteter og fællesskaber får børnene øjnene op for nye og langt mere positive fortællinger om dem selv. Når et barn flere gange oplever at mestre nye færdigheder og får positiv respons i sociale fællesskaber, giver det en større oplevelse af at føle sig noget værd. Dermed får barnet en ny forståelse af sig selv.
Børnene bliver mødt med positive og realistiske forventninger. Vi anerkender de udfordringer, de har, og derfor støtter vi barnet og dets familie både under og efter opholdet. Det gør det lettere for barnet at ændre vaner under opholdet og fastholde dem og den nye selvforståelse, når opholdet er slut.
Jeg kan mærke, at jeg er blevet meget gladere for mig selv. Mine forældre siger også, at de har fået en gladere Ida. Jeg er blevet stærkere både udenpå og indeni. Opholdet har lært mig, at jeg er stærkere end jeg troede.
Ida, 13 årLær dig selv og din familie bedre at kende
Spillet kan spilles af børn fra 6 år.
Emner som drømme, venskaber og sunde vaner sætter gang i samtalen.
Gode råd til, hvordan du som forældre kan hjælpe dit barn til at opbygge et bedre selvværd.
Ophold på Julemærkehjem
Hvis du vil have dit barn (mellem 7-14 år) på Julemærkehjem, skal du udfylde et ansøgningsskema. Du kan kun ansøge i samarbejde med en læge. Dit barns lærere, sundhedsplejerske, skolepsykolog m.fl. kan anbefale, at dit barn kommer på Julemærkehjem, men det er kun læger (praktiserende læge, skolelæge, hospitalslæge o.l.), som kan indstille.
Et ophold på Julemærkehjem kan ændre alt. Lige nu står flere hundrede børn på venteliste. Opholdet er gratis for familien.
Med kun 2,8 % støtte fra staten har vi brug for din støtte til at drive de fem Julemærkehjem. Her har vi med rare omgivelser, plads til aktiviteter og kompetent personale skabt trygge rammer for børnene.
Kun 3,4 % af pengene bliver brugt på administration.
HJÆLP BØRNENE TIL EN NY START
Du kan årligt få skattefradrag for bidrag op til 17.000 kr.
SÅ ER DU MED TIL AT GØRE EN FORSKEL
Du og dine kolleger kan sammen gøre en forskel for børnene på Julemærkehjemmene. Det styrker fællesskabet i virksomheden og øger medarbejdernes motivation og arbejdsglæde at være sammen om virksomhedens sociale ansvar. Giv en erhvervsdonation.
Dit bidrag er fradragsberettiget, og når vi har dit CVR-nummer indberetter vi automatisk dit bidrag til SKAT. Du kan årligt få skattefradrag for bidrag op til 17.200 kr.
STØT BØRNENE I KAMPEN MOD ENSOMHED OG MISTRIVSEL