Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerNytrykSærarkPinsKogebøgerAndre varere-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnerNyt om erhverve-Støttemærket
Se alle nyhederMød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Giver børn en ny start

VI HJÆLPER STADIG BØRNENE

11-årige Christian er et af de børn, der for en stund må sætte sit ophold på pause, indtil Julemærkehjemmene igen kan åbne dørene for Julemærkebørnene. Men Christian og hans familie kan gøre brug af Julemærkehjemmenes beredskab, mens de er hjemme sammen. Og det har de heldigvis god gavn af!

I snart tre uger har Christian (tv.) været hjemme hos sine forældre ligesom alle de andre Julemærkebørn. Og hele familien arbejder sammen om at fastholde de gode vaner og rutiner, som Christian har lært på Julemærkehjemmet.

For mange familier kan det være svært at få struktur på en ny hverdag, og der kan opstå mange spørgsmål og bekymringer. Derfor er vores pædagoger i kontakt med alle familierne og støtter og vejleder dem: 

”Det har en meget betryggende virkning på os, at der faktisk er nogen som – selvom de er langt væk fra os og langt fra Christian – er opmærksomme på, at der er behov for denne her kontakt. Det giver tryghed og bekræfter, at det, vi gør, faktisk er rigtigt. Vi bliver rolige når, der er den kontakt, og vi føler, vi bliver bakket op,”

fortæller Christians mor, Lone.

Madplaner og bevægelsesskema

Mens børnene er hjemme, opfordrer vi familierne til at fastholde de vaner og rutiner, som børnene kender fra Julemærkehjemmet. Og hjemme hos Christian er hele familien allerede godt i gang.

Familien benytter opskrifterne fra Julemærkehjemmets kogebog, og Christian er med i køkkenet og hjælper med den daglige madlavning – han husker mellemmåltider og hovedmåltider. Og familien bruger Christians skema fra Julemærkehjemmet. Det betyder for eksempel, at der er indlagt bevægelsespauser i løbet af dagen, hvor Christian og hans tvillingebror, Christoffer, sjipper, spiller tennis eller går tur med hunden:

”Drengene får motion på mange forskellige måder, og de støtter hinanden i det,”
fortæller Christians mor, Lone.


Kontakten betyder alt

Opkald og mails fra pædagogerne er en del af beredskabet lige nu, og Julemærkehjemmene arbejder hele tiden på at styrke kontakten til børnene og forældrene i en ekstraordinær tid. Som en del af vores indsats har alle Julemærkehjemmene oprettet lukkede Facebook-grupper for familierne.  Her kan børn og forældre holde kontakten og motivere hinanden til en sund hverdag ved at dele tips og tricks til aktiviteter, bevægelse og spændende opskrifter, mens de er derhjemme.   

”Vi bruger den lukkede Facebookgruppe meget. Vi deler og får inspiration af det, de andre lægger op af for eksempel madretter.  Og Christian er glad, fordi kan han følge med i, hvad de andre laver.  Forleden skrev han, at han savner dem at løbe med, og så var der en mor, der skrev, at det også gælder for hendes to børn, som også var på Julemærkehjem. Så det kan de sådan være fælles om – den der følelse af, at de mangler hinanden,”   fortæller Lone.

Kost, motion og pædagogik

Sådan hjælper vi

Hvert barn har sin historie

Mød børnene

Giv børn en ny start

Støt børnene