Nyheder & arrangementer
Børnene på alle fem Julemærkehjem har tegnet under temaet: ’Hvad forbinder du med at være på Julemærkehjem?’
”Når jeg tænker på Julemærkehjemmet, kommer jeg til at tænke på alle de gode venner, jeg har fået gennem mit ophold. Her er et eksempel på mig og min værelseskammerat og bedste veninde heroppe.”
Simone, 12 år.
”Vi holder alle sammen.”
Maja, 11 år.
”Det bedste ved Julemærkehjem er venskab og fællesskab.”
Tessa, 10 år.
”Jeg synes helt klar, at venner er det mest vigtige på et Julemærkehjem, og det er derfor, jeg har tegnet to, der holder hånd i hånd.”
Steffanie, 13 år.
”Et lille hjerte kan være et stort hjerte.”
Dicte, 13 år.
”Venskab er for alle. Jeg synes, venskab er godt.”
Emmelie, 13 år.
”Jeg valgte en trekløver, da hver af bladene er de tre bedste venner, jeg har fået på Julemærkehjem.”
Laura, 12 år.
”Venner for evigt. Man skal ikke være bange for at komme på Julemærkehjem. Jeg kender det. Jeg gik og tænkte: ’Åh nej, jeg vil ikke på Julemærkehjem’. Men det kom jeg, og i dag har jeg set, at det ikke er slemt.”
Amalie, 10 år.
”Venskab er, når man starter, og der er en, der hjælper en. Og når man bliver spurgt, om man vil med ud og lege, og om man vil holde kontakten. Venskab er det bedste, der kan ske.”
Selina, 11 år.
”Tro, fordi man skal tro på sig selv. Håb, fordi man skal håbe på at få et godt ophold. Kærlighed, fordi man får hjælp.”
Malthe, 11 år.
”Jeg har tegnet denne her, fordi at jeg synes, den passer meget godt til, hvordan det er at være her. Hvis du ikke har lagt mærke til det, er det meningen, at det skal ligne et ur, men i stedet for 12 streger er der 10, for så mange uger er man her. Menneskene holder i hånden er et symbol på de venskaber, man får hernede, og ’JMH’ står selvfølgelig for Julemærkehjem.”
Sarah, 14 år.
”Du er god nok. Tro på dig selv. Du er unik. Du er ikke alene. Kæmp – vægt er bare et tal.”
Marc, 14 år.
Baseret på tegningerne udviklede vores engagerede ambassadør, danseren Thomas Evers Poulsen, og smykkevirksomheden Crowdmade et smykkevedhæng, der blev solgt til fordel for børnene.
Tegningerne var til afstemning, og blandt de mange fine og rørende motiver, var børnene med til at beslutte, at det var Malthes tro, håb og kærlighed-tegning, der skulle omdannes til et smykkevedhæng.
Du er unik og sej
Du har modet, viljen og troen på dig selv
Til at finde den vej, som gør dig glad
Du gør dit bedste og viser omsorg for andre
Du har et smukt hjerte
Du har allerede udrettet noget stort
Så husk at fejre hver eneste sejr
Vælg at være glad og husk altid, at DU er noget særligt.