Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

ET VARMT STOFLIGT KRAM til børnene

Lisbeth er én af de mere end 200 frivillige, der kalder sig for tæppetanterne. Hvert år laver de smukke quiltede patchwork-tæpper og grydelapper til alle 1.000 Julemærkebørn.

Børn med fine tæpper

Børnene på Liljeborg viser deres puttetæpper frem sammen med Lisbeth Lau Adrian, der har lavet puttetæpper til børnene i over 10 år. 


Patchwork-tæpper skaber glæde

Med et stort smil og favnen fuld af tæpper og grydelapper, kommer Lisbeth Lau Adrian endnu engang med en quilt-levering til Julemærkehjemmene. Lisbeth har været en del af ”Projekt Puttetæpper” siden 2013, først som almindelig tæppetante og siden 2018 også som en del af styregruppen. Sammen med de andre tæppetanter brænder Lisbeth for at gøre en forskel gennem de kreative sysler.

Det vigtigste for os er, at hvert tæppe er en gave til et barn, som et stofligt kram, der kan bringe trøst og glæde."

Alle børnene får et personligt tæppe, når de starter deres ophold - og som noget helt nyt i år, får de nu også et sæt grydelapper, når de har været på Madværksted. På den måde får de glæde af de fine gaver, mens de bor på Julemærkehjemmet, ligesom de får det med hjem som et kærligt minde.

Gennem årene har Lisbeth fulgt tæt med i Julemærkehjemmenes arbejde og været på besøg på flere af hjemmene. Det har gjort et stort indtryk på hende at møde alle de mange børn.

Det er fantastisk at se børnenes begejstring. Det er dér, det bliver tydeligt, at vores arbejde giver mening. Deres glæde er min største motivation.

Lisbeth dedikerer ugentligt mindst 8-10 timer på projektet. Det inkluderer alt fra indhentning af donationer, oprydning, vask af stoffer – og selvsagt selve syningen. Passionen for håndværket var trods alt startskuddet til hele projektet.


Lisbeth, glad puttetante
Glad pige, Julemærkehjemmene

Fra idé til handling

Projektet begyndte helt tilbage i 1997, da søstrene Marianne og Birgit fik en idé. De havde i mange år lavet quiltede patchwork-tæpper til deres familie og venner. Men de var nu fuldt forsynede alle sammen, og der kunne heller ikke proppes flere tæpper ind i skabe og skuffer derhjemme. Derfor kontaktede de den daværende direktør for Julemærkefonden og fik lavet en aftale om, at de kunne donere tæpper til Julemærkehjemmet Kildemose.

Siden da har projektet bredt sig til alle Julemærkehjem, og i dag lægger en masse dygtige kvinder fordelt i hele Danmark hver dag engagement og omsorg i at sy både tæpper og grydelapper til børnene.


HÅNDVÆRKETS BETYDNING

For Lisbeth er det vigtigt at understrege, at det er projekt, hvor alle kan være med. Der er ingen medlemsgebyrer eller kontingenter – og man bidrager med det, man kan. Fælles for alle er den store kærlighed til håndværket. Som Lisbeth påpeger:

”Selv Dronning Margrethe fortæller os jo, at man får ryddet op i hovedet, når man sidder med noget, som bare er håndens arbejde. Man får visket tavlen ren.”

Patchwork-syningen topper altså glædesbarometeret for Lisbeth, som kan dyrke sin hobby og samtidig glæde børnene. "Det er det bedste ved det hele," afslutter hun.

Vi er utroligt taknemmelige for det store arbejde, som Lisbeth og alle de andre tæppetanter udfører til gavn for børnene. Tusind tak for jeres store engagement.


Se nogle af de fine puttetæpper, som børnene har fået:

Glad pige med sit tæppe

Børn med tæpper
Tre smilende piger med tæpper

Vil du vide mere om projektet eller måske være med? Så kan du finde mere information på 'Projekt Puttetæppers' hjemmeside eller blive en del af Facebook-gruppen 'Projekt Puttetæpper'.

Vi styrker børnenes selvværd

Det er en vigtig del af børns udvikling at turde tro på sig selv og vide, at man er god nok, som man er. Når vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, sætter vi fokus på store og små sejre i hverdagen.
Læs mere om selvværd.


Hjælp børnene til en ny start

Ophold på Julemærkehjem

Hjælp, der varer ved

Persondatapolitik og cookies

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®