GRATIS OPSKRIFTHÆFTE

Få et gratis opskrifthæfte med nemme og lette juleopskrifter fra Julemærkehjemmene.

Nej takJa tak

Julemærket 2020JulekortGavemærkerPinsKogebøgerVis din støttee-Julemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnerNyt om erhverve-Julemærket
Se alle nyhederMød børneneSe videoerSe JuleopskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svarTema om mobning
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Giver børn en ny start

Flere testamenterer til et godt formål

Arv og testamente

Tendens: Hver sjette vil donere arv til velgørenhed

En undersøgelse fra Analyse Danmark viser, at 17 procent af danskerne er parate til at testamentere til velgørenhed. Samarbejdet Det Gode Testamente vil hjælpe udviklingen på vej.

 Chalotte Hildebrandt har skrevet testamente for at sikre sine børn og afspejle sine personlige værdier gennem arvedonationer til velgørende formål. Foto: Amanda Hestehave. 

Lige omkring en sjettedel af alle danskere er parate til at testamentere en del af deres arv til velgørende formål som naturbevarelse, dyrevelfærd, sygdomsbekæmpelse og hjælp til udsatte børn og voksne. Det viser en landsdækkende undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget.

En af de danskere, der allerede har skrevet testamente og har valgt at tilgodese velgørende organisationer gennem arv, er 38-årige Chalotte Hildebrandt. Hun er IT-projektleder og mor til tre, og for hende har det været vigtigt at sikre børnene og øremærke en del af sin arv til særlige indsatser via testamentet.

”Jeg ved af erfaring, at man aldrig kan vide, hvornår livet tager en uventet og måske endelig drejning. Så for mig har det givet en ro at skrive testamente. Nu ved jeg, at mine børn er sikret bedst muligt, og samtidig har jeg sørget for, at mine økonomiske midler havner der, hvor jeg synes, de gavner bedst,” siger hun.

Resultaterne fra Analyse Danmark bliver taget godt imod hos de 33 velgørende organisationer i Det Gode Testamente, der sammen arbejder for at oplyse om muligheden for at tilgodese velgørende formål gennem arv.

”Traditionelt har testamentet været en beskeden kanal for donationer til velgørende organisationer, men nu mærker vi en stigende interesse for at gøre en forskel via testamentet, og det er en meget glædelig udvikling. Men det er vigtigt at sige, at der fortsat er stort behov for midler i det velgørende arbejde, og at hver en krone virkelig tæller,” siger Dorte Hee, der er projektleder i Det Gode Testamente.

Tendensen mod stigende testamentariske donationer bakkes op af tal fra brancheorganisationen for velgørende organisationer i Danmark, ISOBRO. Her viser indtægtsundersøgelsen fra 2017, at støtten fra arv er vokset med 15 procent siden 2013.

For at sætte skub i udviklingen går Det Gode Testamente nu i luften med en informationskampagne.

”Testamentet er fortsat et tabubelagt emne, og for mange er arv et rigtig svært område at tage stilling til. Vi mener, man skylder sig selv og sine omgivelser at være sat godt ind i sine muligheder, og derfor søsætter vi en kampagne, der blandt andet giver mulighed for gratis råd og vejledning fra en advokat,” siger Dorte Hee.


  • *Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark i perioden fra den 17. april 2018 til den 24. april 2018 blandt 1.077 18+ årige danskere. Data er vægtet på køn, alder og region i henhold til Danmarks Statistiks fordelinger.
  • *Indtægtsundersøgelsen fra ISOBRO er baseret på 130 velgørende organisationer svarende til 85 procent af markedet.

Yrsa lever i nuet, men tænker også på eftertiden.

Sådan gør du, hvis du vil betænke andre i dit testamente.

For Ulf er livet en gave, der skal gives videre.

FÅ GRATIS RÅD AF DET GODE TESTAMENTE:

Det Gode Testamente er et samarbejde mellem 36 velgørende organisationer i Danmark. Organisationerne er gået sammen for at få flere danskere til at skrive testamente og give noget godt videre.
Det Gode Testamente står bag hjemmesiden detgodetestamente.dk, hvor der kan hentes inspiration, vejledning og gratis advokatrådgivning, hvis du ønsker at betænke en god sag i dit testamente.

Det Gode Testamente