Børn fortjener et sundt digitalt liv

Når børn er på Julemærkehjem, deltager de i skoleundervisning.

Børn får bedre digitale vaner på Julemærkehjem

I analysen udfolder vi, hvordan børns digitale liv er i dag, og hvordan retningslinjer kan være med til at mindske skærmbrug. Vi præsenterer også nye tal fra Julemærkehjemmene, der viser en positiv udvikling i børnenes digitale vaner. 

Efter ophold på et Julemærkehjem får flere børn skærmregler for både hverdage og weekender, og i hjem med regler for børns brug af skærme er tidsforbruget i gennemsnit ca. en time lavere end i hjem uden skærmregler. Børnene ændrer vaner efter ophold på Julemærkehjem, og vi kan se, at langt færre børn bruger skærm efter sengetid.

Inden ophold er tendensen på niveau med alle danske børn, og det drejer sig om 36 procent af børn, der bruger skærm efter sengetid. Et år efter opholdets afslutning er det 20,7 procent af børnene, hvilket er et fald på 42,5 procent. Det viser, at en bevidst tilgang til børns digitale liv kan bidrage til sundere adfærd. 

RAMMER OG DIALOG GIVER BEDRE DIGITALT LIV

Rammer og regler er nødvendige for børn, fordi de har brug for et råderum givet af voksne, og fordi børns digitale trivsel er voksnes ansvar. Det løftes dog bedst, når rammerne bliver en del af en dialog om børns digitale liv, så der opnås gensidig forståelse mellem barn og voksen. 

Det praktiseres på Julemærkehjemmene, hvor børn har minimal tid foran skærmene, fordi de fysiske fællesskaber er i højsædet. På hjemmene har børn derfor kun deres telefon en halv time om dagen, og det er tydeligt, at den tid især bruges på at holde relationer ved lige.

Voksne skal hjælpe børn med at skelne mellem uønsket og tilvalgt skærmbrug, og hvordan online tid ikke kommer til at stå i vejen for fysiske fællesskaber. Det kræver løbende samtale og interesse i børns online færden. 

Voksne behøver ikke ekstraordinære kompetencer

En af analysens vigtige faglige pointer er, at alle voksne kan hjælpe børn med at trives bedre digitalt. Det hjælper selvfølgelig at have nogenlunde føling med, hvad der rører på sig, men voksne behøver bestemt ikke at være eksperter eller helt opdaterede på digitale tendenser.

Det vigtigste er at anerkende børns digitale liv og spørge ind til det på lige fod med børns fysiske liv. F.eks. med spørgsmål som:  

•    Hvor færdes børnene henne?
•    Hvorfor er de der?
•    Hvem er de sammen med?
•    Hvad laver de?
•    Hvad oplever de?
•    Hvordan har de det imens og efter?

Børns oplevelser afføder de samme reaktioner, om de sker i skolegården eller på TikTok, og voksne er langt, hvis de taler om børnenes følelser og oplevelser – og ikke mindst rummer, når der også er ubehagelige oplevelser.