Nyheder & arrangementer
Dette års Julemærkekunstner, Niels Ditlev, var som barn på ophold på Julemærkehjemmet Hobro. Nu har han fået mulighed for at give lidt tilbage.
Niels Ditlev til offentliggørelsen af Julemærket 2024. Julemærkerne er Niels Ditlevs hjerteblod, og han er beæret over at være årets kunstner for anden gang.
Jeg har haft en lang karriere med mange betydningsfulde opgaver, men Julemærkerne er en af dem, som betyder allermest for mig.
Niels Ditlev, Julemærkekunstner 2024 og 2022Illustrator og grafiker Niels Ditlev stod bag Julemærket 2022. Det var en hyldest til H.M. Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum. Dengang to han udgangspunkt i de tre mærker, som Hendes Majestæt selv har tegnet.
I år står Niels Ditlev endnu engang bag årets Julemærke. Og som bekendt er det igen med et royalt motiv i anledningen af tronskiftet. At få opgaven med at tegne årets Julemærke for anden gang gør ham både glad og rørt:
”Jeg har haft en lang karriere med mange betydningsfulde opgaver, men Julemærkerne er en af dem, som betyder mest for mig. Dels har det været utrolig spændende at arbejde sammen med de kongelige, og jeg er meget taknemmelig for, at de så aktivt støtter op. Dels er Julemærkerne mit hjerteblod.”
Til dette års Julemærke valgte Niels Ditlev at tage udgangspunkt i H.M. Kong Frederik 10.s valgsprog: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.
Julemærket 2024 er blevet en sand skattekiste af symboler, der fortæller historien om Danmark gennem tiden. Det viser os alt fra gamle runer og vikingeskibe til nutidens teknologi og kongehus. Og i midten af det hele står kongeparret, der forener fortid, nutid og fremtid.
Julen indgår naturligvis også i motivet, fx det rød-hvide julehjerte, og juletræet, som både unge og gamle sammen danser rundt om. I midten står kongeparret, der samler fortid, nutid og fremtid.
Du kan læse mere om de enkelte mærker i den tale, som Niels Ditlev holdt til offentliggørelsen af årets Julemærke. Det kan du læse lige her.
”Jeg havde en svær opvækst, men på Julemærkehjemmet Hobro fik jeg en ny start. Det er jeg dybt taknemmelig for. Det er rigtig dejligt, at jeg nu har fået lov at give lidt tilbage ved at tegne de to Julemærker. Jeg ved om nogen, hvor vigtigt det er for et barn at få hjælp, når verden falder sammen,” fortæller Niels Ditlev om sit ophold i 1962.
Han var kun fem år gammel, da hans mor blev indlagt på et psykiatrisk hospital, og han kom på Julemærkehjem:
”Jeg husker, at jeg stod i vinduet og så min far køre bort. Jeg følte mig helt alene i verden. Men de mennesker, jeg mødte på Julemærkehjemmet, tog sig af mig og gav mig kærlighed og tryghed, og det glemmer jeg aldrig.”
”Julemærkerne er små grafiske kunstværker, og de har stadig en mission, selvom vi ikke længere sender fysiske breve. Nu støtter vi den gode sag mere symbolsk ved at købe årets mærke i en eller anden form,” lyder det fra Niels Ditlev.
Og når man spørger ham, om Julemærkehjemmene har lige så stor betydning i dag som i 1962, da han så sin far starte bilen og køre væk, lyder det helt klare svar:
”Hvis du er i tvivl, skal du bare gå ind ad døren på et af hjemmene og mærke glæden hos de børn, du møder.”
Og der findes da vidst ikke en bedre grund til at købe årets Julemærke. Har du endnu ikke fået fingre i dit, kan du købe det i vores webshop lige her.
Køb årets Julemærke og alle de fine Julemærke-produkter