NIELS DITLEVS TALE

I forbindelse med offentliggørelsen af Julemærket 2024 holdt årets Julemærkekunstner, Niels Ditlev, en fin tale. Her kom han blandt andet ind på farvevalget, motivet og betydningen af de enkelte mærker i årets Julemærke. Vi har været så heldige, at vi har fået lov til at bringe talen i sin fulde længde her. 

Niels Ditlevs tale ved afsløringen af Julemærket 2024 på Københavns Rådhus

Deres Majestæt, Deres Excellencer

2024 blev historisk. Danmark fik et nyt regentpar, og det ville vi med Julemærket gerne markere og hylde.

Og traditionen tro udviklede vi årets Julemærke med det nye regentpar, og vi er selvfølgelig glade for, at det kunne lade sig gøre.

Men hvad skulle motivet være omkring regentparret? Julenisser? Og hvad med farven? Julens farver er jo grøn, blå og rød.

Kunne det være en ny farve? I min søgen igennem de gamle Julemærker fandt jeg det første Julemærke fra 1904, som var “purple” – farven lilla.

Det kunne bruges som en julehimmel, som tones ned i en isblå farve, som man ser ved nordlyset, men hvad skulle motivet være? Hvilken fortælling skulle tegnes?

For mig stod det helt klart: Vi skulle tage udgangspunkt i Hans Majestæts Kong Frederiks valgsprog "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark".

Jeg tænkte, at motivet skulle udformes som et juleklip – foldet papir, der, når det foldes ud, hænger sammen, som vi kender det fra H.C. Andersen.

I bunden skulle hele historien være forbundet af iskrystaller og det danske julehjerte. Julehjertet er en dansk opfindelse: Det ældste er fra 1850 og klippet af H.C. Andersen. Julen er hjerternes fest, og det er samtidig et symbol på næstekærlighed: flettet og forbundet.

Julemærket skulle være en fortælling om, hvad vi kommer af, og hvad som forbinder os som nation og som et folk. Ikke kun se tilbage på historien, men også kikke frem som et moderne Julemærke fra vores tid. 

Det vanskelige ved at tegne Julemærket var ikke at vælge motiver, men at vælge fra. At fortælle Danmarks historie på de få mærker. Her er, hvad vi kunne begrænse os til:

Som De ser på det nye Julemærke, står det nye regentpar og stråler med julestjernen bag sig, omgivet af symboler, som fortæller Danmarkshistorien frem til i dag. 

I bunden ser vi Luren, et gammelt dansk signalhorn, som fortæller, at vi har fået et nyt regentpar. 

Jellingestenen er en beretning om starten på kongeriget Danmark. 

Vi har også Danmarks hvide svaner. 

Solvognen fortæller om, at danskerne er optaget af, hvad der sker i himmelrummet. Det trækker en forbindelse op til de nye motiver, hvor vi ser den danske astronaut Andreas Mogensen – vi er stadig optaget af, hvad der sker i rummet.

Vikingeskibet symboliserer, at danskerne rejser ud og forbinder os med hele verden. 

Grundloven fra 1849 er kongeriget Danmarks forfatning, den vigtigste lov i Danmark. 

Frihedsstøtten er en gave fra folket i taknemlighed for ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. 

Roskilde Domkirke: Den samler os i julen med julens mange salmer, og samtidig er den gravkirken med flest konger og dronninger i Skandinavien. 

Dybbøl Mølle: et nationalsymbol for krigen 1864 og Sønderjyllands genforening 1920. Møllen viser også Danmark som et landbrugsland med brug af vindkraft. 

Det nye mærke med vindmøller fortæller, at Danmark stadig er et foregangsland for brug af vindkraft. 

De tre slotte Koldinghus, Rosenborg og Amalienborg er Kongernes Samling, som fortæller historien om konge- og dronningerækken. 

Margueritten er Danmarks nationalblomst og symboliserer også den smukkeste rute, som går gennem vores natur. 

Storebæltsbroen gør os forbundne i Danmark. 

Og i toppen af arket ser vi Kongeskibet, som forbinder os med Grønland og Færøerne og skaber samhørighed, når det ligger til kaj i alle de danske havne.

Rigsfællesskabet er symboliseret med isbjørnen i Grønland og den færøske nationalfugl strandskaden.

Historie og nutid, forbundne med folket: Under besættelsen af Danmark blev kong Christian d. 10 et nationalsymbol ved sin daglige ridetur blandt borgerne i Københavns gader. 

I dag møder kongefamilien i kraft af Royal Run det danske folk på lige fod med alle andre. 

På Julemærket er også det danske juletræ, som samler os juleaften og gør os forbundne, når vi holder hinanden i hånden og synger julens salmer.

Det er en stor ære for mig at få lov til at tegne Julemærket to gange. Jeg er selv et barn fra Julemærkehjemmet.

I 1962 blev jeg indlogeret på Julemærkehjemmet i Hobro, kun fem år gammel. Min mor var blevet indlagt på et psykiatrisk hospital, og jeg følte, at jeg stod helt alene i verden.

Jeg fik kærlighed og omsorg.

Jeg var der over længere tid.

Jeg var der juleaften.

Jeg fik en ny start i en svær tid.

Jeg blev forbundet og forpligtet til Julemærket.

Tak!