Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Ahmad blev mobbet – på Julemærkehjemmet fik han en ny start

10-årige Ahmad trivedes ikke skolen. Hans hverdag var præget af mobning og ensomhed, og han trak sig fra fællesskabet. På Julemærkehjemmet fik Ahmad en ny start.


Det var ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at skolen skulle være.

Ahmad, 10 år

Sådan begynder 10-årige Ahmad sin fortælling. Inden Ahmad kom på Julemærkehjem var hans hverdag og skolegang præget af mobning og ensomhed. Han blev holdt udenfor, og de andre gjorde nar af ham:

”Det var sådan noget med at blive gjort grin af og peget på. Jeg kan huske, at jeg følte mig meget lille. Virkelig lille.”

Skolen, der skulle have været et sted med læring og venskaber, blev et sted, Ahmad følte sig forkert og alene. Han tvivlede på sig selv. Tvivlede på, om han var god nok og kunne være sig selv.

Små ting, som at tage et par nye sko på, blev pludselig noget, Ahmad bekymrede sig om. For hvad nu, hvis de andre sagde noget?


FAMILIEN VAR HANS STØTTE

Heldigvis har Ahmad en kærlig og støttende familie. Derhjemme fandt han trøst, når skoledagen havde været svær, og det var især forældrenes omsorg, der holdt ham oppe i de perioder, hvor han havde allermest brug for det.

Familien var hans trygge base – det sted, hvor han kunne være sig selv uden frygt for at blive dømt eller gjort til grin. Og sammen med sine forældre besluttede Ahmad, at han skulle på Julemærkehjem.


MERE GLAD OG MERE AKTIV

I dag er Ahmad en glad dreng med mod på livet og uden alle de mørke tanker. Han står ved sig selv, og det han selv mener og føler:

“Før tænkte jeg hele tiden: Hvad ville de tænke, hvis jeg tog mine nye sko på? Men nu tænker jeg bare: Jeg kan godt lide de her sko. Jeg vil faktisk gerne have dem på i dag,” fortæller Ahmad og fortsætter med et smil:

”Jeg tror, mine forældre kan mærke, at jeg er blevet mere glad. At jeg er blevet mere aktiv. Og jeg er blevet bedre til at forklare, hvordan jeg har det.”

Ahmad i dag, glad drengI dag er Ahmad en glad dreng, som tør stå ved sig selv og sine egne meninger. 

MOBNING SÆTTER DYBE SPOR

Ahmads historie er ikke unik. Desværre.

I dag oplever 50.000 skolebørn i Danmark at blive mobbet. Hver dag er der børn, som går i skole med ondt i maven. For dem er skoledagen præget af mobning, ensomhed og mistrivsel.

Halvdelen af de børn, der kommer på Julemærkehjem, har oplevet mobning. Det har store konsekvenser for børnene. De føler sig forkerte og utilstrækkelige. De tror ikke længere på, at de har værdi. ​Og værst af alt, så bebrejder de dem selv for at blive udsat for mobning.


VI HJÆLPER BØRNENE UD AF MOBNING

For 4 ud af 5 børn stopper mobning efter et ophold på Julemærkehjem. Hos os bliver børnene en del af et trygt og omsorgsfuldt fællesskab. Børnene oplever at danne tætte relationer til de andre børn, og vi lærer dem, at de har en vigtig plads i fællesskabet.

På Julemærkehjemmene arbejder vi fokuseret med, at alle børn bliver set og hørt og får plads til at udtrykke sig og sætte ord på følelser og oplevelser. Hos os kan man øve sig i at være den, man er, uden at være bange for at blive holdt udenfor, drillet eller kaldt øgenavne.


HJÆLP FLERE BØRN SOM AHMAD

Med din hjælp kan vi sørge for, at flere børn som Ahmad får en ny start på livet.

Et ophold på Julemærkehjemmene skaber varige forandringer – det styrker børn, giver dem selvtillid og hjælper dem med at bryde mobningens onde cirkel. Gør en forskel i dag, og giv et barn en fremtid fyldt med håb og glæde.

Lige nu står flere hundrede børn på venteliste til et ophold. Din støtte kan gøre en forskel.


Støt nu og vær med til at give et barn som Ahmad en ny start uden mobning og ensomhed.

Vi styrker børnenes selvværd og lyst til at gå i skole

Det er en vigtig del af børns udvikling at turde tro på sig selv og vide, at man er god nok, som man er. Når vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, sætter vi fokus på store og små sejre i hverdagen.
Læs mere om selvværd.


Hjælp andre børn som Ahmad

Ophold på Julemærkehjem

Hjælp, der varer ved

Persondatapolitik og cookies

© 2025 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®