Børnenes historier
12-årige Lucas og 13-årige Oliver har været på Julemærkehjem i tre uger, og de er allerede faldet rigtig godt til i deres nye hverdag.
Forleden hilste 13-årige Oliver (t.v.) og 12-årige Lucas (i midten) på Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen. De tre fik sig en god snak om, hvad det vil sige at være på Julemærkehjem, og hvad drengene syntes om det.
Alle bør komme på Julemærkehjem. Og hvis man er lidt nervøs for det, så skal man bare gøre det alligevel. Man får den fedeste oplevelse og de bedste kammerater.
Oliver, 13 år”Jeg blev mobbet med, at jeg er tyk. Hver dag kom de store børn og sagde, at jeg var tyk og grim. Jeg prøvede bare at ignorere det,” fortæller Lucas.
Oliver oplevede også at blive talt grimt til:
”Jeg blev rigtig tit mobbet, fordi jeg var den mindste og ikke den stærkeste, så jeg var lidt nem at gå efter,” siger Oliver og fortsætter: ”De andre talte grimt til mig – de sagde fx 'fuck dig' – og når man har fået det at vide rigtig mange gange, så bliver man ked af det. Og jeg kunne ikke sige noget til de voksne, for så synes de andre, at jeg var en sladrehank.”
Hele 55 % af børnene på Julemærkehjemmene har oplevet mobning, inden de starter deres ophold. Det sætter dybe spor. Børnene mister troen på dem selv og deres egen værdi. En stor del af dem bebrejder sig selv for at blive udsat for mobning, fordi de tror, at det er dem, der er noget galt med.
For nogle børn kan det være et mål at blive gladere for sig selv. For andre handler det om at genfinde skoleglæden eller at lære at være en del af et fællesskab igen. Og for nogle kan målet være at turde sige fra og træffe beslutninger på baggrund af egne behov – sådan er det fx for Lucas:
”Jeg skal lære at sige nej til andre. Sige nej, hvis jeg ikke har lyst til noget og så gøre det, som jeg selv har lyst til.”
Oliver vil gerne styrke sit selvværd og sin selvtillid, og han vil gerne lære at bede om hjælp, når han har brug for det:
"Førhen spurgte jeg ikke om hjælp, hvis jeg kom i en konflikt eller nogen drillede mig, jeg kom bare op og slås. Jeg troede, at jeg bare skulle klare mig selv," fortæller han.
”Førhen var jeg altid træt og havde ikke så meget energi og overskud. Men det har jeg nu. Jeg kan godt rumme andre og har overskud til fx at lege med min lillebror, når jeg kommer hjem,”
Også Lucas oplever at have mere energi:
”Jeg har fundet ud af, at jeg kan mere, end jeg selv troede – min krop kan godt alt muligt. Den har vænnet sig til at være aktiv nu. Og så har jeg fundet ud af, at jeg godt kan lide grøntsager,” griner Lucas og fortsætter: ”Og alle de forskellige aktiviteter, og at man kan være så meget udenfor."
Og når man spørger Lucas og Oliver om, hvad det bedste ved Julemærkehjemmet er, så er de da også fuldstændig enige:
”Det er fællesskabet,” siger de nærmest i kor.
”Man er bare sammen hele tiden og leger sammen, og man lærer de andre rigtig godt at kende,” fortæller Oliver og fortsætter:
”Alle bør komme på Julemærkehjem. Og hvis man er lidt nervøs for det, så skal man bare gøre det alligevel. Man får den fedeste oplevelse og de bedste kammerater, fordi man bare forstår hinanden. Der er ingen outsidere eller nogen, der står alene, fordi vi har alle sammen noget, vi kæmper med. Her er plads til alle,” afslutter han med et stort smil.
Både Oliver og Lucas glæder sig til de næste syv uger af deres ophold.
Det er en vigtig del af børns udvikling at turde tro på sig selv og vide, at man er god nok, som man er. Når vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, sætter vi fokus på store og små sejre i hverdagen.
Læs mere om selvværd.
Hjælp andre børn som Oliver og Lucas
Ophold på Julemærkehjem
Hjælp, der varer ved