Et barn der kommer på Julemærkehjem får venner, selvværd og nyt mod på livet. Vi lærer børnene nye måder at se sig selv og verden på.
Det er med til at styrke deres selvtillid, energi og evne til at se lyst på fremtiden.
Støt én gang eller støt fast som Julemærkeven
Da Simon kom på Julemærkehjem, blev det en frisk start med fornyet selvtillid og mod på livet. Hør ham sætte ord på sin rejse til en stærkere og gladere Simon.
På Julemærkehjemmene bliver børnene en del af et fællesskab med støtte, nærvær og omsorg. Vi hjælper børnene til bedre trivsel ved at styrke deres personlige og sociale udvikling.
For kun når man har det godt med sig selv, og mærker sin egen styrke, er man i stand til at håndtere de udfordringer, livet byder på.
Mobning, ensomhed og udelukkelse fra andre børns fællesskab er det, mange børn har med i bagagen, når de kommer på Julemærkehjem.
Derfor vægter vi fællesskabet højt i alt, hvad vi gør. Vi er sammen, når vi spiser, bevæger os, hygger, griner og leger. Vi er også sammen, om det der er svært. Så hjælper vi hinanden og bakker hinanden op.
Der er pædagoger til stede i alle dagens aktiviteter på Julemærkehjemmene. En tæt og tryg relation mellem barn og pædagog er nemlig afgørende for, at barnet udvikler sig en lille smule hver dag.
På Julemærkehjemmene kan du øve dig i, at være den, du er, uden at være bange for at blive holdt udenfor, drillet eller kaldt øgenavne.
Thomas Evers - ambassadør for Julemærkehjemmene og kendt fra Vild med Dans
Som barn blev jeg mobbet. Jeg gik som den eneste dreng i klassen til dans. Derfor blev jeg kaldt ”bøsse”, ”femi” og mange andre øgenavne, som jeg har fortrængt i dag. Men det der gjorde mest ondt, var at jeg aldrig havde en kammerat med hjem fra skole – aldrig fik en bedste ven.
Arrene fra mobning forsvinder ikke. De er der bare altid. Selvom jeg er kommet videre og alt er godt, så gør det ondt på mig, når andre bliver gjort ondt. Derfor støtter jeg Julemærkehjemmene.
I over 100 år har Julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn i Danmark. Og lige så længe har danskerne støttet op om hjemmene og vores hjælpearbejde. I dag hjælper vi børn, der står uden for fællesskabet. De har fx været udsat for mobning, mistrivsel eller føler sig på anden vis forkerte. Der findes i alt fem Julemærkehjem i Danmark.
Siden 2004 har Dronningen været protektor for Julemærkefonden, der driver de fem Julemærkehjem. Først som Kronprinsesse og fra 2024 som Dronning. Vi er meget stolte af, at hun har valgt at støtte vores arbejde med at hjælpe børnene.
Støt børn på Julemærkehjem med 100 kr.
Send "JULEGAVE" til 1217
(Udbydes af Julemærkefonden - kontakt)
Send det ønskede bidrag til 45 52 24.
Støt via MobilePay
Indsæt et gavebeløb på bankkonto.
Se bankoplysninger
Det kalder vi dig, der støtter vores arbejde med et fast beløb hver måned.
Læs mere
Du kan årligt få skattefradrag for bidrag op til 18.300 kr. (2024)