Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu
Madværksteder - Opskrifter

Julens lækreste småkager

Hvad er bedre end at samle familie og venner i køkkenet og selv bage julens lækreste småkager, mens sneen daler stille ned udenfor og tonerne af julemusik fylder køkkenet?

Julehygge med pebernødder

Arbejdstid: Opskrifterne tager ca. 1 time

Tip!

Når småkagerne er kølet af, kan du gemme dem i en kagedåse.
- Mon de kan holde til juleaften?


Pebernødder

Der lå en lille pebernød på kagekassens bund. Den trillede og trillede, fordi den var så rund. Når du har bagt disse, er du klar til at spille 'mus' med dine venner.

Det skal du bruge:

  • 35 g smør
  • 200 g hvedemel
  • 50 g rugmel
  • 2 spsk. olie
  • 1 æg
  • 100 g sukker
  • 50 g mørk farin
  • ½ tsk. hjortetaksalt
  • 1 ½ tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. stødt kardemomme
  • ½ tsk. stødt nellike
  • ¼ tsk. hvid peber
  • 2 spsk. vand

Sådan gør du:

Smuldr smørret i melet. Rør de øvrige ingredienser i.

Rul dejen i 1 cm tykke pølser. Læg pølserne på plastfilm på et skærebræt og dæk dem med plastfilm. Stil brættet i køleskabet i ca. 30 min.

Fjern filmen og skær dejpølserne i ½ cm. Tykke skiver. Rul dem evt. til kugler. Sæt skiverne/kuglerne på en bageplade med bagepapir.

Bag pebernødderne i ca. 8 - 10 minutter ved 200 grader på næstøverste ribbe, til de er gyldne.


Cookies med chokolade og nødder

'... og her dufter brunt og brændt.' Der breder sig hurtigt en liflig duft i køkkenet og resten af huset, når disse lækre cookies bliver sat i ovnen. Bag dem sammen med din familie eller venner.

Det skal du bruge:

  • 75 g hasselnødder
  • 25 g mørk chokolade
  • ½ vaniljestang
  • 125 g sukker
  • 75 g brun farin
  • 1 spsk. Hasselnøddeolie eller smagsneutral rapsolie
  • 1 æg
  • 100 g hvedemel
  • 50 g rugmel
  • ½ tsk natron

Sådan gør du:

Hak nødderne fint. Hak chokoladen groft. Skrab vaniljekornene ud af den halve vaniljestang.

Bland nødder og vanilje med de øvrige ingredienser og ælt dejen godt sammen.

Rul ca. 45 små kugler af dejen. Læg kuglerne på bagepladen beklædt med bagepapir med lidt afstand imellem, så de kan flyde lidt ud under bagningen.

Bag småkagerne ved 175 grader i ca. 12 minutter til de er gyldenbrune. Lad dem køle af på en rist og opbevar dem i en kagedåse.


Velbekomme 

madværksteder

Vi har fokus på gode og sunde madvaner og fællesskabet om det gode måltid.

Persondatapolitik og cookies

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®