Børnenes historier
15-årige Helene har allerede oplevet flere udfordringer, end de fleste når på et helt liv. Mobning, dårligt selvværd, isolation og selvskade er overskrifterne på Helenes børneliv, som takket være et ophold på Julemærkehjem nu omsider er begyndt at lysne.
15-årige Helene holder tale til offentliggørelsen af årets Julemærke 2017.
Øjnene siger det hele. De bliver blanke, når snakken falder på den mobning, som Helene oplevede, inden hun startede på Julemærkehjemmet – og de bliver fulde af liv, når Helene fortæller om sin nyfundne tro på livet.
"Julemærkehjemmet er et frirum, hvor jeg kan samle kræfter og støtte mig op ad andre, som også bærer rundt på en tung bagage. Det kan være hårdt at snakke om, men sammen bliver vi stærkere. Venskaberne på Julemærkehjemmet gør hele forskellen," forklarer Helene, som vi møder midt i opholdet på Julemærkehjemmet Fjordmark.
Netop ægte venskaber har været en mangelvare op igennem Helenes opvækst. I stedet har grov mobning i høj grad præget hendes skolegang og fritidsliv:
"Jeg blev mobbet med mit udseende, min lugt, min væremåde, min ene lillebrors død, min anden lillebrors handicap… Både face to face, på sms og på de sociale medier. Alt ved mig blev slået i småstykker og smidt på jorden, mens lærerne så passivt til. Det har været forfærdeligt," forklarer hun.
Da Helene efter flere skoleskift, markant skolevægring og isolation begyndte at skade sig selv, sagde forældrene stop.
"Vores læge gjorde os heldigvis opmærksomme på muligheden for at komme på Julemærkehjem. Jeg kom afsted og nød det i fulde drag. Men jeg var allerede blevet så ødelagt af mobningen, at jeg begyndte at få nogle anfald, hvor jeg besvimede og fik kramper. Efter et af anfaldene kunne jeg ikke bevæge mine ben, og jeg blev derfor indlagt," husker Helene.
Indlæggelsen satte en midlertidig stopper for Helenes ophold på Julemærkehjemmet. Efter et længere behandlingsforløb, herunder massiv psykologhjælp, fik Helene det så godt, at hun kunne starte på en frisk med et nyt ophold:
"Mine ben virkede igen, anfaldene forsvandt, og jeg kunne endelig komme afsted igen. Det har været så fantastisk. Jeg kan slet ikke forstå, hvad der sker. Jeg tror på fremtiden nu, og jeg tør lægge planer," kommer det næsten jublende fra en storsmilende Helene.
Helene har nu indset, at hun er god nok, som hun er – og at hun fortjener et godt liv med sund mad, motion og frisk luft hver dag:
"Jeg ved, at jeg får det bedre, når jeg gør noget godt for mig selv. Jeg ved også, hvad jeg vil med mit liv - og det er at hjælpe mennesker, der ikke trives," slutter hun.
Det er en vigtig del af børns udvikling at turde tro på sig selv og vide, at man er god nok, som man er. Når vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, sætter vi fokus på store og små sejre i hverdagen.
Læs mere om selvværd.
Hjælp andre børn som Helene
Kom på Julemærkehjem
Hjælp, der varer ved