Stig Rossen
Stig Rossen er mangeårig ambassadør for Julemærkebørnene. Han brænder for sagen og har flere gange besøgt børnene på Julemærkehjemmene.
Stig har været ambassadør for Julemærkebørnene i mange år, og han har blandt andet sunget sammen med børnene til offentliggørelsen af årets Julemærke.
Stig Rossen er en af de ambassadører, der har været tilknyttet Julemærkehjemmene i allerlængst tid. Han har deltaget i flere velgørenhedskoncerter - både store og små - for os og han har sunget til offentliggørelsen af årets Julemærke.
Om at være ambassadør for Julemærkehjemmene fortæller Stig:
”Børn er det råstof, vi skal bygge vores fremtid på, og glade, velfungerende børn er det bedste råstof, der kan udvindes. Det fantastiske arbejde julemærkehjemmene udfører, er med til at sikre vores fremtid, og jeg er stolt over fortsat at fungere som ambassadør.”
Stig deltog i offentliggørelsen af årets Julemærke 2019. Her sang han smukke julesalmer sammen med et kor af Julemærkebørn. Efterfølgende var der ikke et øje tørt blandt de tilhørende.
Stig og koret sang blandt andet den smukke julesalme 'Dejlig er Jorden'.