Få julens bedste opskrifter

Få et flot opskriftshæfte med nem og let julemad fra Julemærkehjemmene!

Nej takJa tak

Julemærket 2022JulekortGavemærkerPinsKogebøgerStøttevarere-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en JuledonationBestil firmajulekortBliv erhvervssponsorBliv erhvervspartnerBliv strategisk partner
Mød børneneSe videoerSe juleopskrifterFå vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgangDagligdagenSamarbejde om barnetBørnenes udvikling
Kontakt JulemærkefondenKontakt JulemærkehjemmeneFind medarbejderLedige stillingerEr du blevet ringet op?
Ansøg om opholdOm hjemmeneBørnenes udfordringerInformationsmøder
Støt nu
top

Et ophold som ændrede Katrines verden

Katrine Wind var på Julemærkehjem tilbage i 2002. Her oplevede hun at blive værdsat for at være sig selv, og at verden er meget større end skoleklassen. De erfaringer kom til at præge hende langt frem i tiden.

Katrine Wind holder oplæg på Julemærkehjemmet Fjordmark

Katrine Wind er her tilbage på Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor hun holder oplæg om sit ophold til et åbent hus-arrangement.

Det er 20 år siden, at Katrine Wind trådte ind ad døren til Julemærkehjemmet Fjordmark. Den dengang 14-årige pige, som lige var blevet konfirmeret, drømte om at få nye venner og slippe for mobningen i skolen. Det skulle vise sig at blive et ophold som fik langt større effekt.

”Jeg gik i en klasse, hvor der var en dårlig dynamik, og jeg følte mig udenfor. Det var ikke kun en enkelt, der mobbede mig, der var mange medløbere. Jeg var upopulær i klassen, fordi jeg var dygtig og gerne ville lære noget. Desuden ville jeg gerne tabe mig,” fortæller hun i dag.


Nye venner med det samme

Sammen med sine forældre blev Katrine enig om, at det bedste for hende var at komme på Julemærkehjem. Hun forlod derfor hjemmet i Hunderup ved Ribe og tog til Sønderjylland. Her ventede der hende en ny start på livet.

”Pludselig følte jeg mig ønsket, her var der andre børn, der gerne ville være sammen med mig. Under mit første besøg hilste jeg på nogle andre piger. Bagefter fik jeg at vide, at de gerne ville bo på værelse med mig. Vi blev venner fra starten.”

”De andre børn så mig som en glad og sjov person, de så mig bare som Katrine, og det betød, at jeg kunne få lov til at være mig selv.”

Tidligere havde hun baseret al sit selvværd på at være den dygtige pige i klassen, som havde det rigtige svar, når læreren spurgte. Men under opholdet oplevede hun, at hun kunne mange andre ting. 


En meget større verden

Når Katrine skal opsummere, hvilke erfaringer hun tog med sig hjem efter de 10 uger, er det først og fremmest et nyt syn på verden omkring hende.

”Jeg fandt ud af, at verden var meget større end min klasse. At der var andre fællesskaber, og jeg skulle styre uden om dem, der var imod mig. Jeg lærte, at jeg ikke behøvede at kæmpe imod dem, der ikke kunne lide mig." 

”Jeg troede, at andre ikke kunne lide mig pga. min overvægt. Jeg fandt ud af, at mit selvbillede ikke afhang af, hvad nogle andre synes. Jeg lærte at sætte grænser, og jeg fik mestringsstrategier. Jeg begyndte at spise sundere, for tidligere havde jeg spist meget som trøst, når jeg kom hjem fra skole. Jeg fik mere energi.”

Tilbage i hendes klasse var der i mellemtiden kommet nye elever. Og Katrine brugte sit nyvundne selvværd til at blive venner med dem. Hun var ikke længere ulykkelig eller følte sig forkert. Da hun senere begyndte på efterskole og i gymnasiet, turde hun tro på fællesskabet, og at hun havde noget at byde ind med i gruppen.  


Giver tilbage til børnene i jobbet

I dag har Katrine stadig kontakt til to af de piger, hun mødte under sit ophold. Men tilknytningen til Julemærkehjemmene stopper ikke her. I 2019 blev hun ansat i Julemærkefonden, hvor hun nu er chef for Digitalisering og Analyseafdelingen. 

”Jeg søgte jobbet, fordi jeg gerne vil give noget tilbage. Det er meget meningsfuldt at kunne hjælpe andre børn, der i dag står i samme situation som jeg gjorde.” 

Hun er ikke i tvivl om, at hun ville være en anden person, hvis ikke hun var kommet på ophold.

”Uden opholdet havde jeg ikke været lige så glad. Jeg ville kun have haft min faglige selvtillid at støtte mig til. Jeg havde nok været mere skrøbelig og indelukket og næppe med i så mange fællesskaber, og måske også mere ensom,” slutter hun.