Stig Holbøll Hasner
Stig Holbøll Hasner er barnebarn af Postmester Einar Holbøll, idémanden bag Julemærket. Stig har hele sin barndom fået fortalt historier om sin morfars engagerede arbejde for at forbedre vilkårene for og hjælpe udsatte børn i Danmark.
Stig Holbøll Hasner er barnebarn af Julemærkets idémand. Han har både været en del af den tidligere Julemærkekomité og var en af de første ambassadører for sagen.
Stig Holbøll Hasner er barnebarn af Einar Holbøll, som fik ideen til Julemærket tilbage i 1904. Stigs mor, Agnete Holbøll Hasner, har altid fortalt levende om hans morfars arbejde for at forbedre vilkårene for og hjælpe udsatte børn i Danmark. Stig har således fået Julemærkesagen ind helt fra barnsben af.
Stig Holbøll Hasner blev i 2003 indvalgt i den daværende Julemærkekomité. I den forbindelse skrev han: ”Det er naturligvis med stor glæde, at jeg træder ind i Julemærkekomiteén, og dermed får en chance for at arbejde for min morfars hjertesag”.
Det har Stig så gjort siden. TV-stationen DK4, som Stig er ejer af, har gennem alle årene flittigt promoveret Julemærkesagen via historiske programmer om Julemærkesagen, portrætudsendelser om årets Julemærkekunstner, reklamer for støttemuligheder til Julemærkehjemmene og dokumentarudsendelser om baggrund, opførelse og indvielse af Julemærkefondens nyeste Julemærkehjem – Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde.