Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Julemærket 2023 Støttevarer Krea / DIY Kogebøger Julekort Pins Gavemærker Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation Bliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

764 motorcyklister kørte for børnene på Julemærkehjemmene

I år er det 15. gang, at MC Julemærketuren har besøgt og samlet ind til børnene på Julemærkehjem. Under besøgene på hjemmene overrakte de mange motorcyklister i alt 157.520 kr. til børnene.

MC Julemærketuren på Julemærkehjemmet Liljeborg

MC Julemærketuren besøgte Julemærkehjemmet Liljeborg onsdag den 15. juni. Under besøget fik børnene mulighed for at få en køretur på de mange, flotte motorcykler. Fotos: MC Julemærketuren.


De kører for børnene

MC Julemærketuren er et fællesskab for alle slags motorcyklister, der vil være med til at støtte Julemærkehjemmene. MC Julemærketuren er uafhængig og har ingen speciel tilknytning til organisationer eller klubber.

Fællesskabet består af motorcyklister, der gerne vil gøre en forskel og være med til at skabe rammerne om fornøjelige fællesture og gode stunder for børnene på Julemærkehjemmene. Hvert år i maj og juni mødes de mange motorcyklister og kører ture til julemærkehjemmene, hvor de overbringer den indsamlede donation.

Tusind tak for besøget og jeres store engagement  


Julemærkehjemmet Skælskør

Søndag den 22. maj

MC Julemærketuren på Skælskør
MC Julemærketuren på Skælskør

Det var et helt igennem et fantastisk arrangement, da 286 motorcyklister fandt vej til Julemærkehjemmet Skælskør til stor glæde for både børn og voksne på hjemmet. 

Det skinnede tydeligt igennem, at motorcyklisternes hjerter banker for børnene og Julemærkehjemmene. Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi forhåbentlig slår rekord i antallet af motorcyklister. 

Tak for jeres fantastiske bidrag til børn i mistrivsel. I gør en kæmpe forskel.


Julemærkehjemmet Fjordmark

Lørdag den 4. juni

MC Julemærketuren på Fjordmark
MC Julemærketuren på Fjordmark

Det er altid en stor festdag, når vi får besøg af motorcyklisterne på Julemærkehjemmet Fjordmark. Og efter et par corona-år med alternative løsninger, var det en stor fornøjelse endelig at kunne byde de seje MC Julemærketuren velkommen tilbage på Fjordmark. Motorcyklisterne deltog i vores Gammel Elevdag, som er et af årets højdepunkter for os. 

Til Gammel Elevdag mødes alle de tidligere Julemærkebørn igen, og nogle har måske ikke set hinanden i flere år. Dagen summer af gensynsglæde og godt humør, og alle børnene stråler, når de genser hinanden, pædagogerne og deres Julemærkehjem. Prikken over i'et på dagen er, når Fjordvejen fyldes med den dybe brummen fra de mange motorcykler i MC Julemærketuren.

Det varmer at mærke den store vilje og lyst hos motorcyklisterne til at gøre en forskel – TAK til MC Julemærketuren.


Julemærkehjemmet Hobro

Fredag den 10. juni

MC Julemærketuren på Hobro
MC Julemærketuren på Hobro

Julemærkehjemmet Hobro havde besøg af MC Julemærketuren til vores Gammel Elevdag fredag, den 10. juni. Det var en dejlig dag fyldt med glade smil, fællesskab og latter.

I alt deltog 187 motorcyklister, og de gav en flot donation til Julemærkehjemmets arbejde med at hjælpe børnene.

Det var en kæmpe oplevelse for både store og små på Julemærkehjemmet, og børnene fik mulighed for at få en tur på de flotte motorcykler.


Julemærkehjemmet Liljeborg

Onsdag den 15. juni

MC Julemærketuren på Liljeborg
MC Julemærketuren på Liljeborg

Onsdag d.15. juni fik børnene på Julemærkehjemmet Liljeborg endnu engang besøg af MC Julemærketuren med Loud ’N’ Proud MC som arrangør. Godt 90 motorcyklister gav børnene en fantastisk oplevelse, og til stor begejstring for alle børnene, fik alle mulighed for at få en tur bag på en motorcykel.

Der var samtidig arrangeret et besøg af Troopers for Charity, som i den grad også begejstrede og tryllebandt børnene.

Der skal lyde en stor tak til alle de motorcyklister, der valgte at bruge eftermiddagen og aftenen på at give børnene på Julemærkehjemmet Liljeborg en fuldstændig fantastisk oplevelse.


Vil du vide mere om MC Julemærketuren?

Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®