Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation Bliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Norlys i nyt strategisk partnerskab med Julemærkehjemmene

Norlys og Julemærkehjemmene indgår et nyt strategisk partnerskab. Målet er at hjælpe børn i Danmark ud af mistrivsel gennem en række støtte- og indsamlingsinitiativer.

glade piger hygger sig sammen

Sammenhængskraft og fællesskab er nøgleordene i det nye partnerskab mellem energi- og telekoncernen Norlys og Julemærkefonden, der driver Julemærkehjemmene. Og netop disse nøgleord er stærkt forankret i begge organisationer.

Julemærkehjemmene arbejder for, at ingen børn skal stå uden for fællesskabet, og tror på, at alle børn har værdi for fællesskabet. Norlys har fokus på at skabe positiv forandring gennem fællesskabet ud fra tilgangen om, at vi kan løfte mere sammen end hver for sig.


Initiativer til gavn for udsatte børn

”Vi er glade og stolte over, at Norlys har valgt at støtte vores arbejde for børnene. Hvert år giver vi op mod 1.000 børn et 10 ugers ophold på et af vores fem Julemærkehjem. Det er børn, som kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel. Hos os kommer de ind i et fællesskab med andre børn og voksne, og de lærer at se sig selv og verden på en ny måde,” fortæller direktør i Julemærkefonden Søren Ravn Jensen og fortsætter:

”Med partnerskabet med Norlys får vi en økonomisk støtte, men lige så vigtigt en meget engageret samarbejdspartner, som med en række initiativer vil støtte op om vores arbejde til gavn for udsatte børn fra hele Danmark.”


Ambassadørkorps i Norlys

Partnerskabet indebærer udover en økonomisk støtte, at Norlys opretter et ambassadørkorps blandt sine medarbejdere. Ambassadørkorpset skal udvikle og drive aktiviteter, som kan skabe intern synlighed om Julemærkehjemmenes arbejde og samtidig indsamle støttekroner. Norlys fordobler det beløb, som ambassadørkorpset indsamler.

”Vi synes, at Julemærkefonden gør et fantastisk arbejde. Med det nye partnerskab støtter vi de sociale fællesskaber for udsatte børn i Danmark, og samtidig aktiverer vi det interne fællesskab i Norlys. Det handler om sammenhængskraft og sammenhold - fra fællesskab til fællesskab”, siger Niels Duedahl, administrerende direktør i Norlys.

Julemærkefonden har i dag strategiske partnerskaber med en række større virksomheder. I et strategisk partnerskab udvikler virksomhederne sammen med Julemærkefonden støtteløsninger, som passer til den enkelte virksomheds værdier og muligheder. Et partnerskab er et længevarende samarbejde til fordel for børnene på Julemærkehjemmene.


Norlys

  • Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 1,7 mio. kundeforhold og 2.800 medarbejdere. Hovedsæde i Silkeborg, afdelinger i bl.a. Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.
  • Gennem særlige vækstpuljer uddeler Norlys desuden årligt 50 mio. kr. til innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling.

Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®