Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

Julemærket 2020JulekortGavemærkerPinsKogebøgerVis din støttee-Julemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnerNyt om erhverve-Julemærket
Se alle nyhederMød børneneSe videoerSe JuleopskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Giver børn en ny start

Trygge relationer er afgørende for barnets udvikling

nye venskaber blev
vendepunktet for christian

Hvor går man hen, når man savner venskab med de andre børn i skolen? Når man bliver kaldt øgenavne. Og når man oplever, at de voksne ikke rigtig lægger mærke til en? Christian på 11 år følte sig alene. Han savnede nærvær og tryghed – og at kunne betro sig til andre end sin bror og sine forældre.

Christian fortæller om sit ophold

Christian på 11 år følte sig alene i skolen. Han savnede en god kammerat at betro sig til. Det fik han, da han kom på Julemærkehjem.

Mange børn, der kommer på Julemærkehjem, er blevet mobbet. De føler sig ensomme. Og fællesskabet er noget, de betragter udefra. Christian kender det. Han havde heldigvis sin bror i skolen, og de to drenge passede på hinanden, når mobning og ensomheden tog til. Men han savnede at være sammen med andre børn. At have en god ven at betro sig til:

”I et venskab kan man stole på hinanden, og man kan fortælle hemmeligheder til hinanden. Men jeg havde ikke rigtig nogen venner, og de voksne hørte ikke efter, når jeg fortalte dem, at de andre børn kaldte mig grimme ord,” fortæller Christian. 

Den 11-årige dreng er snart færdig med sit ophold på Julemærkehjem. Et ophold, som har lært ham at stole både på sig selv og andre. Han har knyttet tætte venskaber særligt med Arvid, Viktor og Oliver. Men også relationer til pædagogerne har haft helt særligt betydning for Christian.

Christian og vennerne

En glad Christian (tv.) med tre af de drenge, som Christian har boet, leget og hygget sig med under sit ophold på Julemærkehjem.


Voksne med tid og nærvær

Ifølge Christian kan børn på Julemærkehjem ikke undgå at blive venner med hinanden. Fordi de er sammen hele døgnet og kan spejle sig i hinandens oplevelser og erfaringer. Og fordi de kan støtte hinanden i det, der er svært. Men relationen til de voksne er også anderledes, end Christian er vant til fra skolen derhjemme:

”De voksne her vil gerne tale med mig og bruge tid på mig,” fortæller Christian og fortsætter:

”Mathias er ikke engang pædagog (bachelor i human ernæring, red.), men han har altid tid til at snakke og spørger mig, hvordan jeg har det.”

Christina Frandsen er pædagog, og hun har fulgt Christian, siden han startede på Julemærkehjemmet.

Hun kan nikke genkendende til, at Christian har profiteret af den voksen-nomering, Julemærkehjemmene kan tilbyde:

”Voksenkontakten har været vigtig for Christian. Han ved, at vi er der, og det har givet ham ro. Fundamentet i vores relationsarbejde er, at børnene møder voksne, der har tid. Vi er tilgængelige, vi står til rådighed for børnene hele tiden, og vi byder os til. Det er tydeligt for os, at mange børn mangler den voksenkontakt, når de kommer her – og vi mærker, at børnene hurtigt knytter sig til os, stoler på os og finder tryghed i relationen til de voksne,” fortæller Christina.


Børn og voksne er sammen om aktiviteterne

På Julemærkehjemmene taler vi meget sammen – og vi leger, griner, græder, sveder og hygger os sammen. Og de voksne er med. De tager del i legen og fællesskabet og deltager i aktiviteterne sammen med børnene. Ifølge Christina Frandsen er dét også et afgørende element i det pædagogiske arbejde på Julemærkehjemmene:
”Når jeg som voksen er med i legen, er det en måde at vise, at jeg er her. Og at jeg bliver her. Børnene oplever, at vi er sammen om det hele og hjælper hinanden. Den tryghed, der ligger i relationen og samværet, bruger vi til at hjælpe barnet yderligere,” fortæller Christina og supplerer sin pointe:
”Mange af de børn, der kommer på Julemærkehjem, har brug for at opleve, at de lykkes.  Og vi lærer dem, at de kan mere, end de selv tror. Vores snakke og samvær tager udgangspunkt i de ressourcer, barnet har, og herfra står vi hele tiden lige ved siden af og kan støtte barnet i at turde træde små skridt i nye retninger hele tiden.”
Tilbage til Christian, som har pakket sin taske. Hans ophold på Julemærkehjem er slut, og han er klar til at tage hjem til sine forældre og vende tilbage til skolen. Med sig hjem tager han også en masse nye venskaber og vigtig viden om, at der er mange, der gerne vil være sammen med ham, fordi han er lige præcis den, han er. 

Voksne, der har tid, har været helt afgørende for Christians oplevelse af at blive set og forstået. Christina Frandsen har haft stor betydning for Christians positive udvikling. 


Kost, motion og pædagogik

Sådan hjælper vi

Se mere om Liljeborg

Liljeborg

Giv børn en ny start

Støt børnene