Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerJulekortGavemærkerPinsKogebøgerAndre varere-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnere-Støttemærket
Se alle nyhederMød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdInformation omSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Her bliver børn - børn igen

JEG ER NOGET VÆRD!

”Tykke” og ”Oste-Mike” var nogle af de skældsord, 10-årige Mike måtte høre på i skolen. Hver eneste dag blev han mobbet for sit udseende. Til sidst kunne han ikke mere. Sammen med familiens læge sendte Mikes mor en ansøgning om ophold på Julemærkehjem.

Tekst og fotos: Ole Jeppesen

Mike havde hårdt brug for en frisk start. Og et par måneder efter, ansøgningen var sendt, kom der heldigvis gode nyheder fra Hobro. Julemærkehjemmet havde fundet en plads til ham. Mike kendte på forhånd alt til hjemmet og var glad og lettet over, at han skulle være Julemærkebarn:

> Min storebror har også været hér, så jeg glædede mig bare til 

at starte, beretter han ivrigt. Mike har næsten fire uger tilbage af sit ophold, og man mærker tydeligt, at han har det godt.

> Jeg kan rigtig godt lide at være her. Det har ikke været så slemt med hjemve, men hvis der er noget, der er svært, så snakker jeg med mine venner om det, forklarer Mike.


KONSTANT OG HÅRD MOBNING

Mike har fået mange venner på Julemærkehjemmet – ”Nærmest alle børnene”, som han selv siger. Der er glad stemning og god energi. Men sådan har virkeligheden desværre ikke altid set ud for ham:

> Jeg blev mobbet hver dag på min gamle skole, fordi jeg var lidt overvægtig. De andre fra klassen kaldte mig ’tykke’ eller ’Oste-Mike’, fordi jeg godt kan lide ost. Det var ikke rart, og jeg 

holdt mig for mig selv meget af tiden, siger Mike, der husker fri- kvartererne som de værste stunder.

> Når vi skulle spille fodbold, var der ingen, der valgte mig – og hvis vi spillede bordtennis, gik de andre altid direkte efter at slå mig ud af spillet først, konstaterer Julemærkebarnet stille. Heldigvis skiftede han skole, inden det gik helt galt.

> Jeg bliver ikke mobbet mere, og lærerne bakker mig op, siger han.


Tekst og fotos: Ole Jeppesen


TROR PÅ SIG SELV

På Julemærkehjemmet har Mike fået mulighed for at bygge sig selv op på ny. Han har lært at tro på sig selv og turde stå ved, at også han er noget værd:

> Jeg synes faktisk selv, at jeg er ret god til fodbold, men jeg har aldrig turdet sige det højt. Det gør jeg nu. Jeg er også blevet rigtig god til at lave baglæns kraftspring på hoppepuden. Og så har jeg tabt mig seks kilo og regner med at nå målet på 10 kilo, siger Mike med tydelig og berettiget stolthed.

Mike har takket være de voksne og vennerne på Julemærkehjemmet ændret kurs, og nu glæder han sig fuldt og helt til at komme tilbage og passe skolen – og fodbolden:

> Det bliver dejligt. Jeg har også fundet en ny fodboldklub, hvor jeg ved, at de ikke finder sig i mobning. Jeg elsker fodbold. Jeg elsker at score en masse mål, lyder afskedssalutten fra Julemærkebarnet fra Thyborøn.

Et vigtigt mål er dog allerede scoret: Mike har fået det godt med at være, den han er …



Hjælp børn som Mike

Støt børnene

Hjælp, der varer ved

Se resultater

Læs børnenes historier

Mød børnene
Vi benytter cookies til bl.a statistik og tracking — du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre.Læs mere OK