Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og anden information om hjælparbejdet - direkte i din indbakke!

Giv et bidrag
Støt børnene
Støt som virksomhed
Ansøg om ophold
top
Print side E-mail side 

Job: CRM- og Analysemedarbejder til Julemærkefonden

Med over 75 mio. kr. i årlige indtægter er Julemærkefonden en af de større velgørende organisationer i Danmark. Vi har de seneste år været gennem en gennemgribende turnaround, og arbejdet med CRM og analyse et vigtigt bidrag til at nå vores forretningsmæssige mål.

Jobbet
Du får ansvar for analyser på tværs af indsatsområder samt vedligeholdelse og udvikling af vores CRM-database. Du skal drive og udvikle vores datagrundlag, så vi ud fra fakta kan optimere vores kampagner. Din indsats får stor betydning for vores vækstplaner for donationer fra privatpersoner, virksomheder, fonde mv.

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling – eventuelt fra tele- eller medievirksomhed eller en anden NGO. Derudover lægger vi vægt på, at du har en stor systemforståelse og behersker Excel på superbrugerniveau samt CRM-systemer generelt. Erfaring med Microsofts CRM-system er en fordel, men ikke et krav.

Dine arbejdsopgaver:

  • Vedligeholde og udvikle vores Microsoft CRM-system, så det understøtter og bidrager til vores forretningsmål

  • Drive og styre CRM-projekter og sikre forankringen af disse i virksomheden, f.eks. ved undervisning af kollegaer

  • Vedligeholde og udvikle vores BI-dashboards til brug for både fundraisere og ledelse

  • Analysere og måle resultater af marketingaktiviteter til dokumentering og optimering af marketing- og indsamlingsindsatser på alle platforme

  • Ansvarlig for donortilfredshedsmålinger herunder opfølgning og afrapportering

  • Sikre optimal integration af data mellem systemer og afdelinger

  • Segmentere og lave udtræk til marketing- og indsamlingsaktiviteter

  • Håndtere og analysere donordatabase og markedsdata

  • Indsamle data på tværs af medieplatforme og anvende data til at øge donorkendskab

  • Hjælpe os med at udnytte de muligheder vi har for marketing automation ifm. vores CRM-system og Click Dimension

  • Forestå vores resultatdokumentation, hvor vi følger op på børnene efter deres ophold på Julemærkehjem

    Dine kvalifikationer:

  • Har relevant uddannelse – gerne cand.merc. EMF

  • Er analytisk og struktureret

  • Har en god system- og procesforståelse, og besidder evnen til at forstå og anvende analyseværktøjer og data proaktivt

  • Er vant til at opdatere og udvikle kundedatabaser samt sikre datakvalitet og datasikkerhed

  • Kan udarbejde let forståelige brugervejledninger og formidle analyser og faktabaseret viden til dine kolleger

  • Erfaring med CRM-systemer og superbruger i Excel

  • Har du også kendskab til Navision og Power BI er det et ekstra plus

  • Er serviceminded, dedikeret og detaljeorienteret

    Vi tilbyder dig:

  • En selvstændig og udfordrende stilling i en fundraising- og kommunikationsafdeling, der arbejder med bidrag fra private, erhverv, fonde, events mv.

  • 37 timers arbejdsuge med flexordning og betalt frokostpause

  • Et job med mening! Vi arbejder målrettet på at skaffe midler til børn på Julemærkehjem

  • Arbejdsstedet er indtil medio juni Brolæggerstræde 14 i København. Herefter flytter vi i helt nyistandsatte lokaler på Julemærkehjemmet Lijleborg i Roskilde.

  • Løn aftales individuelt

  • Fællesskab, troværdighed, udvikling og engagement er de værdier, vi arbejder efter


    Vi glæder os til at høre fra dig
    Har du drivet og kompetencerne, så send din motiverede ansøgning og CV til hanne.nielsen@julemaerket.dk. Ansøgningsfristen er den 4. april 2017.

    Læs mere om os på julemaerket.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte fundraising- og kommunikationschef Hanne Nielsen på telefon 33 36 81 84.



Støt sagen