Ufrivilligt skolefravær
Sådan hjælper du et barn i ufrivilligt skolefravær
”Mit barn vil ikke i skole” er en oplevelse i hverdagen, som flere og flere forældre deler med os. På Julemærkehjemmene har vi ofte børn, der ikke har været i skole i kortere eller længere tid, eller som oplever, at det at være i skolen er svært.
Vi kalder det ufrivilligt skolefravær, da barnets fravær fra skolen oftest ikke skyldes, at barnet værger sig mod skolen, men at barnet nærmere oplever, at det er svært at være del af skolens hverdag.
Årsagerne er ofte flere, komplekse og relateret til mistrivsel. Derfor er det også en svær situation at stå i for både barn og forældre, når barnet egentlig gerne vil sin skolegang, men af den ene eller anden årsag ikke finder sig til rette i klassen og undervisningen.
Hvordan hjælper Julemærkehjemmene børn med ufrivilligt skolefravær?
Et ophold på Julemærkehjem kan tænkes som en del af den tidlige indsats, når et barn viser tegn på mistrivsel og begyndende skolefravær. På et Julemærkehjem bliver barnet del af et fællesskab og møder andre børn, som måske også har følt sig udenfor og alene, og der er dedikerede voksne, der hele tiden er nærværende og bakker op om fællesskabet, så børnene lærer at tage og give plads til hinanden.
Udover at dagene på et Julemærkehjem består af fælles aktiviteter, som styrker børnenes mentale, sociale og fysiske evner, er der også faglig undervisning på Julemærkehjemmets skole. Børnene undervises i dansk, matematik, engelsk og tysk, og vi samarbejder i høj grad med barnets hjemskole og bruger materiale hjemmefra. Klasserne er små med fem til otte børn, og det giver lærerne god mulighed for at hjælpe og støtte det enkelte barn, med lige netop de faglige vanskeligheder, som barnet oplever.
Vi møder en hel del børn, der på grund af mistrivsel har været kede af at gå i skole og har højt fravær, men for mange af de børn, vender skoleglæden retur, fordi de oplever ro til fordybelse, nærvær og lærere, der motiverer og præsenterer nye måder at lære på med bl.a. leg og bevægelse. Og vigtigst af alt får børnene en ny forståelse af sig selv og andre, som styrker deres selvværd og tro på egne evner. Både ift. at række mere ud og turde være sig selv, men også ift. at kunne sige fra og handle, hvis de står i ubehagelige situationer.
Vi tilbyder, at barnets hjemklasse kan komme på besøg, så klassekammeraterne får indsigt i, hvad det vil sige at være på Julemærkehjem, og mange Julemærkebørn er glade for at vise rundt og fortælle om deres hverdag. De kan opleve, at det er nemmere at komme tilbage til klassen, når alle har set Julemærkehjemmet og ved, hvad opholdet handler om.
Vi har desuden en opfølgende indsats, hvor vi i ti uger efter opholdet støtter barnet i at vende retur til klassen og hverdagen generelt. Det kan også være opbakning til at finde en fritidsaktivitet eller andet, som kan hjælpe barnet med at trives bedre og fortsat styrke sin udvikling.
Måske er et ophold på Julemærkehjem en mulighed for dit barn, eller for et barn, du holder af?
Hvad kan du gøre for et barn, som kæmper med ufrivilligt skolefravær?
Det kan være meget svært at stå som forældre eller andre voksne tæt på et barn, der kæmper med ufrivilligt skolefravær. Det bedste du kan gøre i første omgang, er at give plads til barnets følelser og være der for barnet i de svære situationer.
Hvis morgenerne er konfliktfyldte, kan det være svært at finde overskuddet frem, men hvis barnets modstand bliver mødt med vrede og kontante ord, kan det ende med at forværre situationen og bekræfte barnet i, at det at skulle i skole kun fører dårlige oplevelser med sig og derfor er en dårlig idé.
Det bedste er at tale om problemerne i ”fredstid” og begynde at stille nogle spørgsmål, når barnet er i ro.
Det kan være spørgsmål som:
- Er der tidspunkter på dagen, hvor du føler dig udenfor/ked af det/vred (eller en anden følelse)?
- Er det i klassen, i frikvarterer eller på andre tidspunkter?
- Hvad tror du kan hjælpe dig med at føle dig mindre udenfor/ked af det/vred?
Hvis du som forælder får fornemmelsen af, at barnet f.eks. oplever mobning, ensomhed eller en anden form for mistrivsel i sin klasse, og at det spiller ind ift. skolefraværet, er det en god idé at række ud til andre voksne. I første omgang til barnets klasselærer og dernæst evt. andre forældre til børnene i klassen.
Det handler aldrig om at placere skyld, men om at voksne sammen skal bakke op om barnet og klassen, hvis dynamikken og sammenholdet mellem eleverne er udfordrede.
Desto tidligere et samarbejde med skolen, desto bedre, og sammen kan I se på en plan for at styrke barnets og klassens trivsel og en plan for, at barnet gradvis kan vende tilbage til klassen, hvis fraværet har stået på i længere tid.
Hvordan ender børn i ufrivilligt skolefravær?
Når et barn ikke vil i skole, kan det handle om mange ting. Helt overordnet kan problemerne f.eks. relatere sig til barnets trivsel, hvor ubehagelige oplevelser som mobning, ensomhed, udfordrede relationer og konflikter kan være årsager. Ofte kan det være en blanding, og der kan også være problemer med dynamikken i klassen, så barnet f.eks. oplever uforudsigelige dage, skift af lærere eller manglende faglig støtte.
Som regel vil ufrivilligt skolefravær komme snigende og vise sig som subtile tegn i starten, og andre gange kan der være en skelsættende begivenhed, som udløser fraværet.
Det kan være rigtig svært for et barn at sætte konkrete ord på, hvad der gør, at barnet ikke vil i skole, men for de fleste børn er skolefravær i hvert fald ikke et problem, hvis de trives i undervisningen og med deres klassekammerater.
Hvad er de første tegn på ufrivilligt skolefravær?
De begyndende tegn på ufrivilligt skolefravær er ikke en tjekliste, og de kan være forskellige fra barn til barn. Desuden lapper disse tegn ofte over med f.eks. tegn på ensomhed og mobning. Hvis dit barn klager over ondt i maven eller trækker sig fra sociale aktiviteter, er det altså ikke nødvendigvis et tegn på begyndende ufrivilligt skolefravær, men det kan være tegn på, at barnet mistrives på den ene eller anden måde.
