Mobning
Hvad er mobning?
Mobning kan foregå i forskellige sociale sammenhænge, fx i skolen, til fritidsaktiviteter og digitalt. Det kan have store konsekvenser for et barn at være vidne til eller selv blive udsat for mobning – også konsekvenser, der rækker langt ind i voksenlivet. Derfor skal der altid tages hånd om mobning.
Mobning findes i mange afskygninger og kan komme til udtryk både fysisk og verbalt som fx vold, trusler og tilråb. Men mobning kan også foregå mere indirekte i form af eksklusion, bagtalelse og rygtedannelse.
De seneste års forskning har vist, at mobning opstår i ekskluderende og utrygge fællesskaber, hvor der ikke er plads til forskellighed. Mobning handler ikke om enkeltindivider, men om sociale mekanismer og miljøer. Vil man reducere og forhindre mobning, handler det således om at forstå de dynamikker, der foregår i en gruppe.
På Julemærkehjemmene arbejder vi med mobbekultur på daglig basis, da vi har både børn, der blevet mobbet, selv har mobbet eller været tilskuer til mobning. Vi er involveret i flere aspekter af børnenes liv og erfarer mobbekulturen og dens indvirkning på tæt hold.
Stop mobning – det kan du gøre som forælder
Der er flere måder at gribe det an på, hvis du som forælder oplever, at dit barn bliver udsat for mobning eller er en del af en kultur, hvor mobning opstår. Vi har lavet seks gode råd til dig som forælder.
6 gode råd om mobning
Få uddybet vores seks gode råd her
Hvordan opstår mobning?
Mobning opstår i grupper, hvor der hersker klare normer for, hvordan man skal opføre sig og se ud for at passe ind. Gruppen kan fx definere, hvordan man skal klæde sig, hvilken fritidsaktivitet, man skal gå til, og hvilken religion eller seksualitet, man skal have.
Falder man uden for det, der anses for at være det rigtige, kan det føre til udstødelse af gruppen og ydmygende behandling. Ved at ekskludere dem, der afviger fra normen, kan mobbere og tilhængere selv få en stærkere følelse af at høre til i fællesskabet.
Mobning er ofte gentagende og står på over en vis tid. Den foregår dér, hvor det i gruppen er blevet socialt acceptabelt, at ét eller flere børn regnes for at være mindre værd end andre. Der opstår derved en ubalance i magtforholdet i gruppen.
Mobning er ikke det enkelte barns skyld
Mobning handler ikke om dårligt opdragede eller onde børn. Det handler om, at børnenes fællesskab er blevet utrygt, og ikke længere har plads til forskellighed. Der kan være mange faktorer, der kan være årsag til, at fællesskabet i en skoleklasse er blevet utrygt; mange lærerskift, de fysiske rammer på skolen kan være dårlige, eller påvirkninger fra sociale medier.
Mobningen er ikke det enkeltes barns skyld eller problem. Det er dog ikke det samme som, at de enkelte børn eller deres forældre er uden ansvar for de mobbehandlinger, der udspiller sig – ej heller, at enkeltpersoner ikke kan stilles til ansvar for deres handlinger.
Man er selvfølgelig stadig ansvarlig for sine handlinger over for andre. Ligesom man skal stoppe og sige fra i hver enkelt handling, som gør ondt mod andre. Men hvis man vil mobning til livs, skal man gå bag om problematikken, og forstå, hvad der ligger bag.
Tegn på mobning i klassen
- Mange konflikter
- Tydelige kliker og grupperinger
- Hårdt sprogbrug
- Mangel på hjælpsomhed blandt eleverne
- Kamp om status blandt eleverne
De andre grinede og pegede fingre af mig
Hvordan opdager man, at et barn bliver mobbet?
Når et barn bliver mobbet, kan det resultere i nogle bestemte negative tegn. Opdager du som voksen, at et barn udviser disse tegn, er det vigtigt at reagere. Mobning er nemlig ikke et problem, som børnene selv kan løse.
Eksempler på negative tegn:
– som forældre til børn på Julemærkehjemmene har beskrevet:
- Isolation
- Angst for at tage i skole
- Lav selvtillid
- Dårligt selvbillede
- Indadvendthed
- Hoved- og mavepine (fysisk ubehag)
- Destruktiv opførsel
Sådan håndterer vi mobning på Julemærkehjemmene
På Julemærkehjemmene er børnenes trivsel og udvikling i fokus. Mange børn, der får et ophold hos os, har oplevet mobning.
På Julemærkehjemmene arbejder vi derfor med at give børnene et sundt selvbillede og en ny måde at se sig selv og andre på. Vi hjælper dem til at se og værdsætte hverdagens små sejre og til at opmuntre og hjælpe hinanden. At finde deres egne styrker og acceptere, at alle andre ikke har samme styrker. Vi lærer dem om styrken og glæden i fællesskabet, og hvordan man bidrager til det gode fællesskab.
Ved at give børnene de rigtige værktøjer, ser vi markante forbedringer i forhold til mobbekulturen på hjemmene og også i børnenes videre liv efter endt ophold hos Julemærkehjemmene.
Som med alle andre skoler og institutioner er Julemærkehjemmene ikke mobbe-fri, men sker der mobning hos os, bliver det håndteret. Nogle børn kan være så vant til at være en del af miljøer, der er ramt af mobning, at de har taget den ekskluderende kultur med sig.
Derfor arbejder vi på Julemærkehjemmene med at give børnene en forståelse for, at alle ikke er ens – og ikke behøver at være det. De får en grundlæggende forståelse for, at nogle fx er gode til at løbe, mens andre er gode til at tegne. Uanset evner er alle gode nok.
Mange af de børn, der starter på Julemærkehjem, har oplevet at blive mobbet i skolen inden for de sidste par måneder. På Julemærkehjemmene lærer vi børnene, at alle har krav på respekt, og at de er gode nok, som de er.
