Mobning blandt børn

Mobning kan foregå blandt børn, uanset hvilke sociale sammenhænge de befinder sig i. Børn tester grænser, har interne magtkampe og skal lære at finde deres egen identitet og plads i fællesskabet. I disse relationer kan der opstå mobbekulturer.

På Julemærkehjemmene er vi en del af børnenes hverdag, og vi kender til deres oplevelser med mobning. Mange af børnene har været udsat for mobning som en indgribende del af hverdagen, hvor de er blevet holdt uden for fællesskabet.

Vi hjælper børnene på deres vej til identitetsdannelse og til at blive del af et fællesskab, hvor alle er forskellige, og alle hører til. På den måde får vi lagt låg på mobbekulturen og lært børnene at bidrage til det gode fællesskab.

Børn kan udsætte hinanden for forskellige drillerier, men der er en klar grænse for, hvornår det udvikler sig til mobning. Drillerier bliver til mobning, når de gentager sig over for et barn over en længere periode. Desuden kan det afhænge af mobberens intentioner og de følelser, det fremkalder hos mobbeofret.

Det er naturligt, at der foregår drillerier i børnenes sociale fællesskaber. Nogle drillerier kan endda være sjove for alle parter – og det kan være direkte inkluderende, at man laver lidt små sjov med hinanden.

Det er også helt naturligt, at børn har konflikter. Måske skal de have hjælp til at løse dem, men det er ikke nødvendigvis bekymrende, at de opstår. Når der til gengæld foregår mobning, er det nødvendigt at gribe ind. Her har både lærere og forældre et ansvar.

Mobning kan tage mange former. Det kan foregå gennem udelukkelse fra fællesskabet, det kan foregå ved brug af øgenavne, eller det kan foregå gennem rygtedannelse og sladder. I dag sker der også mobning online, og man er som voksen derfor nødt til at være meget opmærksom.

Hertil kommer at den nyere mobbeforskning bruger betegnelsen ‘mobfre’. Altså at barnet nogle gange kan være den, der mobber, og i en anden situation den, det går udover. Mobbepositionerne har det med at flytte plads.

Mobning giver børn et negativt selvbillede og ødelægger deres selvværd. Det kan føre til, at et barn bliver indadvendt og ked af det og ultimativt, at det trækker sig fra fællesskabet. Hos andre børn kan det føre til, at de bliver ekstremt udadreagerende og voldsomme.

At gå i skole kan måske pludselig føles som en næsten uoverkommelig daglig udfordring. Det er ødelæggende for det barn, der oplever mobning, og det er ødelæggende for det miljø, børnene begår sig i. Derfor skal man som forældre gribe ind, hvis man oplever, at der er børn, som bliver mobbet.

Læs mere: 6 gode råd mod mobning

På Julemærkehjemmene gør vi meget ud af at få børnene til at sætte ord på deres følelser og oplevelser. Det er vigtigt, at de får talt om de hændelser, som har gjort dem kede af det eller vrede.

Børnene på hjemmene er gode til at dele deres historier både med pædagoger og med hinanden. Det skaber en gensidig forståelse og giver plads til, at børnene kan åbne op. Mange børn har oplevet mobning, og det skaber en følelse af, at de ikke er alene med problemerne.

Flere beskriver, hvordan de har haft mobning tæt inde på livet, hvad de har følt, og hvordan de reagerede i situationerne.

Mange børn er flove over at være blevet mobbet og har derfor holdt det for dem selv. Men når de sidder i en gruppe, hvor andre fortæller, at de har oplevet noget tilsvarende, er det lettere at erkende og dele sine egne dårlige oplevelser.

Udover at det er forbundet med skam at blive mobbet som barn, føler børn ofte også skam over deres egne reaktioner på mobningen. Børnene på Julemærkehjem beskriver, at mobningen har ført til, at de har slået, råbt, grædt eller været udadreagerende på andre måder, som de nu skammer sig over.

Når et barn kommer på Julemærkehjem, er de ofte vant til mobbekulturer og har været omgivet en hård tone og dårlige relationer. Derfor er vores hjem ikke mobbe-fri. Men da vi kender børnene og ved, hvad der skal til for at skabe et godt fællesskab, har vi et vågent øje på mobning blandt børnene.

På Julemærkehjemmene tager vi hånd om de oplevelser, som børnene har haft med mobning. Det er vigtigt, at de bearbejder, tilgiver og accepterer det som en del af deres fortid.

Vi oplever ofte, at tilegnelsesfasen kan være kompliceret. Det er ikke nemt for et barn, der har været i konstant forsvarsposition eller har haft hang til at angribe, nu at skulle slappe af og trives i fællesskaber. Det handler om at give børnene en forståelse for, at alle ikke er ens – og ikke behøver at være det. De får en grundlæggende viden om deres egne evner, færdigheder, præferencer og lign.

Bliv en del af fællesskabet

Under opholdet hjælper vi børnene til at se og værdsætte hverdagens små sejre samt til at opmuntre og hjælpe hinanden. At se deres udfordringer i øjnene og acceptere dem, for på den måde at blive klogere på egne styrker. Vi lærer dem om vigtigheden af og glæden ved fællesskabet, og hvordan de bidrager til det gode fællesskab.

For at bidrage til det gode fællesskab kræver det, at man har det godt med sig selv. Børn, der ikke har det godt med sig selv, vil ofte have svært ved at fungere godt i fællesskaber. Det kan komme til udtryk ved, at de er stille, indelukkede, dominerende eller endda ubehagelige. Denne form for opførsel kan være årsag til, at andre børn ikke ønsker at omgås barnet.

Vi arbejder med at give børnene et sundt selvbillede og en ny måde at se sig selv og andre på. Vi viser dem, hvad individuel succes er, og at man altid skal sammenligne sig selv med sig selv – og ikke med andre. Alle børn er forskellige og har forskellige ting med i bagagen.

De fleste børn oplever en markant forbedring efter endt ophold på Julemærkehjemmet. Børnene oplever ikke længere mobning i samme grad, samtidig med at deres livskvalitet stiger markant.