Mit Digitale Døgn
Hvad går Mit Digitale Døgn ud på?
Mit Digitale Døgn er et samtaleværktøj, der hjælper børn og voksne med at skabe overblik over digitale vaner og oplevelser i hverdagen. Ved at kortlægge dagens digitale aktiviteter og humør i løbet af dagen, bliver det lettere at tale om trivsel, fællesskaber og det digitale liv – og også om de ting der kan være svært for børn at sætte ord på.
Samtaleværktøjet handler ikke om at kontrollere skærmtid, men om at skabe forståelse og gode samtaler om både det gode og det dårlige online.
Prøv Mit Digitale Døgn nedenfor.
Sådan bruger du Mit Digitale Døgn
- Vælg først, om du er barn eller voksen (i venstre øverste hjørne)
- Træk ikonerne over på tidslinjen, så det passer med din dag. Man kan godt trække samme ikon over flere gange.
- Har du brug for at starte forfra undervejs, klik da på ‘Start forfra’ øverst, så fjernes alle ikoner
- Tryk på ‘Gem som pdf’ når du er færdig og print eventuelt døgnet ud
- Snak om det digitale døgn – enten ved at sidde sammen og gennemgå den på skærmen eller ved at sidde med en printet udgave af jeres digitale døgn.
OBS: Mit Digitale Døgn kan kun bruges på en større skærm, fx tablet eller bærbar – så hvis du besøger denne side fra mobil, kan du indtaste din mail nederst og modtage et link, så du kan besøge siden, når du har en større skærm til rådighed.