TJM Forsikring støtter Julemærkehjemmene
Et partnerskab med både hjerte og handling
Partnerskabet blev indgået i 2024 og består, foruden et fast årligt støttebeløb, af kendskabsfremmende synliggørelse af Julemærkehjemmenes arbejde gennem større kampagner på tværs af TJM Forsikrings kommunikationskanaler.
Netop fordi TJM er et forsikringsselskab, der er rundet af sammenhold og drevet af fællesskab, idet de er stiftet og ejet af fagforeninger og faglige organisationer, ligger det dybt i TJM Forsikrings DNA at tage samfundsansvar og støtte op om værdifulde fællesskaber, der rækker ud over TJM´s kerneforretning.
Partnerskabets omdrejningspunkt er således at engagere sig aktivt i at udbrede Julemærkehjemmenes budskaber, så endnu flere børn i mistrivsel kan få glæde og gavn af et ophold.
Et ophold, der gør en forskel
Marie-Louise Rahbek Administrerende Direktør i TJM Forsikring
I TJM Forsikring værner vi om vores børn, som fortjener det bedste børneliv. Vi er derfor stolte over, at støtte op om Julemærkehjemmenes prisværdige indsats og berigende fællesskaber.
Derfor støtter vi Julemærkehjemmene
Partnerskab med TJM gør en afgørende forskel
“I Julemærkefonden er vi meget stolte af at være partner med TJM Forsikring. Vi har det til fælles med TJM og deres øvrige partnere, at vi alle arbejder for stærke fællesskaber og det gode børneliv.
For at vi kan tilbyde børn et ophold på Julemærkehjem, er vi helt afhængige af støtte fra og samarbejde med store virksomheder som TJM. Det gør en helt afgørende forskel for børnene.
Jeg glæder mig derfor over vores gode samarbejde, som kan hjælpe endnu flere børn og familier i Danmark til en bedre trivsel,” siger direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen.
Fakta om TJM Forsikring:
- TJM Forsikring har eksisteret i snart 90 år og blev startet af driftige jernbanefolk, der ville sikre sig billige og gode forsikringer.
- I dag skal du ikke længere være tjenestemand for at blive kunde i TJM Forsikring, men grundlaget er stadig et samarbejde med en lang række faglige organisationer, hvis medlemmer har den særlige fordel at kunne blive kunder i TJM Forsikring.
- I dag servicerer TJM Forsikring over 110.000 kunder fra hovedkontoret i Valby, hvor lige over 100 medarbejdere administrerer forsikringsaftaler, behandler skader og udvikler nye tiltag på forsikringsområdet.
- Med fokus på nærvær og personlig kontakt sidder lige over 90 Forsikringstillidsmænd (personlige forsikringsrådgivere) desuden klar til at møde kunder i hele landet med råd og vejledning om forsikring.