Sammen giver vi børnene en ny start

Rema1000 logo

Rema 1000

Med afsæt i fælles værdier om at tage socialt ansvar og have fokus på sund kost og sundere madvaner, er REMA 1000 madpartner hos Julemærkehjemmene.

REMA 1000 støtter konkret Julemærkehjemmene med madvarer, som understøtter sunde madvaner og varieret kost til børn på Julemærkehjem.

Udover levering af madvarer, har partnerskabet med REMA 1000 foranlediget 20 fripladser på Madskoler til børn på Julemærkehjem. Madskoler er et landsdækkende initiativ mellem REMA 1000, 4H og Landbrug & Fødevarer med henblik på at udvikle børn og unges madkundskaber.

Bilkas logo

Bilka

I Bilka har vi fokus på børn og unges sundhed og trivsel, og det passer med Julemærkehjemmenes ambition om at give børn, der mistrives, en bedre hverdag.

I 1970 åbnede Bilka det første lavprisvarehus i Danmark. Det første Bilka varehus åbnede i Tilst ved Aarhus. I dag omfatter Bilka-kæden 18 lavprisvarehuse og et A-Z varehus fordelt over hele Danmark.

Bilka er en del af Salling Group, der er 100 % ejet af Salling Fondene. Derfor går hele vores overskud enten til at skabe bedre indkøbsoplevelser for dig eller tilbage til samfundet i form af donationer til gode formål, bl.a. kultur, uddannelse, sport og socialt arbejde.

Compass groups logo

Compass Group Danmark

Compass Group Danmark vil gerne støtte op om de kommende generationer. Derfor er vi stolte over at være strategisk partner med Julemærkehjemmene.

Som en af Danmarks førende leverandører af catering-, rengørings- og facility management-løsninger vil vi gerne bidrage til det arbejde, som Julemærkehjemmene står for – at give børn og unge et godt forhold til mad, motion og sig selv.

Danpo og de danske familiegårdes logo

Danpo & De Danske Familiegårde

Hos Danpo har vi siden 2014 støttet Julemærkehjemmene. Vi ved, at sundhed handler om mere, end hvad vi spiser: Det handler også om et liv i balance.

Vi støtter Julemærkehjemmene med kylling, så børnene får sunde, fedtfattige og nærende proteiner. Derudover har vi doneret padelbaner til Julemærkehjemmene. Vi har valgt padeltennis, da det er en sport, der passer rigtig godt til børnene på Julemærkehjemmene. Det er let at lære og er mindre krævende end andre ketcher-sportsgrene.

Vi har alle et ansvar. Danpo har et medansvar for det samfund, vi lever i. Og vi ser et klart værdifællesskab med Julemærkehjemmene, som understøtter de værdier, der også er os nærmest: Madglæde, nærvær omkring måltidet og et godt og sundt liv.”, udtaler Anne Gitte Elbronn, Marketingchef hos Danpo.

INGO logo

INGO

INGO har siden 2019 valgt at støtte Julemærkehjemmene i deres stræben efter at hjælpe børn, som er udsat for mobning, ensomhed eller på anden måde ikke har det godt.

Alle skal være lige. Og ordet ”lige” er netop fællesnævneren i det strategiske partnerskab mellem Julemærkehjemmene og INGO. Hos INGO arbejder vi med, at alle skal behandles lige. Uanset hvor meget de tanker, eller hvilke betalingsmidler de anvender, så betaler de alle samme lave pris. På samme måde arbejder Julemærkehjemmene for, at alle børn skal have lige muligheder og har ret til en tryg opvækst.

Gennem INGOs store netværk og de mange daglige kundemøder, håber vi på at kunne skabe øget eksponering og kendskab til Julemærkehjemmene og deres arbejde mod mobning og mistrivsel. Derudover afholder vi kampagner, hvor vi i fællesskab med vores kunder samler penge ind til Julemærkehjemmenes arbejde.

INGO er en kæde af rene, pæne og fuldt oplyste automatstationer, hvor man trygt, hurtigt og nemt altid kan tanke brændstof til en lav pris. På udvalgte stationer tilbydes også kvalitets bilvask til lav pris. Du finder INGO i både Danmark og Sverige. INGO har i dag 155 stationer i Danmark og 288 stationer i Sverige.

ITM8 logo

ITM8

Hos itm8 er vi stolte over at være partnere med Julemærkehjemmene på IT-området. Vi værdsætter deres uvurderlige arbejde og er dedikerede støtter og samarbejdspartnere.

Vores mission: Vi skaber nutidens og fremtidens IT. Sammen. Vi tror på, at muligheder bygges i fællesskab. Muligheder, der gør en forskel i dag, men som også flytter din forretning fremad i morgen.

Vores værdier: Samarbejde er nøglen til din succes. Derfor stiller vi krav til både os selv og vores kunder. Og du kan gøre det samme til os.

Vi kan hjælpe dig med IT fra A-Z Vi er den ultimative IT-partner til virksomheder i alle størrelser. Vi dækker hele IT-paletten og har specialister, IT-konsulenter og rådgivere indenfor digital transformation, AI, IT-sikkerhed, cloud, ERP og meget mere.

Vores vision: Dit digitale kompas i en kompleks verden. Moderne IT er svært at navigere i. Det har aldrig gået hurtigere, end det gør i dag. Og hvem ved med i morgen?

Det er vores vision at være den samarbejdspartner, som kan hjælpe dig med at navigere i IT-landskabet. Koble dig på de systemer, som hjælper din forretning fremad.

Vi er dem, du kan ringe til, når vejen synes uklar i dag, så vi kan guide dig mod stærkere IT i morgen. Det er dét, det betyder for os, at være dit digitale kompas.

Jesperhus logo

Jesperhus

Julemærkehjemmene indgik i 2025 et strategisk partnerskab med Jesperhus til fordel for børn i mistrivsel. Partnerskabet udmønter sig blandt andet i en række donationsmuligheder for gæsterne i Jesperhus.

Parken har siden åbningen i 1966, haft et stort fokus på at skabe et afslappende og børnevenligt miljø med etablering af blomsterparker og forlystelser, hvor familier og især børn får oplevelser, de aldrig vil glemme.
Jesperhus er hjemsted for blandt andet figurer som Hugo, Rita, Zik & Zak, Dr. Træls, Dino og mange flere, og kendt for sine mange forskellige shows, blandt andet Piratshow, med figurerne.
Klarborg logo

Klarborg

Klarborg har igennem flere år støttet Julemærkehjemmene. Det gør vi blandt andet gennem en donationsknap i vores webshop, som giver vores kunder mulighed for at donere et beløb til børnene.

På tilsvarende vis har vi en donationsknap på kassesystemet i vores butikker, hvor kunderne kan donere direkte til Julemærkehjemmene.

Derudover støtter Klarborg Julemærkehjemmene ved at sælge udvalgte produkter i Kop & Kandes butikker, hvorfra en del af beløbet går til Julemærkehjemmene.

Kop & Kande logo

Kop & Kande

Kop & Kande er som landsdækkende isenkræmmerkæde glade for at kunne hjælpe Julemærkehjemmene og de mange børn, som har brug for hjælp til en ny start.

Vi oplever, at det er rart at kunne hjælpe og bidrage til, at endnu flere børn via et ophold på Julemærkehjem kan få bedre trivsel og øget selvværd gennem positive oplevelser. Og vi ved, at behovet er stort, da der er mange børn på venteliste til et ophold.

Kop & Kande består af ca. 90 butikker og igennem disse, når vi dagligt ud til mange danskere, som kan bidrage sammen med os i støttearbejdet. Man kan støtte ved først og fremmest at købe Julemærker og julekort i butikkerne, men også ved at købe udvalgte produkter i Kop & Kandes butikker, hvoraf en del af beløbet går til Julemærkehjemmene.

Legoland logo

LEGOLAND

LEGOLAND® og Julemærkehjemmene har indgået et strategisk partnerskab i 2023. Det har blandt andet udmøntet sig i fem kæmpestore LEGO® mosaikker af Julemærket 2023.

LEGO-mosaikkerne blev sat på auktion for at indbringe støtte til børn på Julemærkehjem og bidrog med en sjov, hyggelig og givende aktivitet for børnene på de fem Julemærkehjem i Danmark.

Udover at donere midler til Julemærkehjemmene via auktionen, bidrager LEGOLAND Billund med indsamling af midler via moneyspinners, salg af støttekaffe og mulighed for MobilePay donationer i selve LEGOLAND parken. Derudover afholder LEGOLAND også en medarbejderdonation via et internt julelotteri.

På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel. Derfor giver det særlig god mening for os at samarbejde med LEGOLAND, som netop henvender sig til børnefamilier for at give dem en god oplevelse.

Novo nordisk logo

Novo Nordisk

Novo Nordisk har valgt at støtte Julemærkehjemmene, da vi gerne vil støtte, at børn, der kæmper med overvægt, mobning og ensomhed, får hjælp til at komme tilbage på sporet til en sund, aktiv og god barndom.

En sund livsstil som barn er med til at forebygge udviklingen af livsstilssygdomme, heriblandt diabetes, senere i livet.

Gennem vores medarbejderprogram for frivillige godgørende aktiviteter, TakeAction, støtter Novo Nordisk og vores medarbejdere Julemærkehjemmene gennem indsamlinger og frivillige aktiviteter.

Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem mere end 90 år har stået for innovation og lederskab inden for diabetesbehandling. Dette langvarige engagement har givet os de erfaringer og kompetencer, som i dag gør det muligt også at hjælpe med at bekæmpe andre alvorlige kroniske tilstande: Hæmofili, vækstforstyrrelser og overvægt.

Novo Nordisk, som har hovedsæde i Danmark, beskæftiger ca. 42.100 medarbejdere i 79 lande og markedsfører sine produkter i flere end 170 lande.

Opus Group logo

Opus Group

Opus Group har siden 2022 støttet børn på Julemærkehjem gennem arrangementet ”Et skridt frem”, som er en årlig gåtur i august i Odense (ca 5 km med start og slut på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik)

Opus Group er et holdingselskab bestående af en række datterselskaber som Athenas, Original Talks og LearnX, som alle er inden for formidling af foredrag, kurser og events.

Vi lever i høj grad af, at mennesker mødes, og formålet med Et kridt Frem er, at vi kan skabe et fællesskab, hvor vi mødes og indgår i de fællesskaber, vi mennesker har brug for.

Som virksomhed har vi også et socialt ansvar for at støtte udsatte børn og unge i Danmark. Vi ønsker, at alle børn skal føle sig værdifulde og som en del af noget større. Derfor arrangerer vi i Opus Group en årlig gåtur, hvor vi fejrer fællesskabet ved at gå sammen og i denne sammenhæng, var det helt oplagt for os at støtte Julemærkehjemmene, hvor børn, som mistrives, kan få en ny start på livet.

Siden 2022 har Opus Group doneret 572.000kr. til Julemærkehjemmene.

PostNord logo

PostNord Danmark

PostNord Danmark har været Julemærkehjemmenes samarbejdspartner, siden det første Julemærke udkom i 1904 på initiativ af senere postmester Einar Holbøll. Samarbejdet omfatter i dag distribution af Julemærket til alle salgsstederne.

PostNord Danmark har igennem årene været den vigtigste salgskanal for Julemærket og i dag sælges Julemærkerne fortsat i alle pakkeshops samt i PostNord Danmarks netbutik.

Julemærkehjemmene værdsætter det historiske samarbejde med PostNord Danmark, som gennem årene har haft en stor værdi for såvel PostNord Danmark og Julemærkehjemmene.

Siemens logo

Siemens

Siemens A/S har igennem en del år støttet Julemærkehjemmene, som gør et stort og vigtigt arbejde for at få børn og unge til at fungere godt socialt, hvilket er en vigtig forudsætning for også at fungere godt i skolen og senere i arbejdslivet.

I Siemens arbejder vi på at løse de store udfordringer, som vi står overfor, gennem bæredygtige teknologiske løsninger, og både vi og det danske samfund har brug for de unge til at hjælpe os med dette. Derfor synes vi, at det er vigtigt at støtte Julemærkehjemmene og det arbejde, som de gør.

Siemens A/S er en del af Siemens koncernen, som beskæftiger over 370.000 medarbejdere i mere end 200 lande verden over. Vores forretning bygger på grundværdierne om at være en ansvarlig virksomhed i forhold til medarbejdere, miljø og samfund. Vi har fokus på forskning og udvikling som grundlag for at udvikle innovative produkter og løsninger af høj kvalitet, hvilket har været med til at præge udviklingen af det danske samfund i mere end 125 år.

TJM Forsikring logo

TJM Forsikring

TJM Forsikring støtter op om en tryg barndom med gode fællesskaber. Vores børns opvækst bør være glad, tryg og fuld af positive fællesskaber. Derfor har TJM Forsikring fra 2024 valgt at indgå i et strategisk partnerskab med Julemærkehjemmene.

TJM er et forsikringsselskab, der er rundet af sammenhold og drevet af fællesskab, idet vi er stiftet og ejet af fagforeninger og faglige organisationer. At tage samfundsansvar og støtte op om værdifulde fællesskaber ligger derfor dybt i vores DNA.

På Julemærkehjemmene er der netop fokus på, at børn bliver en del af et trygt og positivt fællesskab med udgangspunkt i støtte og omsorg.

Vi er derfor stolte over, at Julemærkehjemmene nu også indgår i vores voksende familie af meningsfulde partnerskaber, der for en stor dels vedkommende netop er karakteriseret af at værne om vores børns trivsel.

Med det strategiske partnerskab følger to års donationer og et ønske om, at TJM Forsikring kan bidrage til at udbrede kendskabet til Julemærkehjemmene, så flere børn får glæde og gavn af et ophold og flere får øjnene op for Julemærkehjemmenes meningsfulde gerning.

TV 2 logo

TV 2

TV 2 er en af Julemærkehjemmenes væsentlige samarbejdspartnere. TV 2 støtter Julemærkehjemmene hvert år ved at donere overskuddet fra salget af deres låge-julekalender.

Sådan har det været siden 1991, hvor Trolderiks Julekalender så dagens lys på tv-skærmen og som julekalender i pap. Lågekalenderen er en vigtig del af TV 2’s markering af julen, og salget af lågekalenderen har gennem årene genereret et overskud på mange millioner kroner til Julemærkehjemmenes arbejde.

Derudover støtter TV 2 også med eksponering af Julemærkehjemmene og hjælpearbejdet i tv-reklamer, på TV 2’s særlige julehjemmeside samt på bagsiden af lågekalenderen.

Pictura logo

Pictura

Det strategiske partnerskab mellem Pictura og Julemærkehjemmene hviler på et mangeårigt samarbejde.

Pictura, som er en af Skandinaviens største nonfood leverandører, udvikler og sælger en række forskellige støtteprodukter gennem deres kunder i bl.a. detailhandlen. Formålet med samarbejdet er at indsamle midler til børn på Julemærkehjemmene for derigennem at hjælpe børn i bedre trivsel.

Bog og ide logo

Bog og Idé

Bog & idé har gennem flere år støttet Julemærkehjemmene, fordi ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven. At hjælpe udsatte børn i Danmark er en hjertesag for Bog og idé.

Bog & idé har sammen med BOGhandleren gennem flere år solgt bl.a. Julemærker, som led i at samle ind til Julemærkehjemmene i Danmark.

Igennem samarbejdet bidrager Bog & idé til at fremme børns trivsel og gøre en forskel for børn, der kæmper med forskellige udfordringer, som gør det svært at være barn.

DanskHåndbold

DanskHåndbold

Igennem en lang årrække har DanskHåndbold og Julemærkehjemmene samarbejdet til fordel for børnene. Et stærkt fællesskab og positive oplevelser for børn er to ting, man kan opleve både i en håndboldhal og på et Julemærkehjem. Både DanskHåndbold og Julemærkehjemmene arbejder for, at børn skal have venner, glæde, leg og bevægelse i deres liv.

Samarbejdet betyder bl.a., at både kvinde- og herre A-landsholdsspillerne er ambassadører for Julemærkehjemmene, og at spillerne flere gange har mødt børnene. Desuden hjælper spillerne med at sætte fokus på Julemærkehjemmenes arbejde med at hjælpe børn i bedre trivsel. Spillerne støtter også økonomisk ved at donere en del af deres landsholdslønninger til Julemærkehjemmene.

Tilsvarende laver DanskHåndbold initiativer i forbindelse med kampe og slutrunder, hvor man samler penge ind eller promoverer Julemærkehjemmene.

Endeligt fokuseres der på at skabe initiativer i de lokale håndboldklubber til gavn for børns fællesskab og trivsel. Det kan fx være ved at tilbyde aktiviteter til børn, der har været på Julemærkehjem, så de efter deres ophold kan fortsætte deres positive udvikling med masser af leg, bevægelse og nye kammerater.

Volleyball Danmark logo

Volleyball Danmark

Trivsel, sammenhold og bevægelsesglæde er nøgleordene i det strategiske samarbejde mellem Volleyball Danmark og Julemærkehjemmene. Målet er at skabe større synlighed omkring Julemærkehjemmene og at hjælpe endnu flere børn ind i et fællesskab.

Samarbejdet betyder bl.a. at børnene kan prøve kræfter med Kidsvolley, som er børneudgaven af volleyball, når Volleyball Danmark løbende besøger Julemærkehjemmene. Her bliver børnene inviteret ind i idrættens fællesskab, hvor der arbejdes med at skabe succesoplevelser, selvværd og naturligvis at få sved på panden. Desuden bidrager Volleyball Danmark med at skabe øget synlighed omkring Julemærkehjemmenes arbejde samt med at indsamle midler til børnene gennem forskellige aktiviteter.