Partnerskab

INGO tager ansvar

INGO har siden 2019 haft et strategisk partnerskab med Julemærkehjemmene.

Her bidrager de årligt med en fast donation, og derudover arrangerer de løbende kampagner og andre aktiviteter, som har til formål at indsamle penge og skabe større kendskab til Julemærkehjemmenes arbejde.

Med partnerskabet tager INGO et socialt ansvar og investerer i en lysere fremtid for udsatte børn.

INGO repræsentanter har overrakt donation til børn på Julemærkehjem. Børnene står med en stor check

INGO og deres kunder støtter børn på Julemærkehjem

INGO repræsentanter har overrakt donation til børn på Julemærkehjem. Børnene står med en stor check

INGO afholder løbende forskellige indsamlingskampagner, som har til formål at skabe opmærksomhed omkring Julemærkehjemmenes arbejde og samtidig indsamle støttekroner sammen med deres kunder til fordel for Julemærkehjemmene.

INGO har blandt andet flere gange givet deres kunder mulighed for at støtte Julemærkebørnene, når de vaskede og tankede biler. Her kunne kunderne vælge en særlig ”Julemærkevask”, når de vaskede bil. Vasken var præcis den samme, som kunderne kendte, men den kostede 5 kr. ekstra, som gik direkte til Julemærkehjemmene. Kunderne kunne også vælge at støtte Julemærkehjemmene, når de tankede. De skulle blot vælge et bidrag, når de betalte ved standeren.

To glade piger, der er på Julemærkehjem

INGO støtter gennem interne medarbejderaktiviteter

To glade piger, der er på Julemærkehjem

INGO laver løbende interne medarbejderaktiviteter, fx ‘Træn for velgørenhed’, hvor de donerer et beløb til Julemærkehjemmene for hver gang en medarbejder gennemfører en træning på 30 minutter. På den måde motiveres deres medarbejderne til at være aktive, samtidig med at de i fællesskab bakker op om den gode sag.

Jesper Hyldal Director Sales & Operation i INGO Danmark

Vi skal alle tage et ansvar for, at børn trives, og at vi bekæmper mobning. Julemærkefonden gør et fantastisk arbejde, som vi gerne vil støtte.
Billede af Jesper Hyldal
Jesper Hyldal
Director Sales & Operation i INGO Danmark

Varme og omsorg til børn 

”Vi skal alle tage et ansvar for, at børn trives, og at vi bekæmper mobning. Julemærkefonden gør et fantastisk arbejde, som vi gerne vil støtte økonomisk og samtidig være med til at synliggøre den store forskel et ophold på et Julemærkehjem kan gøre for et barn.

Benzinselskabet INGO har igennem flere år støttet Julemærkefonden i deres stræben efter at hjælpe børn, der er udsat for mobning, ensomhed og bare ikke trives. Ordet ”lige” er vores fællesnævner. INGO behandler alle kunder lige, uanset hvor meget de tanker. Julemærkefondens arbejde bygger på, at alle børn og unge er lige, og at alle har ret til en tryg opvækst.

INGO er meget glad for samarbejdet med Julemærkefonden. Fremtiden for vores børn og unge er vigtig, og det betyder også, at de vil kunne vokse op i en verden med varme og omsorg”, siger Jesper Hyldal, Director Sales & Operation.

Derfor støtter vi Julemærkehjemmene

Hør Jesper Hyldal, Director Sales & Operation, fortælle om deres engagement:

Af hjertet tak til INGO for opbakningen

På Julemærkehjemmene er vi meget taknemmelige for det stærke og vedvarende samarbejde med INGO.

Med deres store engagement og kreative tilgang har INGO i flere år været med til at gøre en reel forskel for børn, der kæmper med mistrivsel. Den støtte betyder, at endnu flere børn kan få en ny start i trygge rammer med omsorg, struktur og fællesskab.

Der skal lyde en stor og hjertelig tak til hele INGO – både medarbejdere og kunder – for at bakke op om børnene og vores fælles sag. Jeres indsats gør en forskel, der kan mærkes.

Fakta om INGO: 

  • Benzinselskab som tilbyder benzin og diesel til en lav pris
  • Har ca. 445 tankstationer i Sverige og Danmark
  • Hos INGO behandler man alle kunder lige, uanset hvor meget de tanker
  • Ejet af det canadiske selskab Alimentation Couche-Tard.
Læs mere om INGO

Sådan arbejder vi med strategiske partnere

Se eksempler på, hvordan et strategisk partnerskab kan skabe værdi for både jeres virksomhed og for børnene.

Bilka støtter Julemærkehjemmene

Julemærkebørn i Bilka. Står ved siden af hinanden og er glade og smiler til kameraet. Bilka støtter Julemærkehjemmene i et strategisk samarbejde og styrker deres CSR.

Bilka og A-Z samler penge ind til fordel for Julemærkehjemmene gennem forskellige aktiviteter på tværs af deres varehuse fx en indsamlingsuge.

Compass Group støtter børnene

Folk løber afsted til Compass Groups velgørenhedsløb til fordel for børn på Julemærkehjem

Sammen med Compass Group arbejder vi for, at flere børn og unge får en tryg hverdag og en sund relation til mad, bevægelse og sig selv.

TJM hjælper børn ud af mistrivsel

Direktør for TJM og direktør for Julemærkehjemmene giver hånd foran en væg med flotte gamle Julemærker. TJM støtter Julemærkehjemmene i et strategisk samarbejde og styrker deres CSR.

TJM Forsikring ønsker at gøre en forskel for udsatte familier. Derfor støtter de vores arbejde for at hjælpe børn ud af mobning, ensomhed og mistrivsel.

Bliv strategisk partner

Som strategisk partner med Julemærkehjemmene kan I skabe synlighed om en sag, der passer til jeres virksomheds værdier. Ved at vise omverden at I tager et socialt ansvar over for udsatte børn, styrker I jeres CSR-profil.