Partnerskab

Bilka er strategisk partner med Julemærkehjemmene

Julemærkehjemmene har siden januar 2024 haft et strategisk partnerskab med Bilka og A-Z. Det indebærer blandt andet, at Bilka via donationer, og med hjælp fra kunderne, støtter Julemærkehjemmenes arbejde for at hjælpe børn ud af mobning, ensomhed og mistrivsel.

Bilka afholder blandt andet en årlig indsamlingsuge til fordel for børnene og afvikler forskellige events og indsamlinger på tværs af varehusene.

Julemærkebørn sammen med Bilkas maskot, Ulven Billie.

590.000 gange tak

Julemærkebørn sammen med Bilkas maskot, Ulven Billie.

Julemærkehjemmene har i 2026 modtaget en flot donation fra Bilka og kædens mange kunder, som igennem det sidste halve år af 2025 og frem til nu har indsamlet hele 590.000 kr.

Det flotte beløb er blandt andet indsamlet via salg af Billie-bamser, Julemærker, donationskort og ikke mindst gennem en lang række lokale aktiviteter i varehusene.

Julemærkebørn får lov at sidde bag kassen i Bilka. De er glade.

Årlig indsamlingsuge

Julemærkebørn får lov at sidde bag kassen i Bilka. De er glade.

I 2024, 2025 og 2026 afholdt Bilka en indsamlingsuge på tværs af alle varehusene til fordel for børnene på Julemærkehjem. Der var masser af opbakning og engagement fra både kunder og medarbejder.

I Bilka Skalborg kunne kunderne lave venskabsarmbånd med børn fra Julemærkehjemmet, og efterfølgende fik børnene lov til at hjælpe til bag kassen. Derudover blev der afholdt liveauktioner på Facebook og mange andre kreative aktiviteter, som både skabte glæde og støttede det gode formål.

Mark Nielsen Direktør i Bilka

Det er vigtigt med en god start på livet, og alle børn fortjener en god ven. Derfor er jeg meget glad for vores tætte samarbejde med Julemærkehjemmene, som gør en stor indsats.
Billede af Mark Nielsen
Mark Nielsen
Direktør i Bilka

Smil og glæde hos Bilka

Direktør i Bilka, Mark Nielsen, glæder sig over den store opbakning fra kunderne til fordel for det gode formål:

“Det er vigtigt med en god start på livet, og alle børn fortjener en god ven. Derfor er jeg meget glad for vores tætte samarbejde med Julemærkehjemmene, som gør en stor indsats for, at børn kommer ind i gode fællesskaber og får en hverdag uden mobning. Det er et vigtigt arbejde, og jeg er meget glad for, at vores kunder på så flot vis har støttet op om indsamlingerne i vores lokale varehuse,” fortæller han.

Bilka og kunder støtter børnene

Med hjælp fra tusindvis af gavmilde kunder kunne Bilka og A-Z i starten af 2025 overrække en imponerende donation på hele 1.146.000 kroner til børnene på Julemærkehjemmet Hobro. Et rekordhøjt beløb, der nu gør en forskel for børn, der har brug for en ny start uden mobning og ensomhed.

En stor og varm tak til Bilka

På Julemærkehjemmene er vi utroligt glade og taknemmelige for Bilkas og Bilkas kunders engagement og støtte:

“Der skal lyde en stor tak til Bilka og kunderne for på så fornem vis at have støttet indsamlingen. Den er af meget stor betydning, da vi hvert år skal skaffe omkring 180 millioner kroner for at hjælpe børnene til en hverdag med mere trivsel og glæde,” siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.

Fakta om Bilka

  • Bilka har 18 varehuse fordelt over hele Danmark.
  • A-Z står bag et varehus i Danmark. Det er et non-food varehus, der sælger alt fra tøj til elektronik og husholdningsartikler
  • Både Bilka og A-Z har fokus på at sælge gode varer til lave priser og med god kundeservice
  • Bilka og A-Z er en del af Salling Group, som også står bag føtex, Netto og Salling stormagasiner
Læs mere om Bilka og A-Z

Sådan arbejder vi med strategiske partnere

Se eksempler på, hvordan et strategisk partnerskab kan skabe værdi for både jeres virksomhed og for børnene.

INGO støtter Julemærkehjemmene

En af INGOs kerneværdier er lige muligheder for alle. Derfor støtter de Julemærkehjemmene og samler ind til børnene gennem forskellige aktiviteter.

Compass Group støtter børnene

Sammen med Compass Group arbejder vi for, at flere børn og unge får en tryg hverdag og en sund relation til mad, bevægelse og sig selv.

TJM hjælper børn ud af mistrivsel

TJM Forsikring ønsker at gøre en forskel for udsatte familier. Derfor støtter de vores arbejde for at hjælpe børn ud af mobning, ensomhed og mistrivsel.

Bliv strategisk partner

Som strategisk partner med Julemærkehjemmene kan I skabe synlighed om en sag, der passer til jeres virksomheds værdier. Ved at vise omverden at I tager et socialt ansvar over for udsatte børn, styrker I jeres CSR-profil.