Dagligdagen på Julemærkehjem
Hverdagen på et Julemærkehjem er tilrettelagt, så hvert barn får mulighed for at udvikle sine kompetencer, handlemuligheder, styrker og glæde.
Nye vaner fremmer børnenes trivsel
Nye vaner og større fysisk og psykisk robusthed er noget af det, børnene får med hjem fra et ophold på Julemærkehjem. Vi arbejder med børnenes fysiske, mentale og sociale sundhed gennem forskellige aktiviteter i løbet af et ophold.
Mange aspekter i hverdagen kan have betydning for, hvordan barnet har det – bevægelse, sund mad, søvnvaner, nærvær og trygge relationer. Det arbejder vi med undervejs i barnets ophold. For mange børn og familier bliver opholdet på Julemærkehjem starten på en hverdag med ny livsstil og nye vaner, som fremmer trivsel og sundhed.
Carsten Salomon Forstander, Julemærkehjemmet Skælskør
Et ophold på Julemærkehjem er nye vaner, muligheder og udvikling for barnet. Men også for barnets familie.
Carsten Salomon
Forstander, Julemærkehjemmet Skælskør
Vil du vide mere?
Få mere viden om vores arbejde for børns trivsel