Vigga har stort set siden 1. klasse gået i skole med frygten for at blive holdt udenfor og for at blive mobbet. “Jeg tænkte, at det nok var mig, der var noget galt med. At jeg måske bare var for underlig eller ikke sej nok til at være sammen med andre.”

”Ind imellem satte jeg mig på en bænk ved siden af de andre og lod, som om jeg snakkede med dem. Så lignede det ikke, at jeg var alene. Men jeg blev sjældent inviteret med i noget. Jeg turde heller ikke selv spørge, fordi de nok ville sige nej. Det havde de gjort før.”

Vigga havde trukket sig helt ind i sig selv og havde ikke engang fortalt sine forældre om, hvor slemt hun havde det.

Et ophold på Julemærkehjem hjalp Vigga med at åbne op og tale om hendes oplevelser med ensomhed. ”Det allerbedste har været, at jeg har fået mere selvværd, og at det er okay at åbne op og blive ked af det foran de andre, fordi de forstår det”.

I dag er Vigga stolt af den person, hun er blevet. Hun møder andre med åbenhed og omtanke. Da der for nylig kom en ny i klassen, gjorde Vigga sig ekstra umage for at tage godt imod barnet. ”Jeg ved jo selv, hvor svært det kan være at føle sig alene”.

Vigga har derfor også et budskab til andre børn, som føler sig ramt af ensomhed:

”Du skal fortælle, hvordan du har det, så andre har mulighed for at hjælpe. når man forsøger at klare problemerne alene, vokser de sig bare større i ens hoved”

Vigga drømmer om at blive specialpædagog eller lærer. ”For så kan jeg hjælpe andre med alt det, jeg selv har lært”.