Mobning og mavesmerter var Theodors hverdag

”Jeg var trist, træt og havde hele tiden ondt,” fortæller Theodor på 13 år. Det var ikke kun hårde ord og fysiske konfrontationer, der satte spor. Men også en konstant følelse af utryghed, som forplantede sig i kroppen.

For Theodor betød de svære oplevelser, at skolegangen blev en kamp. Han led ofte af hovedpine, ondt i maven og kvalme, og i perioder var han kun i stand til at komme afsted i skole to-tre gange om ugen. Selvom de fysiske hændelser med tiden er trådt i baggrunden, sidder de psykiske ar stadig dybt.

Vendepunktet kom, da Theodor fik plads på et Julemærkehjem. Her fik han hjælp til at bearbejde de oplevelser, kroppen gemte på, og Theodor fik støtte til igen at turde begå sig sociale fællesskaber. Han lærte at forstå sig selv bedre og fik konkrete redskaber til at være i relationer med andre børn:

”Jeg har fået redskaber, som gør det lettere at kommunikere med andre. Jeg forstår også mig selv bedre og har lært at tænke, før jeg taler. Jeg føler, at jeg er blevet et andet og bedre menneske,” forklarer Theodor om sin forvandling.

Den største forandring mærkes dog i de små hverdagssituationer, som før virkede uoverskuelige. Tidligere turde Theodor aldrig spørge andre, om de for eksempel skulle være sammen efter skole. Han var bange for at blive afvist. Men i dag gør han det uden at tænke over det.

Efter opholdet på Julemærkehjem er Theodor tilbage i sin normale hverdag – stærkere end før og med mere ro og tro på sig selv. Tristheden og mavesmerten er erstattet af en glæde, der kommer indefra. Han er begyndt at række ud til sine klassekammerater og har fået nye venner – også blandt dem, han aldrig tidligere havde talt med.

Theodor har også mod og drømme for fremtiden:

”Når jeg er færdig med folkeskolen, vil jeg ud og sejle. Jeg drømmer om en uddannelse på havet med et skoleskib, så jeg kan blive kaptajn i den danske flåde.”