Da Simon kom på Julemærkehjemmet i Skælskør, var han 13 år. På det tidspunkt havde han mødt så meget modgang i klassen, at han havde trukket sig ind i sig selv.

“Jeg trivedes ikke i skolen og havde ingen venner. Når jeg spurgte, om jeg måtte være med til det, de andre lavede, blev der sagt nej. Det gjorde mig ked af det. Det gav mig dårlige dage, og jeg havde svært ved at stå op og gå i skole. Jeg var bare glad for at komme hjem.”

Simon oplevede en dyb ensomhed, som langsomt påvirkede hans glæde og motivation.

“I 5. klasse havde jeg en ven, men han flyttede til Esbjerg. Det var hårdt at undvære ham, fordi han var min eneste ven. Dem i klassen kaldte mig ikke noget grimt, men der var bare ingen, der ville have med mig at gøre.” 

Ensomhed er ikke kun fraværet af relationer – det er fraværet af at blive valgt til. Simon følte sig usynlig og uønsket.

At blive holdt uden for fællesskabet er en høj pris, som desværre alt for mange børn betaler. En skæbne, som kan følge dem langt ind i voksenlivet. Simon kom på Julemærkehjem, og det vendte op og ned på hans hverdag.

“På Julemærkehjemmet havde de voksne tid til at tale og hjalp mig med at komme videre. De fik mig til at tro på, at jeg var god nok. Her var det også nemmere at få venskaber, fordi vi jo lavede alting sammen, hvor alle var med, og hvor vi hjalp hinanden,” fortæller Simon.

Over halvdelen af børnene på Julemærkehjem har oplevet mobning og ensomhed inden deres ophold. De har lidt nederlag og har dårlige erfaringer med at være en del af et fællesskab.

Med kærlig støtte fra pædagogerne hjælpes børnene ind i fællesskabet. De lærer at tage små skridt og udfordre sig selv. Og i løbet af kort tid begynder ensomheden at slippe sit tag – præcis som den gjorde hos Simon.

I dag er Simon 14 år og er tilbage i sin gamle klasse. Men det er en helt anden Simon, der går i skole nu.

“Jeg kan godt mærke, at jeg har forandret mig. Jeg er blevet sjovere og mere glad, end jeg var før.”

Simon fortæller også, at han har langt mere selvværd. Nu er det ham, der tit tager initiativ til noget.

“Jeg er ikke længere bange for at sige noget dumt. Jeg siger bare det, jeg vil, og har allerede fået mange venner.”

Hvor der før var ensomhed, er der i dag relationer og tryghed. Og det gør hele forskellen.

I 2,5 år har Simon været med i Beredskab Fyn Ungdomskorps. “Før var der ingen, der rigtig ville høre om det,” siger han.

I dag fortæller han stolt om, hvordan de lærer at slukke brande, yde førstehjælp og klippe biler op ved trafikuheld.

Han er vild med brandbiler, men vil allerhelst ind til politiet. “På en måde er man jo som politibetjent også med til at passe på andre,” fortæller Simon smilende.