Lucas og Olivers historie

Mobning sætter spor

For blot tre uger siden gik Lucas og Oliver gennem hoveddøren på Julemærkehjemmet Liljeborg for at starte deres ophold. Med i bagagen havde de en masse håb og drømme – og begge havde de oplevet mobning.

“Jeg blev mobbet med, at jeg er tyk. Hver dag kom de store børn og sagde, at jeg var tyk og grim. Jeg prøvede bare at ignorere det,” fortæller Lucas.

Oliver oplevede også at blive talt grimt til:

Jeg blev rigtig tit mobbet, fordi jeg var den mindste og ikke den stærkeste, så jeg var lidt nem at gå efter,” siger Oliver og fortsætter: ”De andre talte grimt til mig – de sagde fx ‘fuck dig’ – og når man har fået det at vide rigtig mange gange, så bliver man ked af det. Og jeg kunne ikke sige noget til de voksne, for så synes de andre, at jeg var en sladrehank.”

Oliver 13 år

Alle bør komme på Julemærkehjem. Og hvis man er lidt nervøs for det, så skal man bare gøre det alligevel. Man får den fedeste oplevelse og de bedste kammerater.
Billede af Oliver
Oliver
13 år

Vejen tilbage til fællesskabet 

Allerede inden opholdet møder vi barnet og familien første gang og taler med dem om deres forventninger og ønsker til opholdet.

For nogle børn kan det være et mål at blive gladere for sig selv. For andre handler det om at genfinde skoleglæden eller at lære at være en del af et fællesskab igen. Og for nogle kan målet være at turde sige fra og træffe beslutninger på baggrund af egne behov – sådan er det fx for Lucas:

“Jeg skal lære at sige nej til andre. Sige nej, hvis jeg ikke har lyst til noget og så gøre det, som jeg selv har lyst til,” siger Lucas.

Oliver vil gerne være en del af et fællesskab og lære at bede om hjælp:

“Førhen spurgte jeg ikke om hjælp, jeg kom bare op og slås. Jeg troede, at jeg skulle klare mig selv,” fortæller han.

Mere energi og overskud

Både Oliver og Lucas er rigtig glade for at være på Julemærkehjem. Allerede efter tre uger mærker de forskel.

Oliver har fx fået mere overskud:

“Førhen var jeg altid træt og havde ikke så meget overskud. Men det har jeg nu. Jeg kan godt rumme andre og har overskud til fx at lege med min lillebror, når jeg kommer hjem.”

Også Lucas oplever at have mere energi:

“Jeg har fundet ud af, at jeg kan mere, end jeg troede – og jeg kan godt lide grøntsager,” griner han. “Og alle de forskellige aktiviteter, og at man kan være så meget udenfor.”

Fællesskabet har givet dem energi og mod på at prøve nyt.

Lucas og oliver holder om hinanden foran Julemaerkehjemmet

Et fælleskab med plads til alle

På Julemærkehjemmene er fællesskab i fokus for alt – og når man spørger Lucas og Oliver, hvad det bedste ved opholdet er, svarer de i kor:

“Det er fællesskabet.”

Man er bare sammen hele tiden og leger sammen, og man lærer de andre rigtig godt at kende,” fortæller Oliver og fortsætter:

Alle bør komme på Julemærkehjem. Og hvis man er lidt nervøs for det, så skal man bare gøre det alligevel. Man får den fedeste oplevelse og de bedste kammerater, fordi man bare forstår hinanden. Der er ingen outsidere eller nogen, der står alene, fordi vi har alle sammen noget, vi kæmper med. Her er plads til alle,” afslutter han med et stort smil.