“Julemærkehjemmet gav mig håb”

”Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville været sket, hvis jeg ikke var kommet på Julemærkehjem. Opholdet gav mig håb og en tro på fremtiden.”

Sådan lyder det i dag fra Helene Lund Rasmussen. Hun er 21 år og bor i Odense, hvor hun arbejder som salgsagent i bilbranchen.

Det er et liv, som hun slet ikke kunne forestille sig at få, da hun som 14-årig startede på Julemærkehjemmet Fjordmark. Her fik hun et ophold, fordi hun havde mistet troen på sig selv og livet.

”Mit ophold var en pause fra en ond hverdag, hvor jeg blev mobbet. Jeg blev drillet med mit udseende og min væremåde. De andre i skolen mobbede mig også med, at min lillebror havde et handicap.”

Mobningen forgik både i skoledagen og på de sociale medier. Men der var ingen hjælp at hente fra skolen eller andre. Julemærkehjemmet var Helene og familiens sidste håb.

”Jeg var træt, udmattet og havde svært ved at overskue et liv i den tilstand. Jeg var overbevist om, at jeg ikke var i stand til noget og heller ikke kunne få venner. Jeg var uden tro på mig selv, uden håb, uden lysten til at leve.”

Opholdet blev et afgørende vendepunkt i Helenes liv.

”Mit ophold var fantastisk. En tid der forandrede mit liv. Det var lærerigt, spændende og det gav mig et håb om en fremtid, jeg aldrig kunne have drømt om. Det ændrede mit liv. Jeg fik muligheden for at starte på en frisk. Jeg kunne se mig selv i spejlet og sige, at jeg er god nok, som jeg er. Det gjorde, at jeg begyndte at tro på mig selv, og for første gang fik jeg rigtige venner.”

På Julemærkehjemmet blev Helene del af et fællesskab med andre børn, og hun mødte et personale, som forstod hendes problemer og var klar til at hjælpe hende.

”Pædagogerne gjorde en kæmpe forskel. De var fantastiske! Støttende, forstående og de så hvert eneste barn. De gav børn med en forfærdelig baggrund mulighed for at have tiltro til voksne. Julemærkehjemmet gav mig håb, og troen på at alting nok skulle gå.”

Selv om der nu er gået otte år, siden Helene var på Julemærkehjemmet, tænker hun stadig ofte på, hvor stor en betydning, det har haft for hendes liv:

”I dag er jeg et sted, jeg aldrig havde turde at håbe på. Jeg troede ikke, at jeg skulle blive 21 år. Jeg har det rigtig godt.”

Hun har derfor et råd til børn, der har det svært:

”De skal starte med at tro på sig selv. Og så tage alt det med fra Julemærkehjemmene, de kan. Det er en hård, men fantastisk tid. I dag har jeg det fantastisk. Jeg er megadygtig til det, jeg laver. Og det kommer også til at ske for dem. Alt skal nok blive godt. Der er en fremtid i dem.”